
Har du altid vidst, at du ville være designer?
»Da jeg blev 11 år, fik jeg min første symaskine, og så begyndte jeg at lave mit eget tøj. Længe inden at det blev cool. Jeg så ikke mig selv som en fremtidig designer. Jeg kunne bare lide at skabe noget. Efter gymnasiet besøgte jeg min fars familie på Elfenbenskysten. Mødet med naturen, blomsterne og områdets helt særlige farver gjorde noget ved mig. Det hele var så støvet og smukt. Dér vidste jeg, at jeg skulle arbejde med farver og form, bruge det æstetiske som mit sprog. Hjemme i Danmark begyndte jeg at gå til croquis, og derefter startede jeg på Designskolen. Det tog nogle år mere end planlagt, for jeg fik to børn undervejs og skiftede retning. Jeg startede på tekstillinjen, fordi jeg ville arbejde med farve og mønstre, men skiftede så til beklædning, fordi jeg også ville formgive. Der følte jeg mig for det meste fremmedgjort. Alle var smarte og vilde med mode, men mode fangede ikke mig. Min tilgang var mere nørdet. Jeg havde svært ved at finde mig tilrette i at lave tøj. De sidste to år spekulerede jeg over hvilket produkt, jeg kunne lave, der ikke var trendbaseret. Jeg begyndte at designe tasker, fordi jeg ikke kunne finde nogen, jeg selv kunne lide. Så jeg lånte pengene og producerede 100 tasker. Og de blev solgt. Det var en øjenåbner: At jeg kunne skabe noget på min måde, som folk gerne ville købe.«
Du har gjort det tidløse trendy. Hvad er din opskrift?
»Mine ting bliver udviklet gennem en tidskrævende proces. Der er ofte 100 mennesker indover et enkelt produkt fra start til slut. Og derfor er mit dogme også blevet ikke at tilføre for meget nyt. Det fjerner værdi, når et produkt hele tiden skal opdateres som en IPhone. Mine kollektioner udvikler sig med farver. Farver og dufte er så vigtige i min hverdag, og når jeg skaber nye farvetemaer føler jeg, at jeg taler med mine kunder, uden at vi snakker sammen. Man køber ikke noget banebrydende hos mig.«
Hvad er god stil?
»God stil kan egentlig bedst beskrives med alt det, som den ikke er. For det er ikke noget du kan købe eller kopiere. Da jeg besøgte Afrika første gang for 25 år siden, var det meget let at afkode, hvad der var god stil, fordi det ikke er de dyre mærker, men de små æstetiske oaser, du fik øje på alle vegne. En blå taburet op af en mur i en brændt orange. En fornemmelse for komposition og farvesammensætninger. For mig har det aldrig været god stil at sætte en masse designklassikere sammen. Det er ikke så interessant, hvis du ser 7’er stolen sammen med Elipsebordet og PH-lampen. Det er for nemt. Du har købt dig til sikkerhed og glemt personligheden. Der skal altid være noget, der skurrer. For mig er det kontrasten, som er den gode stils varemærke. Det er den lækre silkeskjorte sat sammen med de ægte, slidte jeans eller de højtaljede flotte uldbukser med den tilfældige t-shirt.«
For mig har det aldrig været god stil at sætte en masse designklassikere sammen. Det er ikke så interessant, hvis du ser 7’er stolen sammen med Elipsebordet og PH-lampen. Det er for nemt. Du har købt dig til sikkerhed og glemt personligheden. Der skal altid være noget, der skurrer.Yvonne Koné, designer
Hvordan har du undgået at lade dig påvirke af modeluner?
»Jeg stoler helt igennem på min intuition. Jeg har ro og tillid til mit eget projekt. Jeg følger min fornemmelse, og jeg kigger stort set ikke i modemagasiner. Det er mere inspirerende for mig at kigge udover en udsigt på et bjerg i Italien. Mode forvirrer mig mere, end den inspirerer mig. Jeg tænker ikke »det her skal du have på næste sæson«. Jeg tænker »hvad har jeg lyst til at have på lige nu.«
Hvor slapper du mest af?
»Toscana. Jeg har tabt mit hjerte der. Når jeg kommer derned, føler både jeg og mine børn sig hjemme. Også selvom vi elsker København. Det er vores fristed.«
Skelner du mellem arbejde og fritid?
»Nej, men det føles ikke forkert. Jeg drømmer om mit arbejde, men det er ikke stressdrømme. Jeg drømmer om fabrikken og nye ideer. Men jeg minimerer mine mails om aftenen, og jeg kan ikke tjekke dem fra min telefon.Til gengæld har jeg mange kasketter på i løbet af en dag. Helt klart for mange. Jeg er både webshopmanager, logistikchef, kreativ direktør, CEO, økonomichef, HR-chef, produktudvikler, designer, produktionschef, stylist, Instagram-fotograf og delvist bogholder. Jeg drømmer om at få en administrerende direktør, et lille kreativt hold og fokusere mere på min vision, så jeg kan få en mere international profil.«
Hvad bliver det næste du kaster dig over?
»Noget, der dufter godt, og noget, du har på inderst inde.«
Hvad kommer du aldrig til at lave?
»Fulde kollektioner fire gange om året. Det ræs vil jeg aldrig hoppe med på.«
Hvad er din yndlingsrestaurant?
»De hyggeligste og mest intime stunder opstår ofte derhjemme. Så jeg vil hellere anbefale folk at bruge lørdag på at gå i Torvehallerne og købe masser af grønt og fisk, du selv kan tage dig tid til at tilberede. Og så gå i Husted Vin og køb god hvidvin.«
Hvor går du helst hen og får en drink?
»TATA Bar på Hotel Sanders laver gode cocktails. Og jeg drikker ellers sjældent cocktails, men her kan jeg godt overtales. De har en, der hedder Geisha som er frisk og lækker, og ellers har de en med hjemmelavet chokoladelikør, der smager som dessert. Her kræser de for ingredienserne, og så er der ild i pejsen i de kolde måneder.«
Hvilket museum vil du helst besøge?
»Det er så simpelt, men jeg er stadig vild med Tegners museum. Museet virker ikke særligt dansk, fordi det ligger midt i en vild natur og har gigantiske skulpturer. En anden skulpturpark, der betager mig på samme måde, er Storm King Art Center, der ligger i Upstate New York.«
Hvilken butik kan du altid finde noget i?
»Det er virkeligt et svært spørgsmål for mig, for jeg er sådan en antishopper. Jeg har nærmest ingenting i min garderobe. Men skal jeg nævne et sted, er det denne her vildt smukke vintagebutik i Firenze. Den ligger godt gemt på Via dei Serragli i nummer 22 og hedder Recollection by Albrici. Her kan du finde vintagekjoler fra Yves Saint Laurent og Celine, som de fine gamle damer fra Italien har gået rundt i.«
Læs hele serien af Ugens Trendsætter her.