Dengang der lå en våbenfabrik på Kongens Nytorv

09magDetGamleKBH.jpg
Kongens Nytorv med Charlottenborg og Harsdorffs Palæ til venstre og i baggrunden det gamle ?kanonstøberi Gjethuset. Foto fra omkring 1870, København før og nu – og aldrig Fold sammen
Læs mere

I november 1729 var landets enevældige monark involveret i en arbejdsulykke. Sammen med flere af sine ministre besøgte Frederik IV kanonstøberiet Gjethuset på Kongens Nytorv for at overvære, hvorledes flydende metal blev forvandlet til skydevåben.

Men just som de høje herskaber havde indtaget deres pladser, gik et par af støbeformene itu, hvorefter det flydende metal i hast banede sig vej hen mod gæsterne. Både kongen og ministrene blev lammet af skræk, og i den forvirring der opstod, da alle på samme tid ville væk, blev majestæten væltet ned fra en lille estrade.

Sin paryk mistede han i faldet, og bagefter landede flere i følget oven på ham. Det talte man en del om den vinter rundt om i byen, og mange var tilbøjelige til at mene, at der var sammenhæng mellem besøget i Gjethuset og kongens sørgelige bortgang det følgende år.

Hvornår de danske konger begyndte at fabrikere kanoner er temmelig usikkert. Men indicier tyder på, at Christian II havde en bøssestøber på København Slot i begyndelsen af 1500-tallet. Og sikkert er det, at der efter reformationen blev støbt kanoner i Sankt Peders Kirke i Nørregade og i Sankt Clara Kloster ud mod den nuværende Møntergade, indtil Christian IV opførte et større kanonstøberi på den del af klostergrunden, der vendte ud mod Pilestræde.

Udvidelserne kunne imidlertid ikke holde trit med efterspørgslen, og i 1671 krævede Christian V i et brev til sin generalpostmester, at der blev opført »et nyt gjethus her i vor kongelige residensstad København«.

På den tid lå Kongens Nytorv endnu hen som et temmelig øde område, og en stor rød vippegalge havde blot tre år tidligere været torvets eneste seværdighed. Meget viseligt valgte generalpostmesteren alligevel at opføre det kongelige kanonstøberi i den ende af torvet, som stødte op mod flådens værft på Gammelholm. I begyndelsen var kanonstøberiet nemlig underkastet søetatens ansvarsområde, og allerede efter et par år var produktionen af kanoner til nationens krigsskibe sat i værk.

Senere blev chefen for det danske artilleri ansvarlig for fabrikken, og han sørgede for, at der i Gjethuset også blev produceret skydevåben til de landbaserede batterier, foruden kirkeklokker og gryder og lysestager, og hvad en kompetent metalstøber i øvrigt kunne få fra hånden.

Det kneb imidlertid med at få økonomien til at hænge sammen i den statsdrevne våbenfabrik på Kongens Nytorv, og i midten af 1700-tallet overgik produktionen af kanoner til Johan Frederik Classens private industriforetagende i Frederiksværk.

Men helt afvikle Gjethuset ville man ikke. Det kunne bruges i nødstilfælde, og så var der en særlig opgave, som ventede på at blive færdig. I mere end en halv snes år havde den franske billedhygger Saly arbejdet på rytterstatuen af Frederik V, som skulle anbringes på Amalienborg Slotsplads, og efterhånden var man så langt, at man kunne tænke på at finde den helt rigtige bronzestøber. Ham fandt man i Paris, og med sine medarbejdere flyttede han ind i Gjethuset først på året 1764.

Kunstværket havde på det tidspunkt allerede kostet en ufattelig formue, og endnu manglede det vigtigste. Den afgørende dag, hvor mere end 20 ton flydende bronze i løbet af tre minutter skulle hældes i formen, var fastsat til 2. marts. Sort af mennesker var der i huset. Alle ventede spændt, men operationen lykkedes, selv om Saly ikke var ganske tilfreds med det arbejde, bronzestøberen havde udført, og det kom angiveligt til håndgemæng mellem de to fornemme franskmænd. Et par måneder senere blev en del af muren i huset revet ned, således at rytterstatuen kunne komme ud på sin sidste rejse, og da var der allerede opstået en idé om Gjetshusets fremtidige anvendelse.

»Deres Majestæts artilleri er ikke i særlig god stand«, havde general Saint Germain bramfrit erklæret over for Frederik V i 1761, og det var næppe helt forkert. På det tidspunkt havde de fleste officerer i artilleriet en baggrund som professionel fyrværker med indsigt i fremstilling af »lyst- og krigsfyrværkeri«, som man sagde, men nu blev der oprettet en egentlig skole for artilleriets kadetter og en tjenestebolig til chefen for artilleriet og ingeniørkorpset i den gamle fabriksbygning.

Den militære højskole i Gjethuset lukkede i 1868, og fire år senere blev det det 200 år gamle kanonstøberi revet ned for at gøre plads til Det Kongelige Teaters nye bygning på Kongens Nytorv.