Deres sommerferie blev en alvorlig leg

»Bliv den bedste udgave af dig selv.« Det lover brochuren fra True North, der her i skolernes sommerferie har afholdt sin første COACHING-CAMP FOR TEENAGERE i Danmark. 69 teenagere primært fra Nordsjælland har derfor brugt en uge af deres sommerferie på at lave øvelser og lege, der ifølge planen skal gøre dem til morgendagens ledere.

True North er et nyt sommerlejrprojekt, hvor børn skal lære at være den bedst mulige udgave af sig selv. Fra ventre ses Peter Bojsen, Loa Kristiansen, Sarah Louise Damkjær. Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere

»Lets Getting Started in here, Lets Getting Started in here.«

Ordene brager sammen med et insisterende beat ud gennem den halvåbne dør ind til Konferencesalen på Farum Park og Hotel. Inde bag døren står en masse teenagere og klapper og danser i en halvcirkel om en 40-årig halvskaldet mand i rød poloshirt og stort tandpastasmil. Han opmuntrer og leder deres klappen og dansen, der tager til i energi og skaber en stemning som til en gospelkoncert. Han giver endnu en ordre, og de mange teenagere styrter ud til væggen og klapper to gange på den, inden de løber tilbage og afslutter hele seancen med at knipse med begge hænder.

Energien er i top her på Camp True North, hvor 69 teenagere fra ni morgen til ti aften i fem dage skal lege og gennemgåøvelser, der har til mål at styrke deres selvtillid og selvværd og lære dem »At blive den bedste udgave af sig selv«, som der står i materialet om lejren. Eller som der står på de voksne coaches T-shirt; »Tomorrows leaders«. Lejren er arrangeret af virksomheden True North, som tidligere jægersoldat og coach Nicolai Moltke-Leth og hans barndomsven og virksomhedsejer Thomas R. Frederiksen står bag. Teenagerne i lejren, som hver især har måtte lægge 3.975 kroner for at deltage, kommer hovedsaglig fra Hørsholm og andre nordsjællandske byer, .

»Mange af børnene her er yderst velstimulerede, men der er også unge fra familier, hvor der nok er materiel velstand, men hvor de unge måske mangler opmærksomhed,« pointerer Thomas R. Frederiksen.

Det er første gang, teenagere i Danmark kan komme på selvudviklingslejr, mens man i USA har kendt til den slags lejre længe. Derfor har True North allieret sig med en af de føren­de kursusudbydere inden for feltet, den amerikanske virksomhed Seeds Training, der hvert år har flere millioner børn gennem deres lejre i USA og Asien. Senest har virksomheden indgået en kontrakt med den malaysiske regering om at træne alle landets studerende. I spidsen for Seeds Training står Greg Evans, der selv er kommet til Danmark for at lede undervisningen i lejren i Farum. Ifølge ham handler det om at lære de unge integritet:

»Det vigtigste er at hjælpe de unge til at finde ud af, hvem de selv er, så de kan leve i overensstemmelse med deres værdier. På den her måde kan de unge udvikle såkaldte lederegenskaber. For fremtidens ledere har både gode akademiske og sociale egenskaber.«

Camp True Norths tilbud ligner til forveksling den seneste dråbe i et efterhånden ret stort hav af bøger og kurser om selvudvikling og coaching, men det nye er, at tilbuddet er rettet mod teenagere. Ifølge kultursociolog Emilia Van Hauen er det ganske naturligt, at vi ønsker vores børn skal gennemgå den samme selvudvikling som os selv og derfor sender dem på en uges selvudviklingslejr i deres sommerferie.

»I dag forventes det, at du skaber dit eget liv på en måde, så du selv bliver lykkelig, og at du bruger de ressourcer, du har med dig bedst muligt. Det har vi lært gennem vores arbejdsliv, hvor vi alle har været til personaleudviklingssamtaler og talt med chefen om, hvad vi er gode til, og hvad vi kan blive bedre til,« forklarer Emilia Van Hauen og understreger, at børn også skal lære at begå sig i sociale sammen­hænge og fællesskaber.

Fællesskabet bliver også dyrket på Camp True North. Blandt andet er de unge blevet inddelt i teams med cirka 11 mand på hvert hold, der er blevet rystet sammen af lege og øvelser og trænet i at støtte hinanden. Dagens første øvelse er imidlertid en fællesøvelse, der begynder med en leg kaldet »Simon siger«. Al undervisning foregår i øvrigt på klingende amerikansk.

»I skal kun gøre, hvad Simon siger, ellers er I ude af legen,« instruerer Greg Evans og går herefter i gang med at give dem ordre til at løfte armen uden at sige »Simon siger«. Med ordene kommer en autoritet, der får en del til at løfte armen og de er ude af legen. Da kun en lille gruppe er tilbage, trækker han en pige frem og kigger hende i øjnene.

»Simon siger, løft din arm«, kommanderer han. Pigen løfter armen som den eneste. Resten er ude af legen.

Bagefter sætter alle sig i en halvcirkel rundt om Greg, der går i gang med at forklare, hvad læren af legen er. Han tegner en streg på den opstillede papirtavle.

»Det her er fejlen,« siger han og fortsætter uden nærmere forklaring:

»Hvor mange af jer tænkte, da I røg ud, at ham der Greg er rigtig dum?« spørger han.

Mange nikker.

»Det er en typisk reaktion at bebrejde andre. Hvor ligger bebrejdelse under eller over linjen?« spørger han.

»Under linjen,« svarer en fyr, og Greg skriver »bebrejde« under linjen.

Sådan bliver han ved med spørgsmål og svar indtil, der også står »benægtelse«, »undskyldninger« og »opgive« under linjen.

»Alle laver fejl. Men hvis man accepterer, at man har lavet en fejl og tager ansvar for den, så får man mange flere handlemuligheder,« konkluderer han.

»Lev over linjen!« nærmest tordner han og mødes med hujen og bifald.

De unges begejsting skyldes ifølge Greg Evans de teknikker, som Seeds Training benytter.

»Vi arbejder blandt andet med accelereret læring, der bygger på gentagelser. Tingene skal gentages et minut efter, 24 timer efter og syv dage efter,« forklarer Greg Evans.

Et andet princip er, at de unge skal aktiveres, hvilket sker gennem lege, hvorefter man som med »Simon siger«-legen gennem spørgsmål og gentagelser når frem til pointen. »På den måde er de aktive og lærer samtidig af deres egne fejl, og det er nødvendigt, hvis det skal blive siddende,« forklarer Greg Evans.

Teknikkerne virker, konstaterer Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi på DPU/Aarhus Universitet og faglig leder af TV2-serien Plan B om læseindlæring. Han besøger lejren denne dag og er umiddelbart positiv over for det, han har set, selv om den amerikanske undervisningsform måske indimellem kan virke lidt for naiv.

»Forenklet sagt er amerikanere ofte gode til at engagere sig vildt i projekter uden at gøre så meget ud af den kritiske refleksion, mens danskere omvendt hænger lidt i Janteloven og ofte lægger ud med at spotte fejl og mangler alle vegne. Idealet må være at blive god på begge fronter, hvilket er mit indtryk, kurset overordnet har bidraget til. De unge havde det godt, og der var masser af energi i undervisningen samtidig med, at der var plads til at gå i dybden med vigtige emner. Samtidig var der dog nogle øvelser, som jeg gerne havde set skærpet lidt. Der var for eksempel en, der gik ud på, at de unge skulle erkende deres fejl frem for at benægte dem. Her savnede jeg opfølgnings-øvelsen, hvor de unge skulle lære ikke at »erkende« en fejl, før det var ordentligt undersøgt, om det rent faktisk var en fejl,« siger Hans Henrik Knoop.

Den slags kritiske tanker om undervisningen har de unge ikke gjort sig. Det er ikke muligt at finde en, der har noget negativt at sige. En af de meget positive er Signe Hartung fra Hellerup. En velklædt, spinkel og lyshåret pige på 14 år.

»Det har været helt fantastisk godt. Jeg troede, at det var noget med at klatre i træer og overskride grænser hele tiden, men det her er meget bedre,« siger hun.

Indtil videre har Signe blandt andet fået mere selvtillid.

»Før jeg kom her, troede jeg ikke så meget på mig selv. Jeg tænkte, at jeg nok var lidt dummere og mærkeligere end andre. Hver gang jeg lavede en fejl, så gik jeg rundt og tænkte over det hele dagen. Men efter jeg har været her, synes jeg, at jeg tænker mere positivt om mig selv og støtter mig selv,« fortæller Signe.

De unge er blandt andet blevet undervist i Public Speaking, hvor de er blevet trænet i at tale foran en stor forsamling, og det har Signe også fået rigtig meget ud af: »Det giver selvtillid.«

Udover de unge fra Nordsjælland deltager der også nogle unge rødder fra blandt andet Ishøj og Brøndby Strand. Simon på 14 år er fra Vallensbæk, og det høres i hans sydkøbenhavnske tonefald. Han fortæller, at han har fået meget ud af lejren. Blandt andet har lejren gjort ham bevidst om, at han vil til at tale pænere til sin familie, og at han har haft en for negativ indstilling i sin skole hvilket han har sat som mål at gøre noget ved efter sommerferien. »Vi får en ny klasselærer efter sommeren. Så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at undgå at blive sat i bås med de negative typer.«

På lejren har Simon også opdaget, at det er fedt at hjælpe andre.

»Jeg vil tage med mig, at man skal huske at rose folk.«

Rosende ord er der derimod ikke fra lektor i udviklingspsykologi på Københavns Universitet, Sven Mørch, der ser med en vis skepsis på hele tanken bag selvudvikling til unge. Han finder, at det hurtigt bliver til et »moralsk projekt«, hvor de unge skal lære at være positive uden at lære hvorfor.

»Meget af det her bliver en manipulation af folk, for de får ikke en forståelse for sammenhængen. De bliver holdt i en ramme, der handler om at have det rart, men rammen fratager dem de kritiske dimensioner, der er nødvendige for at give dem forståelsen og dermed magten til at ændre noget,« siger han.

Dagens sidste øvelse er en flod af ros og positive ord. Forinden har de unge fået at vide, at de skal tænke positivt resten af dagen. Hvis de alligevel har negative tanker, skal de aflevere hjemmelavede pengesedler til en trækasse.

Cirka halv ti om aftenen bliver samtlige deltagere sendt ud i deres gruppe. Hvert gruppemedlem skal placere sig i en bestemt stol, og de andre skal så sige alt det positive om personen, de kan nå på tre minutter. En øvelse som gør Signe lidt nervøs.

»Hvad nu, hvis der ikke er nogen, der har noget positivt at sige,« spørger hun, men bliver hurtigt beroliget af Simon: »Jeg har noget positivt at sige om dig.«

Og knap har Signe sat sig i den varme stol, inden de pæne ord vælter ud over hende.

»I begyndelsen var du en stille pige, men du har åbnet op for os alle. Du smiler så dejligt, og du er så kærlig,« siger en pige.

Og inden de tre minutter er gået, har Signe også fået at vide, at hun er en fighter, at hun er ærlig, og at der intet ondt er i hende. Ordene har en effekt. For selv om smilet stadig er genert, stråler hendes øjne.