Børnebøger om sex er ikke et nyt fænomen. Tænk bare på »Elle-belle-bolle-bogen«. Hvad er anderledes i dag end tidligere, når man skal formidle emnet til børn?

»Forskellen på de bøger, der er kommet inden for de seneste 5 år i forhold til f.eks. »Elle-belle-bolle-bogen« fra 1970erne er, at de nye bøger er mere forsigtige. Så forsigtige at de ikke tør forklare børnene rigtigt, hvad sex er. Bøgerne fra 1970erne er generelt mere direkte, men ord og sprogvalg er ikke helt nutidigt. Jeg synes, der manglede en bog, der ikke kun handler om at lave en baby, men som også tør formidle, at sex kan handle om lyst og følelser. Så er det nemlig muligt at tale med børn om vigtigheden af at lære sig selv at kende, tro på sine følelser og sætte grænser. Sex er sjovt nok et emne, der altid har været svært at tale om mellem generationer. En bog bliver en ting, man kan have imellem sig, hvis emnet kommer lidt for tæt på. Det er nemmere at tale sammen om noget i en bog end at tale om sit eget liv.«

Men hvorfor skal børn introduceres til det med sex som andet end noget, der kommer babyer ud af? Er det ikke noget, der hører voksenlivet til?

»Nej, det mener jeg ikke. Det er klart, at barnet skal have informationer, der passer til dets alder. Men mange forældre oplever, at de skal have »samtalen« om sex, fordi barnets udvikling pludselig går stærkt. Det er en unaturlig måde at snakke sammen på. De færreste sætter sig ned og tager samtalen om uddannelse eller andre af livets større ting, det handler om at skabe et naturligt rum med plads til spørgsmål løbende. Den bedste samtale fås ved at have haft en naturlighed om emnet fra start.«

Bliver du aldrig træt af at skrive om og til børn?

»Det tror jeg ikke. Men jeg er nu også begyndt at skrive til voksne. Det er på en måde nemmere kun at skrive til voksne. Når man skriver til børn, skal man jo både have dem og deres forældre i tankerne, og det er to helt forskellige læsere.«

Hvad har været din største læseoplevelse det seneste år?

»Jeg har haft rigtig mange gode læseoplevelser inden for det sidste år, hvor jeg har læst flere nutidige kvindelige forfattere. Den største oplevelse har dog været tyske Judith Hermann. Specielt »Sommerhus senere« er en meget fin novellesamling, synes jeg.«

Hvilken bog, du har læst, har betydet mest i dit liv?

»Det er umuligt at svare på, hvis jeg skal, må det blive en billedbog. Der er jo det særlige ved billedbøger, at man som barn læser de gode igen og igen. Til sidst kan man teksten i hovedet og kan nøjes med at se billederne for at fremkalde sætningerne. Sådan har jeg det med »Madeline« af Ludwig Bemelman. Jeg laver ikke æselører i mine bøger, kun ved særlig vigtige passager. De passager er nogle, jeg vender tilbage til for at genopleve det særlige ved den bog.

Hvilken litterær genre forstår du ikke?

»Jeg læser med stor glæde både bøger til børn, unge og voksne. Jeg er ikke så optaget af fantasy og magisk realisme, men ingen regel uden undtagelse, for jeg kan godt lide Kaspar Collings talende dyr.«