Engang i 1998 tog Jill Byrnit de sidste teknologiske fremskridt til sig. Herefter lukkede butikken. Mens resten af verden har jublet over smartphones, pøset sjælen og måltiderne ud over Facebook og Instagram og lært at fodre hjernens dopamincentre med konstant adspredelse, har hun indtaget en observerende rolle. På samme måde som hun utallige gange har gjort det med aber.
»Jeg er ikke engang en slowmover. Jeg er en nomover, og det gør jeg en stor dyd af,« siger Jill Byrnit, der er evolutionspsykolog og arbejder med komparativ psykologi, hvor hun sammenligner adfærd hos dyr med adfærd hos mennesker. Men selv har hun altså fravalgt en del af den adfærd, som de seneste årtiers teknologiske landvindinger har ført med sig.
Del:
