»Der er ikke meget »The Sound of Music« over det her vejr,« konstaterer Jens Jacob Tychsen.

Propelflyet er lige landet i Salzburg. Det regner støt, og skyerne hænger så lavt, at bjergene, der rammer byen ind, næsten forsvinder. Langt fra billedet af Julie Andrews, der danser rundt i et solrigt alpelandskab med udslåede arme og synger »The hills are alive / with the sound of music.« Åbningsscenen i filmversionen af »Sound of Music, der i år kan fejre 50 års jubilæum.

Men regn er nu en vigtig del af »The Sound of Music«s historie. Det vender vi tilbage til.

Berlingske er taget med Det Ny Teater til Salzburg i Østrig. Fra 17. september sætter teatret Rodgers og Hammersteins klassiske musical op. Iscenesat af Daniel Bohr og med Maria Lucia som Maria og Jens Jacob Tychsen som Kaptajn von Trapp.

Holdet er taget på rekognosceringstur for at se stedet, hvor den autentiske historie fandt sted. Det var her, von Trapp boede med sine syv børn, her novicen Maria Rainer kom til fra klostret for at blive guvernante for kaptajnen og endte med at blive meget mere end det. Og herfra de blev fordrevet over bjergene, da nazisterne marcherede ind i Østrig.

På vej i flyet fra København har Jens Jacob Tychsen og Daniel Bohr været i intens samtale hen over midtergangen. Om hvordan de kan komme ind under huden på von Trapp i stedet for bare at reproducere en stiv kaptajn-kliché.

»Så snart en rolle lugter af en funktion, så siger jeg nej. Jeg hader hele den måde at arbejde på,« som Tychsen siger.

Han debuterede i »Les Misérables« på Aarhus Teater for 18 år siden, men har ikke siden spillet med i musicals.

Stadig aktuelt

Daniel Bohr viser billeder fra tidligere opsætninger af »The Sound of Music« på sin iPhone. Det er ottende gang, han selv sætter musicalen op. Første gang var i 1968 i Spanien, hvor den argentinsk-danske instruktør dengang boede. Siden flere gange i Danmark og også i Norge med Sissel Kyrkjebø som Maria. Alligevel frygter han ikke at gå i sine egne fodspor, fortæller han.

»Jeg tror, man undgår at gentage sig selv ved hver gang at tænke forestillingen ind i de omstændigheder, man lever i. Så kan det aldrig blive en kopi. Jeg var 25, da jeg lavede den første gang og har selvfølgelig fået en helt anden synsvinkel siden dengang, og verden er blevet en anden.«

Og selvom »The Sound of Music« havde urpremiere på Broadway i 1959 og handler om optakten til Anden Verdenskrig, er den stadig yderst relevant, mener Daniel Bohr.

»I forestillingen annekterer Tyskland uden videre Østrig. I dag har vi Rusland på Krim. Kan det blive mere aktuelt?« spørger han og lover, at hans nye opsætning på Det Ny Teater bliver hans hidtil bedste.

»Hvis ikke den gør det, begraver jeg mig. Så kan du ikke finde mig til generalprøven, for så er jeg væk.«

Normalt kommer turisterne især til Salzburg, fordi det er Mozarts by, men i år har komponisten måttet se sig overhalet af »The Sound of Music«. I 50-året for filmversionen valfarter folk fra hele verden til den østrigske bjergby, fortæller guiden i bussen på vej til Schloss Leopoldskron. Det slot, filmholdet endte med at bruge til udendørsscenerne på terassen ned mod vandet ved von Trapps hjem.

»Der har vi jo von Trapp og Maria anno 2015,« udbryder Daniel Bohr begejstret, da Maria Lucia og Jens Jacob Tychsen stiller sig op under paraplyer på terrassen.

Ikke en genopførelse

Scenerne inden døre er skudt i studier i Hollywood. Von Trapps virkelige hjem kunne det amerikanske filmhold ikke bruge, det var et privat hjem, så de måtte finde et passende slot. Og det var ikke den eneste uforudsete forhindring for produceren Robert Wise og holdet.

Der var sat seks uger af – seks dage hver uge med én indlagt hviledage – og så skulle den film være i kassen. Men efter en uge havde de kun filmet to dage. Problemet var det samme, som da vi besøger byen: Regn, regn regn. Derudover kom ballade med forskellige myndigheder. Den lokale kirke forbød for eksempel optagelserne, da det blev opdaget, at der var hængt et naziflag op i en katedral som en del af optagelserne. Det var for skrap kost.

Julie Andrews, Christopher Plummer og resten af holdet endte med at være i Salzburg i 11 uger. I dag, hvor »The Sound of Music« er blevet en af de allerstørste musicals – hvilket Lady Gagas hyldestpotpourri ved Oscar-showet tidligere i år bare er det seneste bevis på – kan det virke som en petitesse. Men dengang var succesen langt fra givet.

»The Sound of Music« blev nu hurtigt en succes. Filmen hev fem Oscars hjem, solgte over 283 millioner biografbilletter verden over og indtjente, hvad der i dag svarer til over 2 milliarder kr.

Vi får en grundig rundvisning på Schloss Leopoldskron. Undervejs bryder Daniel Bohr flere gange ind og indprenter skuespillerne, at det jo altså ikke er filmen, de skal genopføre på Det Ny Teater: »Husk nu, det er Hollywood-versionen, I ser her. Vi skal lave det på en scene og forsøge at gå bag om virkeligheden og omstændighederne. Det er vigtigt, for at man kan føle engagementet i historien.«

Vidunderlig kærlighedshistorie

I Det Ny Teaters version er Maria Lucia den kvindelige stjerne. Og for den garvede musicalskuespiller er det stort at spille netop »The Sound of Music«.

»Det er jo musicalernes musical,« som hun siger.

»For det første har den jo en fortælling, som er historisk, og som vi ikke kan løbe fra. Den historie har berørt både vores forældre og bedsteforældre, og den berører jo stadig os. Det dystre ligger hele tiden og ulmer, vi kan godt mærke, at der sker noget, men på toppen af det er der også en vidunderlig kærlighedshistorie – en kvinde, som ikke kender sin plads i livet, og som finder glæden hos syv børn og deres far.«

Og så er musikken et kapitel for sig, mener Maria Lucia.

»Det er et fuldstændigt vidunderligt score, som ikke er lavet magen til. Det er hit på hit på hit. Hold kæft mand, de kan virkelig noget, de gutter!,« siger hun om Rodgers & Hammerstein.

»Den kombination er uovertruffen. Der er en grund til, at vi stadig snakker om »The Sound of Music« 50 år efter, filmen havde premiere. Og jeg er sikker på, at den vil blive ved at betage os 50 år endnu.«

Hvad ikke så mange ved, er det faktisk anden gang, Maria Lucia spiller den unge novice. Første gang var på en amatørscene uden for Aarhus, da hun var 17.

»Det var dér, drømmen om en dag at spille den professionelt for alvor cementerede sig,« fortæller hun om musicalen, som hun har elsket, siden hun var omkring tre år gammel.

En anderledes musical

I bussen passerer vi Untersberg. Det bjerg, Maria Rainer synger titelmelodien på. Vi er også forbi havepavillionen, der i dag ligger ved slottet Hellbrunn. Det er her, den ældste datter søger ly for regnen i en af de mest berømte scener fra filmen. Da filmholdet skulle filme den scene, ville skæbnen til gengæld, at det ikke regnede den dag, så da måtte brandvæsenet tilkaldes, fortæller guiden.

Jens Jacob Tychsen har som Maria Lucia holdt af »Sound of Music« fra han var barn og forbinder den med tryghed og jul hos sine bedsteforældre. Musicalgenren har han det til gengæld generelt ikke så godt med, fortæller han i bussen.

»Da jeg debuterede i »Les Misérables«, tænkte jeg, at det måtte være helt fantastisk at være med i sådan et kæmpe show, hvor folk bare er glade og rejser sig op for et godt ord og klapper. Men det har jeg sidenhen lagt mærke til, at de sgu gør ligemeget, hvor dårlig en musical er.«

Der går nemt for faste former i genren, mener han.

»Der er en bestemt måde at gøre det på, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg har bare kunnet mærke, at jeg ikke havde lyst til at stå på scenen og agere på den måde. Der findes mange musicals, som ligesom er en pakke. Det ER bare sådan, og så spiller vi den på dén måde. Det synes jeg er lidt kedeligt, og det ligger meget langt fra, hvordan jeg er som skuespiller. Jeg vil meget nødigt gro fast i en bestemt type roller eller en bestemt måde at spille på.«

Men denne gang er det anderledes, selvom »The Sound of Music« er en musical.

»Jeg kunne mærke, at Daniel Bohr gerne ville noget andet end bare at lave »The Sound of Music« for 117. gang. Og så passer rollen til mig. Så det var en blanding af det rigtige tilbud, den rigtige rolle, den rigtige instruktør og den rigtige medspiller.«

En anden side

Hans mål er da også at prøve at få en anden side af kaptajnen frem.

»Når man nævner rollen, siger alle: »Åh, von Trapp er så streng og så hård«. Men jeg tænker, at det kunne være sjovt at gå imod det. Jeg har det sådan: »Nej, han er ej, han er ikke streng og hård og ond, han er en mand, som er i sorg, fordi han har mistet sin kone, og han har været nødt til – fordi han har så pokkers mange børn – at lave nogle regler for, hvordan det skal være,« siger Jens Jacob Tychsen og tilføjer:

»Hvis man går ind og læser om nogle af de forskellige opsætninger af musicalen, så står der tit, at von Trapp var en stiv pind med hænderne på ryggen. Jeg siger ikke, at jeg ikke får hænderne på ryggen, men man kunne måske slippe dem lidt.«

Vi kommer til turens sidste destination, Nonnberg. Klostret hvor Maria var novice. Maria Lucia poserer for fotografen bag jernlågen, inden vi skal hjem.

»Maria, jeg havde tænkt, at du skulle blive her indtil premieren,« siger Daniel Bohr til hende.

Og hun svarer kækt: »Åh ja, med kyskhedsbælte, tavshedspligt og det hele.«

Hun får dog lov at komme med tilbage.

»Det bliver sjovt, når I skal se stykket,« siger Jens Jacob Tychsen på vej hjem i flyet.

»Måske kommer I bare til at sige: »Nej, I har gjort alt det, I sagde, I ikke ville. I er faldet i alle klichéerne! Jeg er stiv som en pind i rollen som Von Trapp, og Maria render bare rundt og er glad hele tiden.«

Han griner.

»The Sound of Music« har premiere på Det Ny Teater 17. september og spiller indtil den 31. december.

Turen til Salzburg var betalt af Det Ny Teater og Østrigs Turistbureau.