Dengang Jorden alligevel ikke gik under

Mikkelsen og hans tilhængere var fælt skuffede, da det gik op for dem, at Jordens undergang ikke oprandt i 1943. Ny bog fortæller profetens historie.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under 2. verdenskrig havde Danmark en profet, som spåede, at Jorden ville gå under. Ikke på grund af krigen, men fordi Gud ville det sådan.

Det er vi måske flere, der har en anelse om vil ske på et eller andet tidspunkt, men John Mikkelsen fra Ålborg kunne sætte temmelig nøjagtig dato på slutningen. Dommerdagsprofeten påstod, at det ville ske den 1. marts 1943, og hvis der indkom rigeligt med bønner, kunne seancen udsættes til den 10. marts.

Heldigvis tog Mikkelsen fejl endda hele tre gange, for da det ikke blev til noget i første omgang, udsatte han undergangen først til 10. marts og endnu engang til 15. marts 1943, men lige lidt skete der.

Bagefter var sagen ganske pinagtig for Mikkelsen, men i virkeligheden var det meget værre for den del af hans følgesvende, der solgte hus og hjem eller holdt op med at arbejde, fordi der alligevel ikke var brug for »gods eller guld« hinsides. Og arbejde den sidste tid kunne nu slet ikke betale sig.

Som i de fleste andre dommerdagsprofetier var der også i Mikkelsens indlagt en mulighed for frelse for et fåtal, nemlig Mikkelsen egne følgesvende.

Der blev gisnet om, at en slags Noahs ark ville lægge til i havnen i Ålborg og tage de troende med, men det var måske blot et af utallige selvforstærkende rygter, for mange år senere afviste Mikkelsen selv, at det havde været planen.

1943 var præget af verdenskrigens tunge åg, og selv om Danmark ikke led i samme grad som så mange andre lande, så var der mangel på muntre historier. Men så kom Mikkelsen, og han var så sjov en historie, at han blev berømt i det ganske land. Aviserne stod på nakken af hinanden for at gøre grin med det ålborgensiske fænomen, der blev kaldt profet, men aldrig selv brugte den betegnelse, selvom han forsøgte at fremstå som profeten Daniel.

Mikkelsen og hans disciple forsøgte heller aldrig selv at komme i pressen for at gøre bevægelsen kendt. Frelsen var for de få, der havde hørt Mikkelsen tale i sit lavmælte, monotone men åbenbart ganske overbevisende sprog om, at snart ville alt være forbi. En del tilhængere fulgte med fra Jehovas Vidner, hvor han engang fik ordet og endte med at blive smidt ud.

Hvordan Mikkelsen lige fandt ud af, at Jordens undergang skulle være den 1. marts 1943, fortæller Bjarne Wagner-Augustenborg ikke meget om i sin bog, men på den anden side så kunne det have en sammenhæng med at stifterne af Adventist-sekten, William Miller, mente, at Jordens endeligt ville være samme dato 100 år før. Dengang satte tilhængerne sig også hen og ventede, og da det ligesom ikke blev til noget, gik man ud fra, at det nok var tale om en mindre regnefejl, og at det først ville ske året efter. Men heller ikke denne gang skete der noget, og sagen blev henlagt, fordi der nok forelå en større regnefejl.

Heller ikke Mikkelsen fik lov til at opleve undergangen, hvilket skuffede ham fælt. Han kaldte det i 1970erne i en TV-udsendelse for en religiøs beruselse. En del af tilhængerne gjorde hvad de kunne for at glemme alt om ham, men en skare holdt sammen helt til Mikkelsen døde i København i år 2000.