Der er håb for os i den plaprende klasse

Ivar Carstensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Sommeren er over os, og selv om det ikke altid mærkes lige kraftigt i sol og badevandstemperaturer, så kan man som regel mærke det ret tydeligt på nyhedsstrømmen. Den pibler ligesom mere, end den strømmer.

Politikerne er for eksempel næsten helt væk. Bortset lige fra et forhåndsoptaget interview med Sass Larsen på Sossernes hjemmeside og et pip fra sommerlandet indimellem, så er det ikke meget, man hører til den lovgivende forsamling.

Til gengæld er der nogle tilbagevendende temaer, man kan være sikre på. Robot-temaet for eksempel – mennesket mod maskinen – det er altid godt stof på den lidt dovne tid af året. For de vinder jo, de maskiner og robotter – det ved vi godt. Og vi ved det allermest i ferietiden, hvor vi fra menneskesiden helst bare flyder ud og afsøger det perfekte blandingsforhold mellem gin og tonic. Mens robotterne arbejder.

Der er dog håb for os i den plaprende klasse, konstaterede en rapport om robot-væksten først på ugen. Automatiseringen går nemlig hårdest ud over udkantsområderne – der, hvor de producerer noget, der er til at tage og føle på. Jo mere konkret, det er, jo lettere kan det laves af en maskine, var rationalet.

Så længe man er i stand til at holde sig et job uden et alt for konkret output - hvor er man lidt kreativ, holder en del møder og tænker ud af boksen på diverse ikke nærmere definerede måder - så har man en funktion, de endnu ikke har fundet ud af at erstatte med en robot. Det er jo betryggende, når man ved, maskinerne kommer.

Allerede i dag virker det nogle gange så som så med menneskeligheden mange steder. For eksempel i BonBon-Land. Hvor Sjællandske Medier i denne uge kunne fortælle om umotiverede overfald på Henry Hundeprut. Og bedre var det ikke for Åge Mågeklat, Fætter Andemad og de andre maskotter, der dagligt kunne opleve børn og voksne sparke dem over benene, give dem mavepustere og klatre og spytte på dem, fortalte en mor til en pige, der havde glædet sig til at blive gammel nok til at blive maskot i BonBon-Land, men altså nu kunne opleve at blive vappet en på hovedet af tilfældige forbipasserende.

BonBon-Lands direktør udtrykte også en smule forundring over nogle af gæsternes adfærd. Henry Hundeprut og hans venner er nu blevet udstyret med en såkaldt maskotven – et sødt ord for en vagt, der kan gribe ind over for de gæster, der tror, de er med i Westworld, og at det er robotter inde i plysdragterne. Men det er altså mennesker, der både kan tænke og føle – tydeligvis i modsætning til maskotvoldsbøllerne.

Menneske eller maskine var også et af modsætningsforholdene i en anden af ugens historier – Helge Sander og Lars Seiers bud på realiseringen af en klassisk drengerøvs-drøm: Et Formel 1-løb i Københavns gader.

Fuld oktangevinst forbi Christiansborg og med 300 km i timen over Knippelsbro og et skarpt sving ved Glyptoteket – hvem skulle have noget at brokke sig over der?

Kun de sædvanlige lyseslukkere viste det sig selvfølgelig – venstrefløjen og kvinderne. Der tillod sig at påpege, at Formel 1 på en eller anden måde ikke virkede foreneligt med Københavns brand som grøn cykelby, og at christianshavnerne måske ville føle sig lidt generede af, at begge broer til bydelen skulle lukkes en uge, for at Kevin & co kunne fræse uforstyrret af sted i to timer. Den radikale Anna Mee Allerslev gik endda så vidt, at hun erklærede, at hun faktisk hellere så Gymnastradaen til København. Det er da i hvert fald en grøn melding, og man kan da godt lige gribe sig i at skulle passe på ikke at komme med en alt for politisk ukorrekt kommentar i den forbindelse.

Det er så noget, vi ikke forestiller os, at Donald Trump nogensinde har gjort sig overvejelser over. Den amerikanske præsident havde endnu en stor uge og lagde ud med en af den slags meldinger, der gør, at komikere klager over, at manden umuliggør deres metier.

John McCain kunne i hvert fald ikke holde op med at grine, da han hørte, at Trump havde lavet en aftale med Putin om, at de sammen skulle finde ud af, hvordan alt det der hacking dog kan ske, og hvad man kan gøre ved det. Og der er Putin en god partner i betragtning af, at alle USAs efterretningstjenester har konstateret, at det er russerne, der står bag hackingen.

Men umiddelbart efter blev The Donald så overhalet indenom af Junior, da det kom frem, at den unge Trump under valgkampen havde haft et stævnemøde med en russisk advokat, der gerne ville levere hacket smuds om Hillary Clinton i den gode sags – læs Trumps – tjeneste. Men det var slet ikke ordentligt smuds, forsvarede Trump Junior sig, da røsterne om forræderi begyndte at lyde. Og når de nu kun havde hacket sig frem til noget halvkedeligt, russerne, så var det vel i orden?

Det mente Trump Senior i hvert fald, det var, totalt harmløst faktisk, lød kommentaren, da præsidenten i denne uge var på besøg i byernes by. Hvor han igen fik kritik - denne gang for at sige noget pænt. Da han under påvirkning af den charmante franske præsident Macron komplimenterede Macrons 64-årige hustru med et »Du holder dig godt - smuk«.

Så var det også galt, og ok - det var måske ikke en kompliment med fransk elegance, men han er jo også kun et menneske, Trump. Tror vi da nok.