Det var en kun 20-årig Kylie Minogue, der tilbage i 1988 brød igennem med singlen »Locomotion«. Sangen blev begyndelsen på hendes gennembrud, og snart lå store dele af popverden for hendes australske fødder.

Mandag udsender sangerinden sit 12. studiealbum, »Kiss Me Once«, og i et telefoninterview med Berlingske fortæller Kylie Minogue, hvordan arbejdsprocessen i pladebranchen i stigende grad udrydder følelserne mellem hende selv og hendes egen musik.

Hvordan bliver en Minogue-sang til?

»Nogle gange er jeg slet ikke til stede i begyndelsen af indspilningsprocessen, fordi mine sangskrivere og producere har indspillet det grundlæggende af sangen lang tid forinden.

Andre gange skriver jeg sangene helt fra bunden sammen med en medsangskriver. På mit nye album har jeg selv skrevet nogle af numrene, men slet ikke så mange, som jeg håbede på.

For at være helt ærlig, så har jeg før indspillet sange, som jeg faktisk ikke havde lyst til. Det er ikke alle mine sange, jeg føler noget for. Det er sange, som jeg ikke kan mærke i mit hjerte, sange som bare ikke er rigtige for mig.

Så i stedet forsøger jeg at være åben og eksperimentere, for jeg kan jo tage fejl. Det skader ikke at prøve, og derfor bevæger jeg mig nogle gange ud af min komfortzone og finder måske en ny.«

Har du det sådan med nogle af numrene på dit nye album?

»Nej, overhovedet ikke. Men jeg har jo indspillet omkring 100 sange, så der er et par sange, som ikke rigtigt fungerede for mig. Sangen »Beautiful« på mit nye album kom til verden som en demo og er lavet af en af pladens producere. Allerførste gang, jeg hørte den, blev jeg forelsket i sangen og kunne ikke vente med at komme i studiet for at indspille den.«

Sangen »I Was Gonna Cancel« med Pharrell blev skrevet i øjeblikket, mens vi begge to var i studiet. Han stod dér foran mig med sin synthesizer og skabte melodien og lyrikken til nummeret i lige præcis det øjeblik, vi havde sammen.

Jeg var faktisk lige ved at aflyse den dag, vi skulle i studiet. Jeg havde en af de dage, hvor alting bare var gået skidt. En af de dage hvor jeg slæber mig ned til min lokale købmand for at købe en liter mælk, og når købmanden så spørger: »Hvordan har du det?« svarer jeg bare pr. automatik »jeg har det fint nok«.

Men jeg kan ikke lyve over for dem, jeg elsker eller skal være ærlig overfor. Så mine følelsesmæssige parader var helt nede, da Pharrell og jeg stod derinde i studiet sammen. Jeg åbnede op og var helt ærlig over for ham. Men jeg aflyser altså heller ikke med Pharrell, lige meget hvor dårligt jeg har det.

At samarbejde med ham var en drøm, der blev til virkelighed. Fantastisk. Han er utrolig talentfuld, og jeg er meget beæret over at have ham med på mit nye album.«

Nogle af de helt store popstjerner lige nu er Lady Gaga og Beyoncé. Opfatter du dem som dine konkurrenter eller kolleger?

»Det er jo ikke fordi, vi mødes og holder teselskab. Der er konkurrence mellem alle på hitlisterne, og de bedste pladser er i top ti, hvor vi alle sammen kæmper om at være. Så selvfølgelig ser jeg dem som mine konkurrenter. Men det er samtidig det, der hele tiden driver mig til at arbejde hårdere og forbedre mit materiale.

Jeg beundrer de andre piger, selv om det ikke er al deres musik, der lige falder i min smag. Men jeg ved, hvor hård branchen er, og hvor hårdt man skal arbejde, så jeg kan ikke lade være med at være fan af dem.«