Anders Trentemøller har altid beskæftiget sig med musik. I femte klasse skabte han musik til skolekomedien, og siden dengang har han vidst, han skulle gå musikkens vej. Siden da har han udgivet studiealbummer og adskillige remixes, og i sommer turnerede han med Depeche Mode. Han har spillet i hele verden, og i dag har han udgivet sit tredje studiealbum, »Lost«.

»Musik har været en grundsten i mit liv. Min store passion. Så lang tid, jeg kan huske, har jeg vidst, jeg skulle beskæftige mig med musik. Jeg vidste ikke nødvendigvis, at jeg skulle være musiker, men det skulle være musik på en eller anden måde,« siger Anders Trentemøller.

Mere sang

Hans første album, »The Last Resort«, bestod udelukkende af instrumentale numre. På det nye album er der dog sang på de fleste.

»Når jeg arbejder på et nyt album, prøver jeg at være åben og ikke planlægge for meget på forhånd. Denne gang har jeg siddet en del ved mit klaver. Jeg har fokuseret endnu mere på stærke melodier. Mange af numrene krævede, at der kom sang på. Det gik langsomt op for mig, da jeg skrev pladen. Den er blevet mere melodisk og strukturkoncentreret,« siger Anders Trentemøller.

Det er ikke helt tilfældigt, hvem han har fået til at lægge stemme til numrene. Alle vokalisterne har selv skrevet deres egne tekster. Det har de, fordi numrene skulle være så ærlige som muligt. Blandt kunstnerne finder man Marie Fisker, Jonny Pierce fra The Drums, Ghost Society og Sune Rose Wagner, som bedst er kendt som den ene halvdel af The Raveonettes sammen med Sharin Foo.

»Ret hurtigt i arbejdsprocessen lå stemmerne og personerne i mit baghoved. Numrene var faktisk skrevet til vokalisterne. Jeg færdiggjorde numrene, før jeg kontaktede kunstnerne. Jeg kunne bare håbe på, at de ville sige ja. Det gjorde de heldigvis,« siger Anders Trentemøller.

Melankoli er efterår

Melankolien har altid fyldt meget i Anders Trentemøllers musikalske univers. Når han komponerer, handler det dog meget om, at det heller ikke bliver alt for mørkt. Nogle numre var for dystre til at komme med på denne plade.

»Der er noget opløftende ved melankoli. Der er noget smukt og reflekterende over den melankolske følelse. Det er ligesom efterår. Selv om det er forfald, er det enormt smukt. Der er mange facetter i den stemning. Men det er også vigtigt, at det ikke lukker sig om sig selv. Der skal også være noget, der trækker den anden vej. Der skal være harmoni mellem det lyse og det mørke. Det må helst ikke hælde alt for meget til den ene eller den anden side,« siger Anders Trentemøller.

Selv om den nye plade lyder anderledes end de to foregående, er det ikke noget, Anders Trentemøller bevidst har arbejdet hen imod. Det er kommet af sig selv.

»Jeg tænker ikke over, at jeg skal forny mig selv. Det håber jeg, at jeg gør automatisk. Der sker meget i mit liv, og det skal min musik reflektere. Musikken skal reflektere det liv, jeg lever. Jeg laver musik for min egen skyld. Det er et produkt af mine tanker og mine følelser. Det er først bagefter, jeg kan se, at en plade er anderledes end den forrige,« siger Anders Trentemøller.

Anders Trentemøller har lavet musik i mange forskellige genrer, før han blev kendt i den brede befolkning. Han har prøvet alt fra blues til britpop.

»Det var ikke alt, der var lige godt. Men for mig var det vigtigste at komme ud at spille en masse. Da jeg spillede i band, lavede vi vores egne numre, og der gik det op for mig, at det tilfører en ekstra dimension at skrive sit eget. Jeg fik afløb for nogle følelser, som jeg ikke vidste, hvor jeg skulle placere. I teenageårene var det en stor hjælp for mig at have musikken,« siger Anders Trentemøller.

Da Anders Trentemøller kom til London, fik han øjnene op for den elektroniske genre. På det tidspunkt var triphop og drum and bass på sit højeste i England, og han syntes, det var spændende.

»Det var spændende, at man kunne lave al musikken selv. Trommeslageren kan måske have en anden idé om, hvordan et nummer skal lyde, end man selv har. I et band vil der altid være en masse kompromiser. Her havde jeg mulighed for at lave mine egne ideer og få den lyd, jeg havde i mit hoved, ud. Jeg har dog altid holdt fast i at spille instrumenter på mine album.«

Ikke alt for politisk

Anders Trentemøller putter ikke politiske eller religiøse budskaber i sin musik. Han går sjældent ind i politiske sager. Alligevel har han været aktiv på de sociale medier i forbindelse med det russiske pigeband Pussy Riots fængsling i Rusland.

»Det var en voldsom provokation fra Pussy Riots side. Men to års arbejdslejr er for voldsomt. Det ramte mig bare. Jeg er selv udøvende kunstner. Selv om jeg ikke laver politisk musik overhovedet, vil jeg gerne vide, at jeg har mulighed for at gøre det. Jeg har altid haft svært ved autoriteter, der skal diktere, hvordan vi lever. Det handler om kunstnerisk frihed, og jeg synes, det er forfærdeligt, hvis jeg selv skal tænke over alt, jeg siger og gør,« siger Anders Trentemøller.

Verden over har der været bred opbakning til Pussy Riot i musikbranchen. Det har affødt hademails fra russiske Putin-støtter, der også lod Anders Trentemøller forstå, at han aldrig skulle vise sig i Rusland igen. Han har givet koncert i Rusland efterfølgende, men vil ikke engagere sig i kulturpolitiske problemstillinger, medmindre det er noget, han kan identificere sig med – ligesom i denne sag.

»Jeg har selv haft svært ved Sting og Bono, der har villet redde hele verden. Jeg kan godt lide, at man gør noget godt ved siden af musikken, men jeg vil ikke puttes i en politisk kasse. Musikken kan i sidste ende blive brugt som propaganda, og det er jeg ikke interesseret i. Alle andre må selvfølgelig bare gøre, som de vil, men mit fokus er på musikken, og den skal stå for sig selv,« siger Anders Trentemøller.