»Det er praktisk at bo centralt, når vi laver festival«

Filmfestivalen CPH PIX åbnede torsdag. Her er festivaldirektør Jacob Neiiendams dagbog fra dagen.

Festivaldirektør Jacob Neiiendam til CPH PIX's åbning i torsdags. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Neiiendam

6.00

I denne tid plejer jeg at vågne før mit vækkeur, og i dag var ingen undtagelse. Min hjerne er hurtig til at komme i omdrejninger, så jeg får altid en time til halvanden ved computeren eller med en film, inden mine to drenge og min kone skal op.

Det samme gælder lige nu, hvor jeg lige skal samle tankerne omkring velkomst til i aften plus en masse andre løse ender. Jeg tager altid morgenlogistikken med drengene, og det holder jeg fast i, også selv om der er festival – de skal ikke opleve, at jeg er helt væk i den periode. Min kone står så for at hente børnene. Hun er skrædder på Det Ny Teater, og de har heldigvis ikke premiere lige om lidt.

8.30

Rammer Filmhuset i Gothersgade, der har åbnet tidligt, så P4 København kan sende deres interview med mig direkte derfra. Journalisten vil gerne have lidt baggrundslyd i biografen, så operatøren tænder for det, der sidder i maskinen - en dokumentarfilm om kvinders seksualitet, ikke lige PIX, men tvivler på, det gør noget videre ved inteviewet.

Bagefter når jeg lige at løbe ned til min favoritcafé, Det Vide Hus rundt om hjørnet, efter kaffe. Jeg møder Jørgen Leth, der sidder og læser om vores program i dagens avis, og han er som altid fuld af ros for vores indsats. Vi når lige at vende mediernes dækning af kultur generelt, inden jeg må haste tilbage til Filmhuset for at introducere en koreansk film for et par skoleklasser.

Jeg snakker lidt med børnene, om at børn i andre lande uagtet deres sprog og kultur oplever mange af de samme ting som dem selv: filmen handler nemlig om mobning. Jeg har flashback til min studietid, hvor jeg arbejdede i en SFO og som hjælpelærer. De er supersøde og nysgerrige, og virker endnu bedre end kaffen på ens humør.

10.00

Festivalens første fællesmøde: vi er ikke mange faste på festivalen, så 3/4 af holdet har aldrig lavet festival før. Vores daglige møder giver en god følelse af den holdindsats, det kræver at lave festival. Det er vigtigt for mig, at alle ved, hvad der skal ske i løbet af dagen, så vi bedst muligt kan forudsige de udfordringer, der opstår løbende, og gøre noget ved dem.

11.00

Når lige en intro til et par børnehaver. De skal se gode kortfilm inden kommunikationsmødet. Det er som altid på første dag mediernes dækning og billetsalget som fylder. Der er altid film, som sælger sig selv, og film, som ikke gør.

Det er ikke så mærkeligt, når vi kommer med så omfattende et program. Vi får helt vild dækning af festivalen, alle medier er med, og det er jo fantastisk, men som gammel filmjournalist er det svært ikke at savne den tid, hvor der var flere medier, der havde tid til at lave deres egen research, se filmene og tage stilling for læserne.

12.30

Vi har åbnet vores festivalcentrum og er i fuld gang med at rulle al vores marketing ud i byen: buslangsider, metro-hegn og meget andet. På Rådhuspladsen har vi fået sat en kæmpe storskærm op, som kører trailers fra festivalens film og info om vores mange aktiviteter. Det er også på den, at aftenens røde løber, der hos os er sort i år, bliver vist live fra 18.15.

14.00

Holdet er allerede ved at gøre klar ovre i Imperial, men jeg er ved tasterne tilbage i Filmhuset, hvor vi får lov til låne kontorer på Filmværkstedet under festivalen. Jeg skal få styr på mine egne opgaver i de næste dage - der er mange ting, som ligger meget tæt, så det er lidt af et puslespil.

Fredag aften skal jeg præsentere Puk Grastens stærke debut »37« kl. 19 i Grand, og når det er gjort, skal jeg hoppe på cyklen og køre til Empire, hvor jeg skal præsentere Frederik Baringtons ligeledes fine danske debut »Når solen skinner« kl. 20. Så skal jeg tilbage til Grand for at lave q&a med Grasten og så igen tilbage til Empire for at snakke med Barington, efter hans film slutter. Det bliver med andre ord en typisk festivalaften for mig.

17.00

Når hjem og skifte tøj og sige hej til familien. Det er praktisk at bo centralt, når vi laver festival.

18.00

Så kører det i Imperial. Den sorte løber er rullet ud, mad og øl er linet op, og publikum står forventningsfulde udenfor, selv 15 minutter før døren åbner. Den slags er på sin vis dejligt uformelt her i Danmark, og man behøver ikke sætte sikkerhedshegn omkring VIP’s, som jeg så tit oplever i udlandet. Kendte skuespillere og filmskabere står sammen med forventningsfulde fans og venter pænt i den overraskende milde oktober aften. Jeg husker koldere vejr fra dengang, vi lavede PIX i april.

18.15

Så snart vi åbner, vælter folk ind. Jeg står ved indgangen og byder velkommen til alle, kun lige afbrudt af et enkelt liveinterview. Jeg får hilst på en håndfuld af de internationale gæster, der allerede er ankommet, blandt andre vietnamesiske Siu Pham og amerikanske Tim Sutton. Det nåede jeg ikke tidligere på dagen. Vi undgår kaos, da Mads Mikkelsen ankommer med hele sin familie. Han er som altid superprofessionel og giver sig tid til presse og fans, så alle er glade.

19.00

Jeg byder velkommen i salen. Det er imponerende, at der er fyldt op helt ned til de forreste rækker. Der er god respons fra salen, da May el-Toukhy modtager Nordisk Film Prisen. Hun er et populært valg, kan man høre, og fortjent er det skam også. Så indtroducerer Mads Mikkelsen »Doctor Strange«, og filmen kan gå i gang. Det føles virkelig godt. Der er god respons på de første scener. Jeg har ikke tid til at blive hængende.

21.00

Jeg er ude og byde velkommen til vores fan-visning af »Doctor Strange« i IMAX i CinemaxX, her er også fed stemning og god respons fra publikum. Men det trækker lidt ud, så jeg når ikke tilbage til Imperial, før premieren er slut.

Jeg snakker lidt med nogle af vores gæster udenfor biografen, mere god stemning, folk kan lide filmen og glæder sig til festivalen. Men det bliver også sidste stop for i aften. Der er stadig 13 dages festival tilbage, og jeg skal lige nå gennem mine mails, inden jeg rammer sengen.