»Der er noget uimodståeligt ved sande historier«

Virkeligheden er altid udgangspunktet for instruktøren James Marsh, der er biografaktuel med »Teorien om alting«, der var nomineret til en Oscar for bedste film.

Stephen Hawking var tilstede under store dele af optagelserne. Her sammen med sit film alter-ego Eddie Redmayne, der allerede har netop vundet en Oscar for sit portræt. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

James Marsh har været en travl mand, siden han i 2008 vandt en Oscar for dokumentarfilmen »Man on Wire«. 25 minutter, præcis, kan han afse til at tale om »Teorien om alting«, som han har promoveret intensivt op til den netop overståede Oscar-uddeling, hvor filmen var nomineret til hele fem af de eftertragtede statuetter og vandt én af dem, nemlig for Bedste mandlige hovedrolle. Samtidig er han i gang med sit næste spillefilmsprojekt med Colin Firth i hovedrollen.

James Marsh er ikke en mand der dvæler ved sine projekter. Han foretrækker at være i fuld fart på vej mod næste udfordring, og her hjælper en Oscar – eller bare en nominering – betydeligt.

»Enhver form for succes betyder, at du kan få lov til at lave endnu en film i en branche, hvor det ikke altid er så let. Det er det, det hele handler om; hurtigt og effektivt videre til næste projekt.«

Om det projekt hører til dokumentarfilmskategorien eller er en spillefilm betyder mindre for James Marsh der tilhører en lille elite af filminstruktører, der jonglerer lige godt, og lige prisbelønnet, med begge formater. Vigtigst er den virkelighed, der altid danner grund for historien, uanset genre.

»Jo ældre jeg bliver, jo mere stoler jeg på de sande historier og undgår de fiktive. De fiktionsfilm jeg har lavet har alle haft dokumentaraspekter, men »Teorien om alting« er den første film, der er en decideret biografisk fortælling. En helt igennem sand historie. Og jeg føler, at det er den vej, jeg vil gå fremover, for der er noget uimodståeligt ved sande historier.«

Dog skal den sande historie helst kunne fortælles fra en ny og overraskende vinkel. Som da James Marsh i »Man on Wire« fortalte historien om World Trade Centre ved at fokusere på vovehalsen Phillippe Petit, der i 1974 gik på line mellem de to tårne. I »The Theory of Everything« fortæller han historien om videnskabsmanden Stephen Hawking, en mand så berømt, at han er portrætteret i The Simpsons, ved at fokusere på hans ægteskab fra både hans og hans eks-kone Jane Wilde Hawkings synsvinkel.

 

»Det er historien om et ægteskab mellem to meget stærke personer, der handler om, hvordan de er nødt til at overvinde forhindringer sammen. Det føltes som en meget mere interessant præmis end at lave en lige-ud-ad-landevejen biografi om en stor mand og hans arbejde – som vi tror, vi kender alt til i forvejen. De to perspektiver, hans og hendes, gør det muligt at gå mere i dybden med historien.«

Genial mand med livsvilje

Filmen er baseret på Jane Wilde Hawkings erindringsbog »Travelling to Infinity: My Life With Stephen« fra 2008, og strækker sig fra parrets første møde i 1965 til de går fra hinanden 30 år senere. Et ægteskab der starter brutalt, da Stephen Hawking får at vide, at han lider af ALS, Amyotrofisk Lateral Sklerose, og højst vil have to år tilbage at leve i. En dom der ikke har taget højde for Stephen Hawkings livsvilje og kampgejst og Jane Hawkings vilje til at ofre sig for sin geniale mand og den familie, der med tiden også kommer til at inkludere tre børn.

»Det er en nobel handling fra hendes side at sige, at de kan blive gift, selvom de begge ved, at han kun har to år igen. Hun går ind i et forhold, som hun ved er bestemt til at ende ulykkeligt relativt hurtigt. Men på sin vis bliver det endnu mere kompliceret, da det ikke sker, fordi hun er fanget i et ægteskab, hvor hun skal være både mor og omsorgsperson – udover at være en intelligent kvinde med egne ambitioner. Hun er en fascinerende karakter, og hun gør historien om Stephen mere interessant,« siger James Marsh, hvis film som regel fokuserer på karakterer, der på den ene eller anden måde er fanget – her Stephen i sin krop og Jane i deres ægteskab.

 

James Marsh beundrer Jane Hawkings vilje til opofrelse, ikke mindst set fra en tid, hvor mange måske har en tendens til at give op for hurtigt, når kærlighed rimer på besværlighed.

»Hun ville aldrig give op. Hun er del af en generation, der har den form for pligtfølelse. Hun tager ikke let på sit ægteskab. Hun har sagt ja – i medgang og modgang. Her er hverken ofre eller skurke, bare ordentlige, redelige voksne mennesker, der prøver at finde ud af det,« siger James Marsh, der kalder den tilbageholdte tone for »meget engelsk«.

»Filmen foregår i Cambridge, den mest engelske af alle engelske byer, og i en samfundsklasse, der også er indbegrebet af engelskhed. Derfor er der ikke særligt meget melodramatisk råben og skrigen; selv når folk har meget stærke følelser for hinanden og imod hinanden er der noget tilbageholdt ved det, der kommer fra den generation og den klasse.«

Find det humoristiske i krisesituationen

Det samme mener han gælder Stephen Hawkings berømte humoristiske tilgang til sin egen situation.

»Der findes mange klicheer om forskellige nationaliteter, men denne her er rent faktisk sand; i krisesituationer prøver briter altid at lede efter en humoristisk ventil for det, der sker. Vi tager ikke os selv så alvorligt i den slags situationer. Stephens humor er naturligvis en del af hans personlighed, men han gør også grin med sig selv som en reaktion på sygdommen, hvilket er en fantastisk evne at have, ikke mindst set i lyset af, hvor grusom den sygdom er. Det definerer både ham og filmen, som jeg gerne ville have skulle være vittig og lys fremfor dyster og trist. Stephens verden er i bund og grund et smukt sted, derfor ville det føles forkert at lave en film, der var trist og regnvejrsgrå, bare fordi han er syg,« siger James Marsh, der sammenligner »Teorien om alting« med »Man on Wire«.

»Man on Wire« er en optimistisk film om fantastisk person, der gør fantastiske film – men filmen bliver hjemsøgt af, at bygningen hvor hans optræden finder sted ikke længere findes. På samme måde hjemsøges »Teorien om alting« af Stephens sygdom.«

Indkasserede en Oscar for rollen

Stephen Hawkings fysiske forvandling fra adræt ung mand til ubevægelig og forkrøblet i kørestol er lagt i hænderne på den 33-årige britiske skuespiller Eddie Redmayne, der allerede er blevet belønnet med et hav af priser for sin fortolkning, og som kronen på værket indkasserede en Oscar i søndags.

»Jeg vidste, at det skulle være ham, første gang jeg mødte ham,« siger James Marsh.

»Han lignede Stephen som ung, og det hjalp selvfølgelig, men han havde også en interessant teaterkarriere bag sig, og det gjorde mig tryg ved, at han kunne klare de meget omfattende forberedelserne til en rolle, hvor han både skulle vise en mand, hvis krop forråder ham på måder, der næsten er uudholdelige at overvære, og samtidig gøre hans følelsesliv tilgængeligt for os. Jeg vidste, at uanset hvem vi valgte, ville det være et sats, men jeg havde tiltro til at Eddie kunne klare det.«

BMFORSKUD - Oscarvindende instruktør James Marsh på 51 år er aktuel med filmen The Theory of Everything. Han er fotograferet på Radisson Blu i København, hvor han fortæller om filmen, der omhandler Stephen Hawkings liv. Fold sammen
Læs mere

»Jeg forstår ikke skuespillets mysterier til bunds, derfor gør jeg det, at jeg vælger skuespillere, som jeg synes er virkeligt gode og så glæder mig til at se, hvad de finder på. I stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre eller styre deres præstation ned til mindste detalje, vil du hellere finde ud af, hvad deres vision er, for de er intelligente og talentfulde mennesker,« siger James Marsh der så det som sin vigtigste opgave, at give Eddie Redmayne den nødvendige selvtillid.

»Min opgave under forberedelserne var at vise ham, at jeg var overbevist – også når jeg indimellem ikke var det.«

Og det viste sig at være den rigtige strategi.

»Da han mødte op til optagelserne havde han bare styr på det hele. Det var helt utroligt.«