Dengang danskerne var rå

DRs historie om enevælden og oplysningstiden er kondenseret oplysning på den gode måde. Og ikke spor for pæn.

Slaveriet er også en del af danmarkshistorien. Desværre. Foto fra Historien om Danmark: DR. Fold sammen
Læs mere

Det begynder med Danmarkshistoriens farligste kys. Eller det er i hvert fald det, Lars Mikkelsen kalder det, efter at han har stukket næsen indenfor i de kongelige gemakker og konstateret, af Christian VIIs revolutionære livlæge, oplysningsmanden Struensee, er begyndt at kysse på den enevældige monarks yndige unge hustru, Caroline Mathilde.

Det er der, det begynder, og dét kys er en passende begyndelse på det seneste afsnit af Historien om Danmark, for afsnittet handler om alt det, kysset symbolsk indeholder: Kampen mellem to modsatrettede kræfter. Dem, der vil fremskridtet. Dem, der ikke vil.

Dramatisk effektivt, altså. Og som sådan sigende for Historien om Danmark, når serien, som her, er bedst. Vi får fortalt de store linjer, og det er nødvendigt, for uden de store linjer er der er ingen sammenhæng, intet overblik.

Men der bliver også igen og igen dykket ned i sigende tableauer, der, som scenen mellem livlægen og dronningen, rummer essensen af den historie, der lige nu skal fortælles, og det gør Historien om Danmark til godt TV. Og til i ordets bedste betydning folkeligt TV.

De dramatiske scener holder os fast qua deres kvalitet som dramaer, men de er også, og nok så vigtigt, pædagogiske greb. De tydeliggør. De får os til bedre at huske og til bedre at forstå.

Som nu den gribende historie om den unge kvinde, der føder i dølgsmål, og om hendes frygtelige kvindeskæbne.

Som historien om den 70-årige bonde, der er kommet bagud med ydelserne til herremanden og dømmes til træhesten og dør efter mishandlingen.

Som historien om den slave, der fører en tæt samtale med en dansk læge, der på sin side ender med at blive en foregangsmand i den alt for langsomme vej mod afskaffelsen af slaveriet.

Som besøgene i Holbergs teater, der bliver et billede på 1700-tallet som allermest oplyst.

Det fungerer, i al sin anskueliggørende enkelhed, ligesom det fungerer, at ikke bare fortræffelige Lars Mikkelsen, men også en række historikere stadig får lov til at komme med små, præcise statements. Her bliver der ikke lagt fingre imellem, historien er ikke smuk. Eller som det bliver sagt et sted i det aktuelle afsnit: Vi danskere var både rå, modbydelige og voldelige. Sådan.

Er det så den optimale fortælling om enevældens brutalitet og oplysningens relative radikalitet, DR præsenterer os for? Det kan man ikke sige.

Den optimale fortælling findes ikke. At præsentere historie i en så kondenseret form som den, »Historien om Danmark« præsenterer historie på, er at træffe mange valg og ikke mindst mange fravalg, og man vil altid kunne prioritere anderledes. Men det gør heller ikke noget.

Hvis man er lidt eller meget blank, hvad perioden angår, bliver man klogere, og hvis man ved noget i forvejen, kan man godt læne sig tilbage og nyde fortællingen som det gode håndværk, den også og ikke mindst er. Og hvem ved? Måske endda blive en smule mere oplyst.

Historien om Danmark: Oplysning og enevælde
Produceret af DR. Med bl.a. Lars Mikkelsen. Premiere lørdag 30.9.