Det danske sprog er under pres - vil politikerne redde det?

Dansk befinder sig i første stadie af en sproglig dødsspiral. En række enkelte initiativer vil ifølge Dansk Sprognævn kunne styrke vores modersmål. Men politikerne er nølende.

Direktør Sabine Kirchmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn mener, at en række enkelte initiativer kunne styrke det danske sprog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Vi taler mindre og mindre dansk. Mange virksomheder vælger engelsk som koncernsprog. Universiteterne udbyder flere og flere uddannelser på engelsk. Forskning bliver ofte formidlet på engelsk. Og mange digitale tilbud henvender sig først og fremmest til os på engelsk.

»Det danske sprog er under pres. Det skyldes ikke, at nogen påtvinger os at bruge et andet sprog. Det er økonomiske incitamenter, der - nærmest frivilligt - får os til at opgive dansk i nogle sammenhænge,« siger direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Da Berlingske for nylig bragte en oversigt over partiernes kulturpolitiske hovedprioriteter, var der kun ét enkelt parti, som havde styrkelse af dansk som et fokusområde. Det var Dansk Folkeparti (DF). Med kulturordfører Alex Ahrendtsen i spidsen ønsker partiet blandt andet, at Dansk Sprognævn i højere grad skal diktere, hvad der er godt og dårligt dansk fremfor at registrere sprogets udvikling. DF ønsker også, at det dansk skal være det absolutte hovedsprog i undervisningssammenhænge - fra 0. klasse til ph.d.-niveau.

»Virksomhederne har en også en forpligtelse til at være patriotiske på det sproglige område og gå forrest og kæmpe for dansk i stedet for at underlægge sig en indbildt udvikling. Der er behov for en stor indsats, og der er behov for, at det danske sprogs udvikling får meget mere opmærksomhed fra politisk side,« siger Alex Ahrendtsen.

Dødsspiralen

Dansk Sprognævns seneste statusrapport over det danske sprog er fra 2012. Den kortlægger især et pres på dansk som arbejds- og undervisningssprog.

Da rapporten udkom var engelsk koncernsprog i hver fjerde danske virksomhed. Siden da har Dansk Industri (DI) lavet en undersøgelse, som viser, at 56 procent af DIs medlemmer har et fremmedsprog som officielt koncernsprog. I langt de fleste tilfælde er der tale om engelsk.

Statusrapporten viste også en stigning i antallet af uddannelser, som udbydes på engelsk.

»Og hvis man ser på området i dag, kan man konstatere, at andelen af engelsksprogede uddannelser fortsat er stigende. Vi ligger i top tre i Europa, når det gælder brug af engelsk på universiteterne,« siger Sabine Kirschmeier-Andersen, som peger på, at engelsk ofte også er det foretrukne sprog i forbindelse med formidling af forskningsresultater.

»Når vi taler om truede sprog, er det første stadie i den sproglige dødsspiral er, at et sprog mister status, og det begynder ofte i undervisningssektoren, og det er klart, at dansk får en lavere status, når universiteter og erhvervslivet i mange tilfælde foretrækker engelsk frem for dansk. Det engelske sprog vægter simpelthen over det danske i disse sammenhænge,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, som understreger, at udviklingen ikke sker af ond vilje:

»Det er jo ikke nogens skyld som sådan. Alle vil jo gerne bruge det sprog, som giver dem de bedste muligheder i livet. Derfor er der jo eksempelvis også mange forældre, som ønsker, at deres børn lærer at tale engelsk så tidligt som muligt,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, som maner til besindinghed og understreger, at dansk ikke står på tærsklen af sproggraven:

»Vi er over fem millioner, der taler dansk – og man begynder først at tale om, at et sprog er i farezonen, når det har færre end 20.000 aktive sprogbrugere.«

Det andet trin i den sproglige dødsspiral er, at det mister status i fritiden.

Sproget lever gennem kunsten

Hos Det Radikale Venstre er man ikke enig med Alex Ahrendtsen i, at man ikke har fokus på at styrke det danske sprog.

»Vi synes eksempelvis, at det er utrolig vigtigt, at der bliver udgivet dansk litteratur og lavet dansksproget teater og film. Derfor går vi ind for gode kulturstøtteordninger, og det har en overordentlig stor betydning for Det Radikale Venstre,« siger kulturordfører Marlene Borst Hansen (R), som også fremhæver, at partiet har været med til at styrke danskfaget i folkeskolen.

»Men vi er dybt uenige med Dansk Folkeparti omkring, at politikere skal have en mening om hvilke sprog, der bliver talt i danske virksomheder. og på de danske uddannelsesinstitutioner må man jo tage højde for, at vi lever i en globaliseret virkelighed. Det er ikke det samme som at det danske sprog uddør. Det er en kæmpe fordel for Danmark, hvis vores børn og unge lærer at arbejde på flere sprog,« siger Marlene Borst Hansen.

Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn, mener heller ikke, at det danske sprog er under pres, fordi det fylder godt op på uddannelsesinstitutionerne.

»I mine øjne lever det danske sprog, og det har det rigtig godt. Jeg ser det ikke som en trussel, at de unge mennesker tilegner sig mere og mere engelsk. Tværtimod. Vi lever i en globaliseret samfund, og det er min oplevelse, at vi har en stor bevidsthed om at holde fast i vores modersmål,« siger Troels Ravn.

Mangel: Fokus på sprogteknologi

Sabine Kirchmeier-Andersen peger på en række enkelte initiativer, som kunne styrke det danske sprog og dets udvikling:

»For det første skal vi sørge for, at der bliver lavet gode sprogbeskrivelser på dansk. Det vil sige gode danske ordboger. Der er meget få ressourcer til at lave ordbøger i dag. Det ene ordbogsforlag efter det andet er lukket i løbet af de sidste ti år.«

Et andet meget vigtigt område er sproget i teknologiske sammenhænge.

»Det tog eksempelvis fire år, før Siri (Apples stemmestyrede robotasistent, red.) lærte at tale dansk. Og hvad sker der så? Så løber vi rundt og taler engelsk til vores iphones. Sprogteknologi på dansk er et meget væsentligt område, og toget kører nu. Det kræver ekstra ressourcer, hvis det danske sprog ikke skal hægtes af,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, som også peger på, at gode støtteordninger til små dansksprogede videnskabelige tidsskrifte kunne gøre en forskel:

»Bog- og tidsskriftsmarkedet har længe været nødlidende. Det er især gået ud over de små tidsskrifter, som er lukket på stribe. Det har betydning for udviklingen af fagsproget i en tid, hvor formidlingen af eksemplvis forskningsresultater ofte er engelsksproget.«