Indtil for få dage siden lignede Katja Iversen en kvinde, der vandrede trygt rundt i de helligste af de hellige haller.
Som direktør i en international organisation, der kæmper for kvinder over hele verden, skulle man tro, at hun ville gå USAs kulturelle revolution teflonbeklædt i møde. Danske Katja Iversen, der står i spidsen for Women Deliver, lignede en kvinde, der om nogen var solidt på forkant med de racemæssige strømninger og det skift i tidsånden, der er fulgt i kølvandet på George Floyds død.