Det er en kold krig som vi lever i

Steven Spielbergs biografaktuelle »Spionernes bro« genopliver en forlængst glemt amerikaner, der fik forhandlet Den Kolde Krigs første udveksling af spioner på plads. Instruktøren og hans hovedrolleindehaver, Toms Hanks, fortæller om deres rejse tilbage til den gang Muren delte Berlin.

Jason B. Donovan (Tom Hanks) under overvågning af CIA-agent Hoffman (spillet af Scott Shepherd). Foto: Jaap Buitendijk Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal knibe øjnene meget sammen for stadig at kunne få øje på resterne af Den Kolde Krig i Berlin. Ved den gamle grænseovergang Checkpoint Charlie på Friedrichstrasse hænger den russiske fane stadig side om side med Stars and Stripes, men man lægger først og fremmest mærke til de skoleklasser, der keder sig bravt over at få genfortalt historien om det delte Tyskland i den, for dem, fjerne fortid.

Går man ned mod Unter den Linden er man i det, der engang var Østberlin, og som nu er helt forsvundet i dyre forretninger og stormagasiner, men på selve den historiske boulevard kan man stadig fornemme den totalitære tankegang bag de stejle og afvisende bygningsfacader.

For enden af Unter den Linden, på den østlige side af Brandenburger Tor, ligger det fyrsteligt indrettede Hotel Adlon, hvis egen historie afspejler Tysklands turbulente skæbne. Det blev så godt som totalt ødelagt underAnden Verdenskrig, men i 1997, da Berlin endegyldigt genskabte sig selv i århundredets største byggeboom, blev det genopbygget i sin oprindelige neobarokke stil. Derefter er Muren kun markeret med en symbolsk streg på enkelte fortove, mens den de fleste steder er forsvundet under parkeringspladser og Starbucks-caféer.

Inde på Hotel Adlon bliver Den Kolde Krig dog vakt til live igen, idet den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg holder pressekonference i anledning af Berlin-premieren på sin seneste film, »Spionernes bro«. Filmen, der havde dansk premiere torsdag, udspiller sig fortrinsvis i Tysklands hovedstad, og der bliver klappet, som havde instruktøren egenhændigt endt Den Kolde Krig med sin film, da han træder ind i konferencesalen iklædt et mørkeblåt jakkesæt og en matchende hat, der stilmæssigt sagtens kunne have siddet på hovedet af filmens helt, Jason Donovan.

Med sig har instruktøren Tom Hanks, den 59-årige filmstjerne, der er som skræddersyet til at spille Jason Donovan. Fra »Saving Private Ryan« til »Captain Phillips« har Tom Hanks mange gange spillet mænd, der stædigt sætter deres egen sikkerhed på spil i en større sags tjeneste.

»Jeg var heldig, at han havde tid til rollen,« siger Steven Spielberg beskedent, og Tom Hanks kvitterer med at tilføje:

»Det ville have været rendyrket sindssyge at sige nej.«

Gregory Peck ville filmatisere historien

Historien om Jason B. Donovan synes næsten for god til ikke at være blevet sat på film før nu, og rent faktisk forsøgte skuespilleren Gregory Peck allerede i 1965 at få filmatiseret den sande historie om forsikringsadvokaten, der i 1962 forestod den første spionudveksling mellem USA og Sovjetunionen. Pecks film blev dog lagt i graven af filmselskabet, der mente, at historien var for politisk ømtålig efter det mislykkede USA-støttede forsøg på at invadere Cuba.

Men i 2015 har Jason B. Donovans fortælling altså fået en ny chance. Den Kolde Krig er i dag ved at glide ned under den tidsmæssige horisont og på vej til at havne i det historiske felt, hvor man lettere kan trække linjerne mellem gode og onde op. Faktisk kan man i »Spionernes bro« næsten fange antydningen af amerikansk længsel efter den oprindelige ideologiske rival, efter en fjende, der ikke som i dag er drevet af en irrationel religiøs fanatisme, og som dystede på de samme våben, dvs. spioner og atomarsenaler. Steven Spielberg har i et interview endda kaldt Den Kolde Krig for »høflig« i forhold til nutidens aflytningsskandaler.

»Når man ser fjernsyn i dag, ved man ikke, om det i virkeligheden er fjernsynet, der ser påén. Der er mange øjne på os alle sammen,« siger Steven Spielberg.

Den virkelige Jason B. Donovan snusede første gang til en international jurakarriere, da han var assisterende dommer ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, men blev derefter advokat i et respektabelt New York-firma, hvor han blev kendt som en dygtig forhandler i forsikringssager. Der var slet ingen grund til, at han i 1957 skulle tage imod den vanskelige opgave som forsvarer for den fængslede russiske spion Rudolph Abel (hvis virkelige navn var Vilyam Genrikhovich Fisher), men der var noget, der appellerede til hans retfærdighedssans.

Anklageren forlangte nemlig dødsstraf over den russiske spion, men i Jason B. Donovans hoved var russeren at ligne med en soldat i en fremmed hærs tjeneste. Russeren havde med andre ord blot gjort sin pligt, og i modsætning til andre forsvarsadvokater, der af frygt for deres egne karrierer takkede nej til at forsvare russeren, så Donovan det som sin pligt at yde ham det bedst tænkelige forsvar.

At give Rudolph Abel en fair chance i retten var nemlig, ifølge Donovan, den bedste måde at demonstrere, at det amerikanske system var det kommunistiske overlegent. Andre amerikanere var mildest talt uenige, og Donovan og hans familie blev dagligt chikaneret af demonstranter foran deres hus i New York. I Spielbergs film deltager agenter for CIA og politiet tillige i chikanen, der kulminerer, da pistoler blev affyret mod familien fra en forbipasserende bil.

Fangerne i Guantanamo

Tom Hanks har tidligere sammenlignet sagen mod Rudolph Abel med USAs behandling af fangerne i Guantanamo.

»Når du begynder at henrette eller torturere mennesker, som du mener har handlet mod dit land, jamen, så er du ikke langt fra KGB eller Stasi,« siger Tom Hanks.

I sidste ende måtte Jason B. Donovan minde retten om, at en henrettelse af Rudolph Abel ville kunne få skæbnesvangre konsekvenser for eventuelle amerikanere i Sovjetunionens varetægt, og ved en appelsag blev russerens dødsstraf omstødt.

Det var næsten, som havde advokaten forudsagt fremtiden, for i maj 1960 blev et amerikanske U-2 spionfly skudt ned over Sverdlovsk. Flyets pilot, Gary Powers, fik ikke aktiveret dets selvdestruktionsmekanisme og fik heller ikke slugt sin giftampul, før han blev taget til fange. Efter langvarige forhør blev han ved en sovjetisk domstol idømt ti års fængsel og tvangsarbejde.

Nu kunne en levende Rudolph Abel vise sin nytte. I en indviklet forhandling via østtyske mellemmænd blev den russiske spion udvekslet med den amerikanske pilot på Gliennecke-broen uden for Berlin, hvor flere udvekslinger fulgte i de efterfølgende år.

»Spionernes bro« følger som andre af Steven Spielbergs film den faktiske historie ganske nøje, og genskabelsen af koldkrigs-atmosfæren er blandt andet blevet opnået ved at filme i den polske by Wroclaw.

»Her kan du stadig finde skudhuller i mure, der ikke er blevet repareret siden Anden Verdenskrig. Alt det er jo væk i nutidens Berlin,« siger Steven Spielberg.

I Wroclaw byggede filmselskabet også den kopi af Berlin-muren, der danner baggrund for scener, der understreger, at den Kolde Krig også var dødelig alvor. I en scene åbnes der ild mod flygtninge, der fanges under en hovedkulds flugt over Muren, i en anden fanges en uskyldig amerikansk økonomistuderende, Frederic Pryor, på den forkerte side af Muren og anklages for spionage. Han blev løsladt samtidig med U-2 piloten, takket være Jason B. Donovans forhandlingsevner.

»Pryors del af historien virkede næsten for hollywoodsk til at være sand. Jason B. Donovan behøvede ikke at have inkluderet Pryor i udvekslingsaftalen, men han øjnede en chance, da østtyskerne kunne bruge ham som løftestang i deres bestræbelser på at få DDR anerkendtaf Vesten,« siger Steven Spielberg.

Et kapitel i historien om Den Kolde Krig

I årene efter den berømte spionudveksling bidrog Jason B. Donovan til endnu et kapitel i Den Kolde Krigs historie, nemlig da han i 1962 forhandlede med Cubas leder, Fidel Castro, om 1113 krigsfanger frainvasionen af Svinebugten. Fangerne blev udleveret fra Cuba, da USA lovede landet for 53 millioner dollars fødevarer og medicin, doneret af private sponsorer.

Jason B. Donovan sluttede sin karriere som rektor for Pratt University i New York. Hans bog om Rudolph Abel-retssagen og udvekslingen på Gleinecke-broen blev en bestseller i 1964, og danner grundlag for Steven Spielbergs film.

Efter udvekslingen fortsatte Rudolph Abel sin ansættelse i KGB, der brugte ham til forelæsninger om efterretningsarbejdet. Han døde af lungekræft i 1970. U-2 piloten Francis Gary Powers blev mødt med misbilligelse, da han vendte hjem til USA, indtil en senatshøring endegyldigt slog fast, at han havde handlet »efter bedste evne i en farlig situation«.

I Berlin begyndte nedrivningen af den forhadte Mur i 1989. Mindst 600 omkom i forsøg på at krydse den.