Dengang verden var sort/hvid

Den tyske fotopioner August Sander ville tage billeder af mangfoldigheden i Tyskland under Weimar-republikken. Men det fik nazisterne sat en stopper for. I dag er det stor portrætkunst og vises på Frederiksborg Slot.

Den tyske fotograf August Sanders saglige og nøgternt registrerende portrætter kan opleves på udstillingen »Tidens ansigt« på Frederiksborg Slot. Her »En løsarbejder« fotograferet omkring 1928. Foto tilhører Die Photographische Sammlung / SK Stiftung Kultur der Sparkasse Köln. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tårne og spir midt i den solbeskinnede slotssø. Det bliver ikke mere eventyragtigt end Frederiksborg Slot. Inden døre byder Det Nationalhistoriske Museum på 500 års danmarkshistorie fortalt gennem det ene imponerende portræt efter det andet. De er der alle sammen fra slottets bygherre, Christian IV, til Thomas Kluges portræt af Anders Fogh Rasmussen som det nyeste værk i samlingen. På en mørk gang på slottets tredjesal hænger en lang række små sort/hvide fotografier fra mellemkrigstidens Tyskland taget af den tyske fotograf August Sander. De gør ikke umiddelbart noget væsen af sig – men går man tæt på, venter der en helt særlig oplevelse.

August Sander (1876-1964) havde et ambitiøst projekt. Han ville udfærdige et fotografisk katalog over det tyske folk – en komplet fortegnelse over en nation inddelt i fast definerbare grupper efter erhverv eller anden social status. I perioden 1910-1938 tog han portrætter af alle dele af det tyske samfund med ønsket om at samle dem i fotoserien »Menschen des 20. Jahrhunderts«. Men Sander nåede ikke så langt, for nazisterne brød sig ikke om hans realistiske billede af det tyske folk og bremsede projektet. De 60 portrætfotos man kan opleve på Frederiksborg Slot, blev allerede i 1929 samlet i Sanders første bog »Antlitz der Zeit«.

Sanders fotografiske portrætter giver et indblik i samfundets opdeling i Weimar-republikkens Tyskland. Det er en meget saglig, nøgtern og registrerende stil, som præger portrætterne, og som sådan lå Sanders projekt op ad datidens idéer om fotografiets objektive og registrerende rolle i videnskabelige undersøgelser. Men selv om portrætterne fremstår som rensede og objektive, så kommer de enkelte portrætter paradoksalt nok også til at fremstå som nærværende skildringer af det enkelte individ. Det er slående, hvor svært det faktisk er ikke at indlæse historier om den enkeltes liv og tilstand.

Mange fortællinger

Modellerne er ofte fotograferet i deres respektive miljøer med deres erhverv som den altafgørende identitetsmarkør. Selv om de umiddelbart står neutralt foran Sanders kamera, bliver det ved en nærmere betragtning tydeligt i hvor høj grad, modellerne poserer. Igennem deres poseringer søger de at se henholdsvis intellektuelle, hårdtarbejdende eller indflydelsesrige ud. Håndværkeren søger eksempelvis at udstråle stolthed og styrke og bankmanden autoritet og troværdighed. Det interessante ved poseringer generelt er, at de netop både afspejler hvordan kulturelle og sociale normer påvirker én, men også hvordan modellen ser sig selv, og især hvordan vedkommende ønsker andre skal se ham eller hende.

Det er i denne sammensmeltning af fortællinger, at der åbnes for personlige historier i hvert enkelt portræt. Og Sanders portrætter er netop ikke gået ind i historien som videnskabelige billeder, men betragtes i dag som stor portrætkunst og hænger på museer verden over.

Selv om udstillingen er yderst lavmælt, så rummer de grove, krogede arbejderhænder, de fugede bondeansigter med de intense øjne og den nonchalant cigaretrygende unge mand stof til mange fortællinger. Så tag på udflugt til Frederiksborg Slot og giv dig tid til August Sanders portrætter!