Det er bare kager - men finalen onsdag bliver en gyser

Hvorfor er vi så vilde med »Den store bagedyst«? Blandt andet fordi programmet er et eventyr for voksne og inspirerer familier til analoge oplevelser, mener eksperter.

En af finalebagernes kager. Hvem der står bag, skal ikke afsløres her. Foto: Sanne Christophersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag bliver det afgjort. Vinder Pernille, Micki eller Liv »Den store bagedyst«?

Hvis programmets seertal holder niveau, vil over en million danskere følge finalen på TV-skærmen. Da semifinalen blev sendt i sidste uge, var 1.073.000 mennesker ifølge TNS Gallup TV-Meter vidner til Pernilles lidt uelegante Asger Jorn-kage, Dittes uventede afgang og en hel del chokoladeskaller, der blev lidt for tykke.

Og »Den store bagedyst« overhalede dermed populære TV-programmer som »Broen« og »Vild med dans« og blev den mest sete udsendelse på dansk TV i sidste uge.

Men hvad er det, der onsdag efter onsdag får os til at tage plads i sofaen for at se en flok amatører svede, mens de rører kager sammen.

»Det er et ret vildt fænomen,« siger medieforsker Hanne Bruun fra Aarhus Universitet, som mener, at der er flere grunde til programmets succes.

»For det første er det et eventyrunivers, hvor voksne mennesker leger. Vi befinder os uden for et slot midt i et grønt kongerige. Farverne er stærke og klare – det kunne næsten være en Disney-film. Underlægningsmusikken matcher også Disney-universet. Jan Friis-Mikkelsen og Mette Blomsterberg er kongen og dronningen, og en række almindelige mennesker – amatørbagerne - kæmper så for at komme op på niveau med kongen og dronningen og forblive en del af universet, hvor alt er skønt, lækkert, perfekt, smukt og rart. Det er en form for Askepot-dramaturgi, som har vist sig enormt appellerende,« siger Hanne Bruun.

Konkurrenceelementet er også vigtigt, selv om det er iscenesat som en leg. Hvordan håndterer man presset? Hvordan holder man til at lege den her leg om noget, der både er fuldstændig ligegyldigt og dyb alvor?

»Deltagerne gennemspiller forskellige følelsesmæssige færdigheder. De viser, hvordan man håndterer at konkurrere og demonstrerer store følelsesmæssige udsving. Stor glæde, frustration, sorg og vrede. »Nu tuder jeg over en kage« har flere af deltagerne undrende konstateret, mens andre har prøvet at berolige sig med, at det jo bare er kager,« siger Hanne Bruun.

Hun peger også på, at »Den store bagedyst« i kontrast til andre amatørkonkurrencer som »X Factor« kan betyde, at vinderens liv bliver forvandlet, da flere af de tidligere vindere rent faktisk ernærer sig ved kagebageri i dag.

De fleste har erfaring med kagebagning

Et af programmets andre helt store styrker er ifølge Hanne Bruun, at kagebageri er noget, som de fleste mennesker har en eller anden form for erfaring med.

»Også børn – det er i det hele taget et enormt børnevenligt program. Der sker ikke noget ubehageligt. Mundvandet løber, og hele familien kan være sammen om at se det, mens de spiser noget lækkert,« siger Hanne Bruun, mens livsstilsekspert og stratetegisk direktør hos reklamebureauet Envision, Anne Glad, mener, at »Den store bagedyst« rammer rent på flere strømninger i tiden:

»Vi går højt op i madlavning, fordi det er en kompetence, der er gået lidt i glemmebogen i de seneste generationer, så der er anerkendelse at høste for dem, der kan finde ud af det. Midt i den digitale tidsalder er vi kommet til at elske håndværk og ser op til mennesker, der kan noget med deres hænder - »Bonderøven« hitter også af blandt andet den grund. Og så kan bagning samle hele familien – børnene er ambassadører for at tænde for programmet i ganske mange hjem – og ideelt set kan det føre til fælles bageaktiviteter for hele familien, når skærmen er slukket. Der er efterspørgsel på inspiration til den type analoge oplevelser.«