Der er et sted i Karl Ove Knausgårds »Min kamp«, hvor han skriver, at døden kan have en mærkelig sødme for unge mennesker.
Han uddyber ikke, men jeg formoder, at smagsfænomenet kun opstår, så længe man tidsmæssigt befinder sig på så lang afstand fra livets afslutning, at den endnu er en abstraktion.
Del:
