Det er en klassiker, og det er der en grund til: Skagen er et gudested om sommeren

Sommer i Danmark: Du kan lige så godt lære det først som sidst: Det hedder ikke »på« Skagen. Til gengæld er Skagen lige så vidunderlig som altid, og her får du kulturredaktør Birgitte Borups bedste tips til Danmarks nordligste spids.  

Skagen Sønderstrand med de karakteriske Skagen-huse i baggrunden. Der er ikke mange steder, der kan hamle op med Skagens skønhed, kulturliv og strandliv.  Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor folk fra øverste, øverste, øverste hylde valfartede til Skagen om sommeren. 

Særligt i uge 29 flokkedes folk fra whiskybæltet »på« Skagen (enhver nordjyde siger »i«), og hver sommer lagde Se & Hør sig på lur i klitrækkerne med forventningens fråde i mundvigene.