Derfor er præsterne vilde med »Herrens veje«

Vi har spurgt en række folkekirkepræster, om »Herrens veje« vil have en positiv indflydelse på danskernes forhold til kirke og tro. Det korte svar er: Ja.

Fra »Herrens veje«. Foto: Tine Harden Fold sammen
Læs mere
Foto: Herrens Veje
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lars Gustav Lindhardt, sognepræst, Avedøre Kirke.

 

Lars Gustav Lindhardt. Foto: Kåre Gade Fold sammen
Læs mere

»Det korte svar er: Ja. Det lidt længere svar er, at efter min erfaring kan et størree fokus på kirken kun være en god ting. I kirken lever vi af at diskutere tingene, vi lever af, at andre vil snakke med os, og her kan »Herrens veje« hjælpe. Her spiller det også en stor rolle, at Adam Price er hovedforfatter, for han er en dygtig dramatiker, der laver noget, vi gider se på og følge med i. Hvis det havde været røvkedeligt, havde det hverken gjort fra eller til.

Efter første afsnit at dømme er der tale om en serie om destruktive mennesker, der kæmper med de store spørgsmål. Det kommer til at gavne folkekirken, at man viser præster som sammensatte mennesker.«

Marie Høgh, sognepræst i Lynge-Uggeløse Sogne:

Marie Høgh. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

»Ja. Jeg er meget positivt overasket over serien, den er meget tæt på virkeligheden og dagligdagen for en præst. Jeg tror den åbner manges blik for folkekirken, for præsteskikkelsen og ikke mindst for troen. Mon ikke den sætter mange tanker og samtaler i gang om tro og tvivl – om kirke og kristendom? Allerede i dag bliver der talt om kirke, kristendom og teologi på alle sendeflader.

Jeg elsker skildringen af præsten, der på én gang bærer troen i sit hjerte, har ordet i sin magt og sine meningers mod – og samtidig er en skrøbelig skabning, der står og vakler i livet med alt det, som livet er. Som ethvert menneske gør. Det viser sig ikke kun i et tumultarisk liv, men også i den smukke scene, samtalen med en døende. Dér sidder vi alle som små fattige mennesker, der rækker tomme hænder frem i afmagt overfor det i livet, der er alt for stort. Hvad gør han? Ja, han synger en salme – for i salmernes poetiske sprog får vi lagt ord i hjertet og på tungen om alt det, vores egne ord ikke kan rumme.

 

Jeg morede så mig meget over den fuldstændig fantastiske scene, hvor den unge præstesøn af den nyslåede, glinsende politiske korrekte biskop får tilbudt Marmorkirken. Og hun siger noget i retning af, at »det er ganske vist menighedsrådet der bestemmer, men nu kender jeg jo menighedsrådet rigtig godt«. Det er jo præcis sådan noget, der foregår. Det er da vildt sjovt, at det bliver sendt og afsløret i prime time søndag aften. Adam Price og holdet bag serien har fanget hvor meget tosset nepotisme, indavl, rygklapperi og bananrepulik der også er i Folkekirken. Altså det er jo et reelt problem for folkekirkens demokrati.

Nu er det jo kun første afsnit, men det åbner op for rigtig mange fine, fine ting, som kan være med til, at folk, der ikke har haft nogen tilknytning til folkekirken, måske kan få et andet syn på den. Adam Price har skrevet nogle helt formidable replikker. Det lykkes ham at få forkyndt og sagt meget om kristendom gennem den serie. Hvis det fortsætter på den måde, er det lykkedes mesterligt brillant. – Og så vil jeg i øvrigt gerne pege på Lars Mikkelsen til biskop næste gang.«

Kathrine Lilleør, sognepræst, Sankt Pauls Kirke, København

Kathrine Lilleør. Foto: Sofie Mathiassen Fold sammen
Læs mere

 

»Ja. I kristendommen har det altid været afgørende at kunne identificere sig med det, der bliver forkyndt. Jesus brugte lignelser, billeder fra dagliglivet, for at fortælle, hvem Gud og vi er, siden skrev Augustin sin bekendelser for at fortælle hvordan han, ikke som lærd, men som privatperson, fik tro.

Jeg har selv solgt 75.000 eksemplarer af en trilogi som handler om mit forhold til tro. Nogle tror, at jeg bare gerne har villet vise, hvem jeg selv er, men det handler om, at jeg har brugt mig selv i de bøger for at vise, hvorfor man bliver præst. Jeg har med min egen eksistens villet forklare folk, hvordan man kommer dertil.

 

For mig er der ingen tvivl om, at »Herrens veje« er brobyggende i forhold til Kristus, fordi den viser præster som rigtige, virkelige levende mennesker, lige som alle andre.«

 

Mikkel Wold, sognepræst, Marmorkirken, København

Mikkel Wold. Foto: Asger Ladefoged. Fold sammen
Læs mere

»Ja, det tror jeg, den kan. Det tegner til at blive en fremragende serie, TV-drama, når det er bedst, og så kan det jo være, at serien skubber lidt til den meget fordomsfulde tilgang til religion, som danskerne har - og navnlig i øjeblikket, hvor der florerer så mange falske forestillinger, så mange fake news, både om reformationen som sådan, her i reformationsåret, og i det hele taget. Der er for eksempel nogen, der ser en modsætning mellem naturvidenskab og kristendom, og som siger, at de ikke tror på kristendommen, men på big bang. Men ophavsmanden var den belgiske astronom og professor i fysik – og katolske præst – Georges Lemaître . 99 ud af 100 teologer vil sige, at der ingen konflikt er mellem naturvidenskab og kristendom.

 

Den fordomsfrie nysgerrighed findes ikke, men man kan stræbe efter den, og det er en pligt, som både den troende og den ikke-troende har. »Herrens veje« kan måske medvirke til at gøre det en lille smule mere legitimt at tænke over de her ting – i stedet for den mere eller mindre neurotiske tilgang til kristendommen, som mange danskere har.«

 

Peter Skov-Jakobsen, biskop,Københavns Stift

Peter Skov-Jakobsen. Foto: Niels Ahlmann Olesen. Fold sammen
Læs mere

«Mit umiddelbare svar er, at det synes jeg faktisk ikke er så interessant i første omgang. Det, som er interessant nu, er seriens beskrivelse af, hvor kompliceret livet i virkeligheden er. Forholdet mellem de mellem de to brødre, mellem mennesker, forholdet til slægten, til slægtens historie. Hvordan spiller jeg selv ind der? Hvor kort er afstanden mellem at være geni og syg? Og så videre. Det er meget, meget spændende, og det, jeg i første omgang glæder mig enormt meget til, er, hvordan vi kan få talt med hinanden om alt det, og hvordan vi kan få talt hele vejen  rundt om en personlighed som Johannes. Er han klog? Er han empatisk? Er han uempatisk? Og senere: Hvad betyder tro, hvad betyder kultur i ens egen menneskelige eksistens? Det bliver meget spændende at se, hvad serien på den måde kommer til at fremprovokere.  Og så bliver det spændende at se, hvad svaret bliver på dit spørgsmål. Meget, meget spændende.«