I stumfilmens dage dannede de mellemøstlige ørkener hyppigt baggrund for saftige eventyr mellem sheiker og haremskvinder, og på den københavnske filmfestival »Arabian Nights«, der viser nye arabiske spillefilm, kan man se eksempler på, at det erotiske stadig optager filminstruktører og publikummer i regionen. Det afspejler en aktuel tendens i de muslimske samfund, som den dansk-iranske sexolog Mehrnoush Parve kalder en »seksuel revolution«.

To af filmene på festivalens program tager fat på emnet med meget forskellige vinkler. Assad Fouladkars »Halal Love (and Sex)« er en relativt tækkelig sexkomedie fra Libanon, hvor to skolepigers nysgerrighed over for forplantningsmysteriet er indledning til en fellinisk skildring af begær, flerkoneri, jalousi og kønsroller.

»Much Loved« af Nabil Ayouch er betydeligt mere eksplicit i sine sexscener og blev allerede inden sin premiere bandlyst i det ellers forholdsvist frisindede Marokko, hvor instruktøren og filmens medvirkende også efterfølgende er blevet truet på livet. Filmen er et portræt af fire luksusprostituerede, der kæmper for at opnå uafhængighed af de kunder, de betjener.

»Det er en film med både saft, kraft og nuancer, som mange har overset, fordi filmen for nogle ligner en provokation. Den ville måske også vække opsigt, hvis den var dansk og handlede om samme emne – det er i hvert fald en film, der vækker følelser og debat,« siger festivalarrangør Rasmus Brendstrup om filmen, der bygger på godt hundrede interviews, som instruktøren lavede med prostituerede i Marrakech, Tanger og Casablanca.

Om filmene er tegn på en generel opblødning i censuren i Mellemøsten, er vanskeligt at sige, da det drejer sig om en mangfoldighed af lande, men ligesom i Vesten har det vekslet meget, i hvilken grad det erotiske i kunsten og kulturen har været accepteret som del af det offentlige rum.

»I perioder har det været en del mere åbent og eksplicit, end hvad mange tror. I 1927 blev en egyptisk film forbudt – vistnok den første i den arabiske verden – med henvisning til at den undlod at påpege det umoralske i personernes adfærd. Så man kan sige sig selv, at der har været masser af eksempler på umoral, som blot er blevet legitimeret gennem løftede pegefingre,« siger Rasmus Brendstrup.

Seksuel revolution

Der findes også »afklædte« film fra 70ernes Libanon og Syrien, ligesom film i shah-tidens Iran jævnligt grænsede til det frivole. Efter den islamiske revolution i 1979 blev låget, eller sløret, lagt på de iranske film, men i de senere år har de iranske myndigheder indset, at det kan have negative konsekvenser at holde unge mænd og kvinder i uvidenhed om seksuallivet, og at det blandt andet har ført til høj skilsmisserate.

Af samme grund fik den dansk-iranske sexolog Mehrnoush Parve for et par år siden lov til i Iran at producere en film om seksual-vejledning, der til dato har solgt 800.000 eksemplarer i landet.

Interessen for sex er i Iran og det øvrige Mellemøsten i øjeblikket så stor, at Mehrnoush Parve karakteriserer det som en »seksuel revolution«.

»I et land som Iran, hvor der er så mange begrænsninger på, hvad man offentligt kan snakke om, er de enkelte borgere paradoksalt nok blevet mere og mere opsøgende, hvad angår at få hjælp til seksuelle spørgsmål. Man er hurtigere til at anerkende sine seksuelle tanker og behov – også dem, der betragtes som tabu. Mænd indrømmer åbent over for mig den skyldfølelse, de nærer ved at være pædofile, eller fordi de har lyst til andre mænd,« siger Merhnoush Parve, der arbejder som sexolog i både Danmark og i Iran, hvor hun kalder sig »familierådgiver«.

»Sexinteressen hænger selvsagt sammen med, at den er »forbudt«, og det får mig til at tænke på, at jeg ofte i Danmark har en oplevelse af, at interessen for det seksuelle er faldende. I Danmark har vi en tilbøjelighed til at tage seksuallivet for givet, da vores mange-årige frihed har fået os til at tro, at det fungerer af sig selv. Samtidig oplever jeg en større blufærdighed blandt danskere og en vigende trang til at kæmpe for et bedre sexliv,« siger Mehrnoush Parve.

Poesi og YouTube

I Mellemøsten er de sociale medier og YouTube underlagt myndighedernes kontrol, men ikke desto mindre får mange arabiske og iranske unge deres viden om seksuallivet gennem sociale medier og netop YouTube – ikke mindst fra sexologer, der er bosat uden for regionen. Der findes flere arabisk- og persisksprogede YouTube-programmer med seksualvejledning.

Samtidig søger mange unge arabere og iranere inspiration til kærlighedslivet gennem den traditionelle litteratur.

»Poesi har fået en meget større betydning i de senere år – og på uventede måder. Man finder eksempelvis forlæg for moderne seksuelle roller som biseksualitet og flydende kønsidentiter ved at studere den iranske middelalderdigter Rumi, som man mener havde kærlighedsforhold til både kvinder og mænd,« siger Mehrnoush Parve.

De flydende kønsidentiteter kan også spores i et moderne Facebook-fænomen, hvor mellemøstlige kvinder fotograferer sig selv uden slør – og uden hår! – mens deres mænd til gengæld ifører sig hijaben i protest mod de officielle retningslinjer for mænd og kvinders påklædning.

Flere gifter sig uden at få børn

June Dahy, studielektor på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle Studier, bekræfter Mehrnous Parves beskrivelse af en »hemmelig« seksuel revolution i de mellemøstlige lande, hvor sociale medier har ført til et opbrud i seksuelle omgangsformer.

»Der er en markant tendens i Egypten til, at folk gifter sig uden at få børn. Med andre ord har sex et andet formål end det rent reproduktive. Samtidig er det blevet mere almindeligt blandt unge mennesker at have seksuelle forhold inden ægteskabet,« siger June Dahy.

Stigningen i førægteskabelig sex hænger blandt andet sammen med de store materielle krav, der stilles til de mænd, som ønsker at gifte sig. Det er eksempelvis blevet uhyre vanskeligt og dyrt for et ungt ægtepar at sikre sig en selvstændig bolig i Egypten.

»Det sætter ægteskabsalderen op, og derfor udvikler der sig selvsagt andre måder at få tilfredsstillet sit sexbehov inden for ægteskabet på,« siger June Dahy.

Op gennem 1920erne og frem til i dag har filmmediet, der jo i sin natur er et masse-medie, været med til at sætte på spidsen, hvad der har været comme il faut, siger Rasmus Brendstrup, der står bag »Arabian Nights«.

»Politik, religion og historie spiller sammen, ikke mindst i udviklingen af censur-instanser. Festivalens film handler om sex, men sandelig også om meget andet, såsom kønsroller, søstersolidaritet, moral og økonomi. Det er ikke film, vi har valgt, fordi de er provokerende, men fordi det er gode film, der giver interessante samfundsmæssige indblik,« siger Rasmus Brendstrup.

 

»Arabian Nights« varer til den 3. september og foregår i Cinemateket i København. Læs mere om filmene og bestil billetter på dfi.dk