Der er noget om snakken....

Ny bog minder os om 80 år med op- og nedture i Danmarks største revy, Cirkusrevyen på Bakken.

Bogen »Cirksusrevyen« er netop udkommet og handler om Danmarks mest sete sceneforestilling Cirkusrevyen, som sidste år fyldte 80 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget om snakken. Der er sjovest på Bakken«. Sådan lyder et gammelt reklameslogan for Dyrehavsbakken. Og for den Cirkusrevy, som sidste år kunne fejre 80 års uafbrudt teltunderholdning.

Det har været med lodder og trisser, for enkelte år har revyen været truet af fallit. For eksempel i 1978, da Preben Kaas var gået konkurs med revyen og man i al hast rimpede en blanding af artisteri og revy sammen. Og seks år senere så det heller ikke for godt ud. En varm sommer, dansk succes ved fodbold-EM og læsterlige anmeldelser var lige ved at sende revyen til tælling.

Men året efter kom så en teltholder ved navn Torben »Træsko« Pedersen på banen. Revy havde han ikke meget forstand på, men han var klar over den rolle, den store revy med plads til 1.300 mennesker i teltet hver aften har af betydning for Bakken. Og han hyrede Lisbet Dahl. der skulle vise sig at være den, der kunne bringe revyen sikkert i havn.

»Hvor der er en bakke, er der også en Dahl,« lyder et andet mundheld.

Siden har revyen vokset sig til Danmarks mest sete sceneforestilling med næsten 200.000 tilskuere sommer efter sommer. Og til at være en rigtig, rigtig god forretning. Hemmeligheden? Det må være, at revyen har formået at forny sig, samtidig med, at den er forblevet sig selv. Og at den er sig fuldt bevidst, at den er nødt til at være på toppen, hvis folk skal blive ved med at komme.

Hele historien om Cirkusrevyens op- og nedture kan man læse om i en ny bog, som Søren Anker Madsen og Ole Sønnichsen har skrevet om revyens første otte årtier – historien om en revy, javist, men også historien om verdens og i særdeleshed lille Danmarks gang.

Sådan er det jo med revyen: den afspejler tiden, som går, handler om det, der optager os allesammen. År for år gennemgås revyens højde- og lavdepunkter i hurtigt opsummerende stil, som ikke rigtigt når at gå i detaljer med de mange excentriske personligheder og store dramaer, der gemmer sig bag den revybutiks hæsblæsende udviklingsfortælling med knald og fald så tæt forbundne.

Det bliver mest til en række udvidede billedtekster, der slår ned på et berømmet nummer eller en enkelt stjerne og til en hurtig snak med bl.a. Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard om dagens revy i forbifarten.

Den definitive bog om Cirkusrevyens historie kan man altså ikke kalde »Cirkusrevyen«, som er møntet på det brede og forudsætningsløse publikum: Cirkusrevyen for absolute beginners.

Men minderne har man da lov at have, som Liva sang, og dem får vi lov at boltre os i – ikke mindst takket være den prægtige billedside.

Hun var i øvrigt med fra starten, Liva Weel. Den første stjerne i en lang række af de bedste, som i en menneskealder har fået sjov, satire og show til at gå op i en højere enhed og latteren til at rulle under teltdugen.

»Cirksusrevyen« er udkommet på forlaget Lindhardt & Ringhof. Den er på 240 sider og koster 250 kr.

1935

Det var revystjernen Osvald Helmuth, som var den primære ophavsmand til Cirkusrevyen, og som fandt det sted under bøgeløvet, hvor teltet stadig står i dag. I 1935 var scenen faktisk en rigtig cirkusmanege. De næste tre somre skulle Helmuth synge nogle af sine store viser her: »Henne og hjørnet«, »Molak molak mak mak mak« og den om »Andresen«, hvis hjerte er i fare.

Revystjernen Osvald Helmuth. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

1953

»Jeg er altså født Gertrude.« De fleste kan stadig synge med på visen om den forsmåede gammeljomfru fra »Solitudevej« på Nørrebro, hende, der bliver så grueligt svigtet af sin ven, der hedder Kaj. Elga Olga sang den i 1953, men kun nødtvunget, for i begyndelsen hun kunne ikke rigtigt se idéen med sangen med de fjollede rim.

Pikante Birgitte Reimer sang den uartige vise med refrænet »Så ta’r vi den én gang til for Prins Knud« i 1959. Kongens lillebror, Arveprins Knud, havde overværet en fræk ballet i Falconer, men havde kun kunnet se den halve scene.

Kompagniet gav derfor en særforestilling efter teatertid, så prinsen kunne få det hele med. Det gik naturligvis ikke revyens næse forbi, og de fleste frydede sig, fordi Prins Knud ikke var kendt som den skarpeste kniv i skuffen. Men de konservative aviser var rasende på revyen.

Birgitte Reimer i cirkusrevyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

1965

Vævre og adrætte Marguerite Viby gav den som jazzende husmor i et nummer, som længe var et sikkert hit i radioens »Giro 413«: »Vi er 16 forsømte fruer fra sovebyerne, men vi er så småt begyndt at vågne, du«. Jo tak! Op gennem 1960erne var Viby trækplaster i teltrevyen, hvor hun samme år sang den klassiske vise som hende, der drømmer sig tilbage til tiden »Før vi fik bil.«

Marguerite Viby på scenen i Cirkusrevyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

1967

»Det var ligegodt satans,« sagde Dirch Passer til Daimi, da applausen ingen ende ville tage efter visen »Hvem har du kysset i en gadedør?«, som siden blev en klassiker. Ingen havde regnet nummeret, som havde ligget i en skrivebordsskuffe i 12 år, for noget. Dirch skulle gennem otte sæsoner blive revyens uovertrufne publikumsmagnet med monologer som den om »Mudderklirren« eller »Kartebollen«, som russisk klovn og som kæmpebaby i »Op å då« – med og uden hoppegynge.

Daimi og Dirch Passer i Cirkusrevyen 1967. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

1972

»Hvad koster det?« »40 kr.« »Nu strammer du den, søster«. »Nej, så koster det ekstra«. Billederne af Helle Virkner Krag gik jorden rundt i 1972. Tænk, at en stasministerfrue kunne optræde som fræk luder i Nyhavn! Revydirektør Preben Kaas tjente en formue og modtog bl.a. et brev fra en katolsk præst fra Italien, der takkede ham for at have frelst en falden kvinde.

Helle Virkner i Cirkusrevyen 1972. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

2006

På melodien fra Helge Kjærulff-Schmidts gamle revynummer »Vi er alle i samme båd« fik Ulf Pilgaard, iklædt rumsterstang og en tegning af Roald Als, fremstillet hele Muhammed-krisens absurditet. Uden at tage stilling. Alligevel føltes det som en forløsning for alle, der så på, endelig fik vi lov til at grine af det hele. Pilgaard, i år med i revyen for 36. gang, skulle et par år senere få endnu et nummer i særklasse som den sortsnakkende politimoster og »perlemor«, Hanne Bech Hansen.

Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen i 2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.