Derfor går Peter stadig på tinderdates trods smittefaren

Kærlighed i coronaens tid: 32-årige Catharina oplever stadig, at mænd vil mødes med hende. I denne artikel taler hun med en af dem, der ikke vil undvære at mødes med fremmede kvinder på Tinder.

32-årige Catharina Ravn har haft kontakt på Tinder til flere mænd, der ikke har tænkt sig at sætte deres datingvaner i bero under coronakrisen. Catharina Ravn

32-årige Catharina Ravn har i snart en måned levet i frivillig isolation fra omverdenen som følge af smittefaren fra coronavirussen, men online er hun næsten hver dag i kontakt med nye mænd. Hun er nemlig single på fjerde år og savner en kæreste, og derfor »swiper« hun stadig bud på seriøse kærester på den populære datingapp Tinder.

Mange attraktive mænd skriver til hende, men indtil sundhedsmyndighederne siger noget andet, har hun ikke tænkt sig at mødes med dem. Kun chatte for at finde ud af, om de er et real life-møde værd, når hverdagen vender tilbage.