Det er 20 år siden, han fik svenskerne på nakken – nu skal han genrejse deres landshold: »Han er virkelig krævende, men det er en god ting«

I de svenske medier er begejstringen over den nye landsholdstræner fra Danmark til at overse.

Som den første udlænding nogensinde skal Jon Dahl Tomasson være landstræner for det svenske fodboldlandshold. Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Timingen syntes en smule påfaldende.

Nærmest samtidig som den ventede nyhed om, at Sverige har fået ja fra samtlige NATO-lande til at blive medlem, tikkede ind, valgte det svenske fodboldforbund at annoncere Jon Dahl Tomasson som træner for det svenske landshold.