Det danske sprog har engelsk syge

På tirsdag drøfter Folketinget sprogpolitik. Det er på høje tid, mener Dansk Sprognævn, der advarer mod dominansen fra engelsk og gerne vil udarbejde et årligt sprogbarometer. På den måde kan man holde med sprogets tilstand og advare politikerne. Før det er for sent.

Siden 2003 har engelsk fyldt mere og mere som undervisningssprog på de videregående uddannelser. Dermed er der også opstået en øget risiko for at dansk i løbet af fåår ikke længere vil kunne betragtes som »et komplet og samfundsbærende sprog.«

Sådan lyder det advarende i det notat, som Dansk Sprognævn i går sendte ud til de kulturpolitiske ordførere på Christiansborg.

»Det har taget helt overhånd,« siger professor Niels Davidsen-Nielsen, der er formand for Dansk Sprognævn.

»Fortsætter det på den måde, vil dansk ikke længere være et fuldt udstyret sprog. Desuden vil det faglige niveau synke, for hverken lærere eller studerende kan så meget engelsk, at man kan holde niveauet. Tendensen vil forplante sig til gymnasier og folkeskoler. Der er allerede i dag flere skoler, der beder om dispensation til at undervise på engelsk i naturfag, og enhver med omløb i hovedet kan sige sig selv, hvad det vil betyde for niveauet.«

Dansk Sprognævn advarer også om, at store kultursprog som tysk og fransk bliver marginaliserede som følge af det engelske sprogs dominans. Endelig forudser Dansk Sprognævn et delt samfund med en elite, der opererer på engelsk, og en stor gruppe, der ikke kan følge med.

»Vi ønsker derfor at udarbejde et årligt sprogbarometer, der skal tage temperaturen på det danske sprog, så politikerne har noget at rette sig efter,« siger Niels Davidsen-Nielsen.

Notatet fra Dansk Sprognævn er konkret foranlediget af, at Dansk Folkeparti har fremsat et forslag folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Forslaget, der skal drøftes i Folketinget på tirsdag, foreslår en række forskellige tiltag, der én gang for alle skal slå fast, at der tales dansk i Danmark, og at ingen andre sprog er oven over eller ved siden af: Alle væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondancer på f.eks. universiteter skal, ifølge Dansk Folkeparti, foregå på dansk, og også kulturpolitisk bør kampen for det danske sprog få konsekvenser, mener partiet.

Men det er ikke kun Dansk Folkeparti, der rør på sig, rent sprogpolitisk. Fra Socialdemokraterne lød meldingen forleden, at det er på tide, at Christiansborg griber til handling og lovgivning på området:

»Der er brug for en stærk sprogpolitik, og derfor arbejder vi for tiden på vores eget sprogpolitiske udspil,« forklarede Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V). Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ønskede ikke at udtale som om Dansk Sprognævns notat, som han endnu ikke havde modtaget.