»Der er masser af historiske bygninger at holde af, men der skal også handles i den tid, som vi lever i«

Kokken Frederik Bille Brahe har altid haft en vision om at samle folk, og han mener, at København altid er smuk, fordi de forskellige sæsoner er så livlige. I dag slår han dørene op til Søpavillonen, som han genåbner med makkerparret Simon Lennet og Simon Frank.

Frederik Bille Brahe i Søpavilonen NIELS AHLMANN OLESEN

Hvad er dit første minde med København?
»Det er lyden af en godsvogn, der bumler stille og roligt ud forbi Østerport Station. Jeg er vokset op i Østbanegade, så det var lyden af min barndom. Jeg kunne høre godsvognene, når jeg lå i min seng og skulle til at sove.«

Hvor bor du nu?
»Jeg bor på Grønnegade ved København K sammen med min hustru og vores hund, Skat, i en gammel københavnerlejlighed, som min hustru boede i, da vi mødte hinanden. Det er et småpsykotisk område, fordi det er Indre By. Det moderigtigt og travlt, men samtidigt er det også slum og fulde mennesker, der vælter rundt om natten. Området har en masse energier. Det bliver dog gradvist mindre interessant, fordi de små butikker lige så stille forsvinder.«