Det allersidste tabu

Vi holder stadig vores toiletvaner og maveproblemer for os selv, på trods af at det er direkte sundhedskadeligt ikke at gå til lægen med sine gener.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Det er det sidste store tabu i den moderne verden. Politik, økonomi, religion ja, selv seksualitet har vi efterhånden fået snakket så godt igennem både i offentligheden og omkring middagsbordet, at de færreste så meget som løfter et øjenbryn, når disse emner bliver bragt på banen. Men der er et enkelt område, der endnu ikke er blevet gængs samtaleemne - hverken i det offentlige rum eller i de private hjem. Vi kan stadig ikke tale om afføring.

Faktisk er afføring, fordøjelse og toiletvaner så tabubelagt, at vi danskere ikke engang kan lide at tale med vores læge om det. Kun én procent af alle henvendelser hos de praktiserende læger drejer sig således om maveproblemer og forstoppelse. Det er på trods af, at statisik fra bladet Samvirke viser, at hver femte dansker jævnligt lider af maveproblemer. Selv om det naturligvis er ubehageligt at være forstoppet, er der andre og større risici forbundet med ikke at gå til læge med sine maveproblemer. Men mere om det senere.

Det er ikke kun danskernes forhold til toiletvaner, der er lettere anstrengt. I Japan har fuldautomatiserede toiletter med indbygget vask- og tørrefunktion længe været et hit. Nogle af toiletterne kan sågar spille behagelig musik, der overdøver andre lyde, samt sprøjte rare dufte ud i badeværelseslokalet. Disse toiletter, der på snedig vis maskerer de ubehagelige sideeffekter af et toiletbesøg, vil på sigt også komme til Europa i takt med, at hygiejne spiller en større og større rolle. Det forudser danske Pressalit, en af Europas førende producenter af blandt andet toiletsæder.

Men hvorfor har vi egentlig så svært ved at tale om vores fordøjelse og vores afføring? Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi alle sammen går på toilettet. Alligevel viser FDBs analyse, at en ud af tre danskere kun kan gå på toilettet derhjemme.

Karen Munk er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i blandt andet udviklingspsykologi. Selv om hun med egne ord »godt nok aldrig er blevet interviewet om afføring før,« har hun alligevel nogle bud på, hvorfor vi psykologisk og kulturelt undgår emnet.

»Det er jo en æstetiserende og i et vist omfang kropsfjendtlig kultur, vi lever i. Vi har en trang til at være perfekte, og i den sammenhæng er lort jo uæstetisk det lugter og der følger lyde med. Når vi sidder på toilettet, er vi jo fuldstændig ude af kontrol det står i kontrast til det vestlige idealmenneske, der helst skal være kontrolleret og fremstå appetitligt,« siger hun.

Men der ligger også et historisk aspekt bag vores lede ved lort, forklarer Karen Munk. For da vi omkring middelalderen begyndte at forstå, at tømte latriner i gaderne ikke havde en gavnlig effekt på vores sundhed, skete der en kulturel ændring af vores syn på menneskeligt affald.

»Der skete en meget markant forbedring af vores sundhed og levealder, da vi blev renlige og fik styr på hygiejnen. Derfor ligger det latent indlejret i os, at vi bliver syge og smittet af kontakt med lort. Så vi gemmer det væk og snakker ikke om det,« siger Karen Munk og forklarer i samme ombæring, hvorfor vores forhold til urin er helt anderledes.

»Vi har ikke problemer med at sige, at vi lige skal ud og tisse, mens de færreste fortæller, at vi skal ud og skide. Ja, et beskidt pissoir kan være ulækkert, men urin er ikke på samme måde sundhedsskadeligt og uæstetisk, som lort er. Så alt omkring afføring er noget, vi kulturelt bliver opdraget til at gemme væk både lugt og andre spor af, at nogen har været på toilettet samt snak om det.«

At vores komplekser vedrørende afføring er kulturelt betinget og ikke noget, vi har med os fra fødslen, viser små børns forhold til egne toiletvaner, mener Karen Munk. Et troskyldigt forhold, som forældre effektivt får sat en stopper for, inden barnet når femårsalderen.

»Den kulturelle indlejring af det forskrækkede forhold til afføring sker med det samme det spæde barn får ble på, bliver vasket og vi kalder afføring for »puha« et ord der er negativt ladet. Senere lærer børnene, at det er forkert at gå rundt med en fyldt ble, via pottetræningen lærer de, at afføring hører til bestemte steder og at det er meget vigtigt for mor og far, at man kan styre sine toilettrang,« siger hun.

Søs Wollesen er læge og forfatter. Hun er specialiseret i fordøjelsen, og til april udkommer hendes bog »Sund mave Sådan! Få en god fordøjelse og et stærkt immunforsvar«. Søs Wollesen er godt bekendt med det tabu, der omgærder vores fordøjelsessystem. Faktisk havde hun planer om at kalde sin bog »Sund tarm uden larm«, men forlaget mente ikke, at markedet er parat til en bog med en titel, der så kontant satte ord på danskernes allersidste tabu.

»Grundlæggende starter den basale sundhed med fordøjelsen. Der er desværre rigtig mange danskere, der har problemer med deres mave, og som samtidig har svært ved at tale med deres læge om det. Men problemet er også, at vi ingen steder lærer, hvad det vil sige at have en normal fordøjelse. Børn får enormt meget ros, mens de bliver pottetrænet. Når de bliver lidt ældre stopper det, og bliver lidt ulækkert og noget, vi helst ikke snakker om,« siger hun.

»Vi lærer ikke, hvordan en prut skal lugte. Vi burde undervise børn i, hvornår der er noget galt med fordøjelsessystemet.«

Søs Wollesen fortæller også, at danske læger bliver revset i resten af verden, fordi de ikke interesserer sig for patienternes fordøjelsessystem. Det er for eksempel meget sjældent, at praktiserende læger beder deres patienter fremvise en afføringsprøve.

»Når danskerne selv har svært ved at snakke om deres afføring, så er det vigtigt, at vi som læger ikke er berøringsangste. Vi skal blive bedre til at spørge systematisk ind til det. Folk griner lidt, når man snakker om det, men hvis der er noget ved afføringen, der ikke fungerer, så kan det altså være rigtig alvorligt,« siger Søs Wollesen.

Dennis Raahave, overlæge, dr.med., kan også genkende, at danskerne generelt har svært ved at tale med deres læge om problemer med fordøjelsessystemet. Han er speciallæge i mave-tarm-kanalen og arbejder både på Hillerød Hospitals Tarmlaboratorium samt i sin egen klinik i København.

»Ofte har folk gået med gener i flere år, før de henvender sig hos lægen. Så de forsøger at behandle deres problemer selv med diverse håndkøbsmedicin eller lignende. Det er som om, vi er inde i en nypuritansk periode, hvor vi endnu en gang har fået et forkvaklet forhold til naturen,« siger han.

Dennis Raahave forklarer, at internationale undersøgelser tyder på, at eksempelvis ubehandlet forstoppelse udover det daglige ubehag på sigt kan føre til uhensigtsmæssige forandringer i tarmen. Afføringen medfører en mild betændelse i tarmslimhinden, der kan fremme dannelse af polypper, som i værste fald kan udvikle sig til tarmkræft.

Og forstoppelse er ifølge Dennis Raahave et udbredt problem i den vestlige verden. Det skyldes især den måde, vi lever på.

»Det moderne menneske sidder utroligt meget ned i kraft af vores arbejde foran en computer. Vi er biologisk skabt til at bevæge os meget mere, end vi egentlig gør. De patienter, vi får ind, har også af og til nogle ejendommelige spisevaner, der absolut ikke er gavnlige for vores tarmsystem. Vi er skabt til at spise lidt hele tiden, så vores tarm bliver holdt i gang. Jeg ser eksempelvis en del, der slet ikke spiser morgenmad.«

Samtidig fortæller Dennis Raahave, at flere af de patienter, han undersøger og behandler, ikke føler sig taget alvorligt nok hos deres egen læge eller den hospitalsafdeling, der har undersøgt dem.

»Der kunne jo klart gøres mere på området. Med en bedre indgangsvinkel, så det ikke var så tabuiseret, og istedet blev noget, man kunne tage op med sin læge ligesom med alt muligt andet, ville folk ikke gå så længe med deres problemer. Ikke mindst fordi der i dag findes gode muligheder for en effektiv behandling med medicin.«

Både Søs Wollesen og Dennis Raahave har en pointe. For selv om vi fniser lidt, når talen falder på afføring og toiletvaner, kan det være farligt ja, direkte livstruende ikke at tale med sin læge, hvis man har problemer med afføringen. En af de allerhyppigste kræftformer er tarmkræft, og her er nogle af symptomerne skiftende afføringsvaner, ondt i maven og en følelse af forstoppelse. Hvert år bliver omkring 4.000 danskere diagnosticeret med tyk- og endetarmskræft, og hos Kræftens Bekæmpelse venter man, at tallet vil stige. Det er også en kræftform, der generelt bliver fanget sent, og det betyder, at prognosen heller ikke er prangende. Kun omkring 50 procent af de danskere, der hvert år får diagnosen kræft i tarmen, overlever mere end fem år. Samtidig fastslår Sundhedsstyrelsen i en rapport fra 2012, at vi i Danmark har en højere dødelighed end i andre skandinaviske lande, når det gælder tarmkræft. I 2010 blev det besluttet, at alle danskere mellem 50 og 75 år som et led i den tidligere regerings Kræftpakke 3 skal tilbydes en undersøgelse hvert andet år fra 2014 for at fange tarmkræft netop for at få nedbragt dødeligheden.

Så det kan godt være, at vi danskere aldrig kommer til at diskutere vores afføring omkring middagsbordet. Og det dør vi nok heller ikke af. Men den risiko, vi løber ved ikke at tale med vores læge om det - den kan vi faktisk godt dø af.