Det er også din historie

Kunstbog: Scoresbysundhistorier. Fotografier, kolonisering og kortlægning. Billedkunstneren Pia Arkes bog om Scoresbysund er en smuk og melankolsk fortælling om et sted grundlagt ud fra store ideer om land og magt.

Scorebysundhistorier fortjener sin plads blandt bogreolens grønlandica, men i lige så høj grad kan bogen stå under kunst, foto eller litteratur.<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Scoresbysundhistorier er en bog udover det sædvanlige. En bog som på én gang er en kunstbog, en litterær genlæsning af Grønlands kolonihistorie, et kartografisk opslagsværk, og en personlig erindringsfortælling. Og så er det en ganske usædvanlig smuk bog, et eksemplarisk eksempel på, hvor højt Jarl Borgen altid har sat billedkunsten. Hurra for et forlag, der binder an med den slags. Og hurra for en bog, der som Pia Arkes nysgerrigt, en smule ironisk og underspillet og med et stort personligt engagement fornyer genopdagelsen af Grønlands kolonihistorie.

Scoresbysundhistorier har som titlen siger Scoresbysund som hovedperson. Byen der blev grundlagt i 1924 med det ene formål, at Danmark kunne vinde over Norge i kampen om Østgrønland. En dansk ekspedition blev udsendt, ledet af Ejnar Mikkelsen, med det formål at føje »en Fodsbred til Danmarks Jord«. I 1925 sejlede man ti fangerfamilier til stedet fra Ammassalik - som stadig er den nærmeste rigtige by - 1000 km sydfra. Blandt de 100 nye beboere, som fra begyndelsen blev hårdt ramt af den livsfarlige influenza, var Pia Arkes bedsteforældre Katinka og Niels Arke. Pia Arke selv er født i Scoresbysund i 1958, men da hun var tre år, kom hun til Danmark, hvor hun led samme skæbne som mange andre grønlænderbørn; hun mistede sit grønlandske sprog. Først som voksen, hvor hun valgte en løbebane som billedkunstner, begyndte hun at kredse om sin grønlandske identitet men hele tiden i en større sammenhæng i form af den grønlandske historie, eller rettere i form af vesterlændingenes billeder af grønlænderne.

Den voksne Pia Arke begyndte at støde på sin familie uventede steder. Heldigvis ikke som grønlænderdrengen Minik, der i 1907 genså sin far som et skelet på American Museum of Natural History. Pia Arke mødte sin fortid på billeder rundt omkring i private menneskers fotoalbum og i fotosamlingen på Arktisk Institut. Der var den mormor, som hun aldrig selv havde set i live, der var hendes mor, poserende i en telegrafists private samling.

Et iskoldt sted
Det er den grønlandske families historie, Pia Arke har opsamlet stumper af, men det er også historien om disse første mennesker; en blanding af grønlændere og udsendte danskere, som bosatte sig dette iskolde sted, hvor havet er frosset til ni måneder om året. Polarnætterne sænker sig mørkt fra november til januar i en kommune, der er fem en halv gang større en Danmark, men som i dag blot har en population på omkring 600 mennesker. Et sted med en kort - og under kolonimagtens selvsikre fortælling - traumatisk kolonihistorie, og et sted som i dag er præget af en høj selvmords- og mordrate, af arbejdsløshed og druk.

Disse ting er ikke Pia Arkes ærinde, tværtimod er hendes projekt at genetablere erindringen, at tage hul på alle de mange sjove og sørgelige hverdagsfortællinger, som binder menneskene i Scoresbysund sammen. Det gør hun ved brug af fotografiet. De gamle på alderdomshjemmet har fortalt lidt, hvis de ikke pludseligt, som en af dem, hævder at have fået hukommelsestab, og hun har opsøgt tidligere udsendte danskere, som også har fortalt. Det befriende ved Arke er hendes humor og hendes åbenhed. Hun har ikke en skjult dagsorden om at pege alle danske udsendte ud som onde, men hun har en åbenlys dagsorden, der handler om, at der er mange historier, som mangler at blive fortalt. Og så afbryder hun gerne, når historien er allerbedst, og man bare har lyst til at høre mere. Der er litterær stil over Arkes fortællinger.

Pia Arkes små historier veksler med kapitler af den svenske kartograf og kulturkritiker Stefan Jonsson, som læser skiftende tiders kort over området. For et kort fortæller meget om et sted. At kortlægge er også en måde at annektere et sted på. Prøv engang at se på navnene på Grønland. Scoresbysund. På grønlandsk hedder stedet Ittoqqortoormiit. Kortene er i øvrigt en visuel gave i sig selv ligesom bogens fotografier.

Scoresbysundhistorier fortjener sin plads blandt bogreolens grønlandica, men i ligeså høj grad kan bogen stå under kunst, foto eller litteratur. Smuk er den i alle fald, og hermed varmt anbefalet. Det er også en del af din historie.