Det danske sprog mister status

Dansk Sprognævn råber vagt i gevær og anbefaler bl.a. en sprogbank for fagudtryk, hvis vi vil undgå, at det danske sprog taber yderligere terræn i konkurrencen med engelsk.

Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske sprog er i fare for at blive svækket og miste status i takt med, at engelsk og andre sprog bruges stadig mere både i uddannelsessystemet og i erhvervslivet. Det frygter Dansk Sprognævn, som netop har sendt notatet »Dansk sprogs status 2012« til kulturminister Uffe Elbæk (R).

- Vi er ikke blinde for, at vi er en del af et globalt samfund og skal kunne begå os på mange sprog. Men vi kan ikke se, hvorfor dansk skal lide under det. Det er trods alt det sprog, vi taler her og kommunikerer på med hinanden i vores land, siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, til Berlingske.

Hun vil gerne advare imod, at man af lutter iver for at styrke engelsk svækker det danske sprogs status i samfundet.

- Vi skal holde fanen højt for dansk samtidig med, at vi styrker os i de andre sprog. Hvis man i uddannelsessystemet og erhvervslivet signalerer, at engelsk er det vigtigste sprog, risikerer vi, at de unge nedprioriterer dansk og synes, at engelsk er det vigtigste i hele verden, siger hun.

Og der er brug for at værne om modersmålet, lyder det samstemmende fra både sprogfolk og politikere:

- Det danske sprog er truet, fordi vi ikke passer ordentligt på det, siger Per Øhrgaard, litteraturforsker og sekretær i Det Danske Akademi, hvis formål det er at »virke for dansk sprog og ånd«.

Han ser vores tendens til hele tiden at ville tale engelsk som tegn på et sprogligt mindreværdskompleks. At vi synes, engelsk er »finere« end dansk.

- Selvfølgelig er der sammenhænge, hvor det er både naturligt og påkrævet at tale engelsk, for eksempel inden for naturvidenskab, siger han.

- Men der er også mange situationer, hvor der ingen naturlig grund er til ikke at bruge dansk. Hvorfor sige »public service« i stedet for »folkeoplysning« eller »corporate social responsibility« i stedet for »virksomhedernes sociale ansvar«? Der er en tendens til, at det hele bliver lidt mere svævende og upræcist, hvis man ikke bruger sit eget sprog.

For Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, er bevarelsen af det danske sprog en hjertesag, og han er stærkt bekymret over den manglende stolthed over modersmålet.

- Engelsk bruges stadig ikke på niveau med dansk, men det er lige ved. Hvis vi ikke modvirker med en helt bevidst sprogpolitik, vil domænetabet blive forstærket yderligere. Dansk er ved at miste den højstatus, som et modersmål bør have, siger han og skyder blandt andet skylden på DR, som ikke sørger for, at deres reportere »taler ordentligt dansk«, og på reklamebureauer, som »gør engelsk til mode«.

Også Socialdemokraternes kulturordfører, Flemming Møller Mortensen, deler bekymringen.

- Sproget har en uvurderlig værdi i sig selv, der ligger noget kulturarv i det. Vi skal værne om vores sprog, ligesom vi værner om vores gravhøje, siger han.

- Derfor er det nyttigt, at sprognævnet råber vagt i gevær. Jeg vil gøre mit for at sikre, at ordførerne tager dets input op til politisk vurdering. Det er en pligt for den til enhver tid siddende regering.

Dansk Sprognævn giver tre overordnede anbefalinger: Lovgivning og strategiske tiltag, der involverer sproglige forhold, skal samordnes, så de ikke modarbejder hinanden. Der skal regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, eksempelvis med jævnlige statusrapporter til regering og/eller folketing. Og endelig skal dansk fagsprog styrkes ved, at der oprettes en flersproglig såkaldt »termbank« for fagudtryk.

- Ikke alle fagudtryk behøver jo være engelske. Der er også en tendens i sproget til, at vi gerne vil have danske udtryk. For eksempel foretrækker mange ordet »tavlecomputer« i stedet for det engelske »tablet«, og vi siger jo også »skærm« og mus«,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

- En termbank kan hjælpe os med at få adgang til de udtryk. Det styrker det danske sprog.

Per Øhrgaard er enig og kalder det en rigtig god idé.

- Dels fordi den kan skærpe opmærksomheden på, hvad et ord egentlig betyder, uanset om man vælger at beholde det engelske udtryk eller ej. Og dels fordi vi altså i Danmark har en debat om, hvor vi skal hen med vores tilværelse, som stadig overvejende føres på dansk. Hvis man ikke sørger for at udvikle modersmålet, kommer der et større skel mellem den uddannede del af befolkningen og resten af danskerne. Og det er et demokratisk problem. Alle har en demokratisk ret og pligt til at blande sig i diskussionen, og det skal være muligt at gøre på modersmålet – enten ved at opfinde danske ord eller ved, at man har tænkt over, hvad de udenlandske, som man overtager, betyder.