Det bedste, dansk teater kan byde på

Man må stadig se langt efter de store teatres succesforestillinger under denne fjerde udgave af scenekunstfestivalen CPH Stage. Grunden er den enkle, men dog komplicerede, at det er en dyr affære for et teater at gen-opsætte eller rejse til København med en succesforestilling.

CPH Stage byder på 110 forestillinger på 12 dage. Billedet er fra forestillingen »Soli deo Gloria« på Betty Nansen Teatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rumle Skafte / PR

110 forestillinger, et par stykker kommer på besøg fra udlandet, men den absolutte majoritet af forestillinger, der spiller under dette års udgave af CPH Stage, er fra danske teatre. Og fra hele Danmark.

Når festivalen åbner med en stor, international forestilling på Folketeatret midt i København 1. juni, er det fjerde år i træk, festivalen finder sted. Antallet af tilskuere er steget, men der er stadig plads til forbedring. Ikke mindst fordi festivalen stadig har lovlig meget præg af at være en branchefestival. Den har endnu ikke for alvor formået at åbne sig ud mod det store, brede publikum, lyder det fra flere teaterfolk.

»Jeg har lige været på Berliner Treffen, og det med at der kommer folk fra hele Tyskland og hele verden dertil for at se forestillingerne, der er vi ikke endnu med CPH Stage,« siger Kasper Wilton, chef for Folketeatret, der også er årets Festivalcentrum.

»Det er sådan, det skal være, og det bliver det også for CPH Stage. Men det kommer til at tage tid, og på et tidspunkt er festivalen nødt til at få tilført nogle flere midler,« mener Wilton.

Grunden til, at Wilton og andre efterlyser flere midler til festivalen er, at det er en nødvendighed for at få de store teatre til at genopsætte eller forlænge deres forestillinger under CPH Stage.

Folketeatret lægger hus til åbningsforestillingen »Next Day« med teatergruppen Campos 1. juni, og spiller sin egen forestilling, monologen »Ondskaben« i en engelsk udgave, »Evil«, på sin nye foyerscene. Samtidig med at CPH Stage kører, åbner Folketeatret også for en ny tradition med gratis Shakespeare-forestillinger i Ørstedsparken, men det ligger uden for festivalens program.

Så teatret bidrager til festivalen, men har fravalgt at genopsætte eller forlænge en af sæsonens store egenproduktioner under festivalen. Grunden er ikke mindst funderet i økonomien.

»Når vi går ind i CPH Stage, er det et udtryk for, at vi gerne vil vise, at dansk teater er værd at se. Men det er meget, meget dyrt at sætte de store forestillinger op til festivalen, og man skal som teater betale omkostningerne selv, for CPH Stage har ikke budget til at hjælpe økonomisk. Folketeatret tager af formuen, når vi huser åbningsforestillingen.

CPH Stage har valgt forestillingen, og de betaler også rejseomkostningerne og ophold for kunstnerne, men alt hvad der er af omkostninger ved at have forestillingen i huset – teknik, scenefaciliteter, arbejdskraft – det betaler vi,« forklarer Kasper Wilton.

»Taler om vi om teatre uden for København, kan det godt være, de får stillet et teater gratis til rådighed under festivalen, men hvis ikke de i forvejen har lavet en turnéudgave af den forestilling, de vil vise, kræver det nærmest, at de bygger en helt ny scenografi til lejligheden.«

»Oveni kommer transport, løn, udgifter til ophold og rejseomkostninger for skuespillere og teknikere. Så det koster virkelig noget at vise en forestilling under festivalen,« forklarer Kasper Wilton, der som leder af landets største turnéteater ved alt om, hvad det kræver at flytte forestillinger fysisk.

Det bedste teater

Den samme besked kommer fra Vibeke Windeløv, der er chef på Betty Nansen Teatret.

Teatret har som det eneste af de store københavnske teatre valgt at genopsætte en af deres forestillinger fra den sæson, der rundes af i disse uger, »Soli Deo Gloria« af Peter Asmussen. Forestillingen fik mange anmelderroser ved premieren, men det resulterede ikke i den publikumssucces, som teatret synes, den nu i tilgift også Reumertnominerede forestilling, fortjener.

»Vi sætter »Soli Deo Gloria« op, fordi vi synes, det var en fantastisk forestilling. Vi viste den til jul, hvor der var mange, der ikke kunne nå at se den, fordi alle har så meget, de skal i december. Så først og fremmest håber vi, folk kommer og ser den nu.

Men vi ser også CPH Stage som et sted, hvor også et internationalt publikum kan komme herop og se det bedste teater, vi laver. Siden vi spillede den i efteråret, er der lavet en fin engelsk oversættelse af teksten, så forestillingen vil også blive tekstet, når den spiller på festivalen,« begrunder Windeløv teatrets valg med.

»Det kræver, man er parat til at bøde noget økonomisk. Vi har fået et lille tilskud fra kommunen, som ellers ikke giver direkte til teatret, til hjælp. Men skuespillerne elskede at lave forestillingen, så de var superpositive over for ideen om at skulle tage den op igen,« fortæller Vibeke Windeløv, der når »Soli Deo Gloria« er taget ned, også lægger scene til et gæstespil de sidste festivaldage.

»Dokumentaroperaen »Dansejæger« af Mauro Patricelli blev pludselig hjemløs, da Københavns Musikteater flyttede ud af sine lokaler i det indre København. Derfor tilbød vi, de kunne komme og spille den her på teatret under CPH Stage.«

Det er Vibeke Windeløvs første festival som teaterchef. Sidste år havde hun for travlt til at se ret meget, men håber på at nå mere i år.

»Jeg synes, der er mange gode ting med på festivalen. Men ellers er noget af charmen ved CPH Stage det, at man kan sidde og drikke kaffe et sted, og pludselig vrimler det ind med teaterfolk, der har spillet eller sted. Det er en oplevelse i sig selv,« mener Vibeke Windeløv.