Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København er verdens bedste by. I hvert fald, hvis man skal tro det trendskabende engelske magasin Wallpaper, som i sidste uge offentliggjorde vinderne af deres årlige Design Awards.
Blandt de andre nominerede var stobyer som Taipei, Los Angeles, Miami og Beirut. Men København løb med sejeren.
Se billederne: Sne og kulde i det gamle København
København vandt med begrundelsen, at byen er en spændende og eventyrlig storby i stor udvikling. Vesterbro blev omtalt for de mange gode restauranter, bar og clubber, som udgør Kødbyen. Nørrebro for den måde bodegaer og gourmet-restauranter formår at ligge side om side. Mens Papirøen fremhæves som en kreativ oase.
Derudover vinder København for at have nogle af Europas mest fremtrædende designtraditioner. København er med Wallpapers ord en by, der via arkitekter og kokke har givet næring til en ny renæssance under navnet »Ny Nordisk« inden for køkken og design.
Se billederne: Copenhagen Street Food er åbnet
Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er meget stolt af, at København igen får international anerkendelse:
»København bliver i disse år hædret i hele verden for vores arbejde med at skabe en by med plads til mennesker, og det er prisen som Best City fra Wallpaper et flot udtryk for. Med vores vision ’Fællesskab København’ lægger vi endnu mere op til, at hvert kvarter har sin egen karakter. Noget som Wallpaper netop roser os for med fx Kødbyen og Papirøen. Byen skal tilbage på københavnernes hænder, og den fornemme pris fra Wallpaper et godt udtryk for, at det er den rigtige vej at gå.«
Se billederne: Sådan så Langelinie ud i gamle dage
Tillykke til os og vores dejlige by, København.