Derfor skal Hans Abrahamsen da have Danmarks største musikpris

Musikken er skøn som asfaltblomster og har inspireret talløse kolleger. Hør komponisten Hans Abrahamsen modtage Danmarks største musikpris på 100.000 euro i aften!

Hans Abrahamsen har haft en pause på noget »meget meningsfulde« år fra sit arbejde som komponist og er nu tilbage. Foto: Per Morten Abrahamsen Fold sammen
Læs mere

Han har holdt en længere pause og skaber nu masser af stemningsfuld musik igen.

Hans værker, spillet af danske og tyske musikere, kunne fylde Det Kongelige Biblioteks koncertsal til sidste plads i onsdags.

Og han modtager noget så fornemt som Léonie Sonnings Musikpris på 100.000 euro ved et kæmpe arrangement i DR Koncerthuset her fredag aften.

Så hvem er denne Hans Abrahamsen egentlig, hvorfor var koncerten med hans værker i onsdags til seks stjerner - og hvorfor skal man endelig skaffe sig en billet til det store prisoverrækkelse i aften?

Hans Abrahamsen er 66 år og en af vor tids mest spillede komponister. Den karismatiske københavner har skabt mageløs musik siden 1970erne og inspireret kolleger over hele landet lige så længe. Og han har særligt i de senere år vokset sig stor på udenlandsk grund og modtaget priser og talløse bestillinger fra mange steder.

Når mennesker fra hele verden kan blive inspireret af ham, handler det både om musikkens stemning af tyste trompeter ved solopgang og om hans fremgangsmåder i værkstedet.

Tag bare Ramin Djawadis flotte march i begyndelsen af »Game of Thrones«. Man hører først en langsom melodi i bassen og derefter den samme melodi i en hurtigere og højere version. Hans Abrahamsen giver som regel sin egen musik en mere »moderne« lyd - men han har skruet den sammen på lidt samme måde og gjort mange optaget af det.

Kæmper i et mikroskop

Nogle hører af samme grund hans musik som meget minimalistisk. Da det tyske orkester ved navn ensemble recherche spillede hans »Schnee« onsdag aften, hørte man den hvislende lyd af to håndflader på et bord i en hel time! Men hvis man tænder for radioen fredag aften, vil man opleve hans musik som det modsatte af statisk - som hvis man så en sindsoprivende strid mellem kæmper i et mikroskop.

Så hvad skal man lytte efter? Når man hører Barbara Hannigan som genial sopransolist i hans »Let me tell you« i aften? Når man hører Tamara Stefanovich som solist i hans koncert for klaver og orkester for venstre hånd alene?

Enkelte vil føle sig lidt desorienterede i begyndelsen. Hans Abrahamsens værker er meget ofte »svær« musik med små vinduer ind til en fuldstændig underskøn musik i dur og mol.

»Man har i virkeligheden haft en masse årtier med ingenting til overs for traditioner og hører nu noget så vidunderligt som en langsom tilbageerobring af retten til skønhed og poesi.«


Man har i virkeligheden haft en masse årtier med ingenting til overs for traditioner og hører nu noget så vidunderligt som en langsom tilbageerobring af retten til skønhed og poesi.

De skønne stemninger af frostklare dage i »Winternacht« fra 1978 eller af uendelige solnedgange i »Märchenbilder« fra 1984 lød for eksempel engang som musikkens svar på asfaltblomsten og viste sig i Det Kongelige Bibliotek onsdag aften som moderne klassikere.

Og hvis man må gætte på udfaldet af den spændende prisoverrækkelse? Aftenen vil blive en fest for de små armbevægelser med de store virkninger og husket som poesiens retur til avantgardistisk musik.

Koncerten i Diamanten onsdag aften var med Athelas Sinfonietta og ensemble recherche samt sopranen Barbara Hannigan og dirigenten Thomas Søndergaard og kan høres på dr.dk. Arrangementet fra DR Koncerthuset i aften sendes direkte i P2