Er jeg allerede ved at blive en del af maskinen?
Eller er det snarere så stærk en del af min menneskelighed, at jeg pinedød ønsker at se en forståelig historie inde i filmen »About a Hero«? At jeg derfor begynder at se narrativer, hvor der kun synes at være vage, drømmeagtige billeder og sært tilfældige indfald?
Del: