Den Vildeste Dansker

Så kom Carl Nielsens samlede symfonier på DVD - indspillet af DR Radiosymfoniorkestret under ledelse af Michael Schønwandt. Det er ikke bare blevet en følsom billedrejse gennem de seks storværker. Det er også et stærkt portræt af livet som orkestermusiker. Og så står en kendt professors dokumentariske skildring af Nielsens liv rigtig, rigtig lunt i reolen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kan høre den igen og igen:

Historien om fynboen, der blev landskendt. Om danskeren, der blev verdensberømt. Om den lille, der blev stor.

Det er historien om Carl Nielsen. Og den skal åbenbart fortælles forfra hver gang - sådan som Karl Aage Rasmussen gør det i dokumentarfilmen »Lyset og mørket«.

Er det, fordi den altid vil være ny for nogle? Er det, fordi vi danskere elsker grimme ællinger, der bryder den sociale arv? Er det, fordi vi slet ikke tror, at de flotteste fugle kan yngle her i landet?

Rasmussen svarer aldrig på det. Hans rejse gennem Nielsens liv er historien om den menneskelige faktor. Lige fra den optimistiske begyndelse - med friplads på konservatoriet, glade ungdomsværker og den ene søde pige efter den anden. Videre gennem de første erfaringer med fast arbejde, gennem mødet med Anne Marie og det unge pars idealistiske forsøg på forening af liv og kunst. Og helt frem til kræfterne slipper op, til musikken bliver mærkeligere, til de uægte børn popper op som popcorn. Frem til døden.

Men på en måde behøver man heller ikke mere. For det var overraskende synd alt sammen. Synd for alle parter. Karl Aage Rasmussen fortolker Nielsens liv mere gribende end nogen anden musikformidler - simpelthen fordi han kender tilværelsen som komponist, der hele tiden skal være ny og spændende.

Ikke bare Jens Vejmand
Hans film er endda kun en slags ekstramateriale. Den egentlige begivenhed står DR Radiosymfoniorkestret og dirigenten Michael Schønwandt for. For seks år siden opførte og indspillede de alle Carl Nielsens symfonier - seks i alt. Selve pladerne har for længst høstet de rødeste roser både indenlands og udenlands. Tag bare topkarakteren 10/10 i magasinet Classics Today og de fem stjerner hos BBC. Og nu er hele herligheden så kommet på DVD. Hvilket i øvrigt er en engelsk forkortelse for Digital Versatile Disc. Men tænk bare på den som Den Vildeste Dansker.

For den lille fynbo var meget mere end »Jens Vejmand«, »Taagen Letter« og den slags. Han var også symfonikeren med de vindblæste melodier, de stormende rytmer, de orkanagtige sammenstød mellem smukt på den gamle måde og smukt på den nye. Og der skal tryk på også. For ingen komponist har været bedre til begge dele - til korte sange og lange symfonier. Ingen i hele verden.

Helt op på tå
Når man sidder og ser disse symfonier, bliver man siddende. Selvfølgelig mest fordi musikken er så fremragende. Men også fordi de to DVDer sætter lup på selve orkestrets, dirigentens, den smukke koncertsals væsen.

Tag bare Michael Schønwandts karakteristiske bevægelser. Den kongelige musikchef flyver hele tiden, basker nærmest med armene - hvorpå han kortvarigt letter og når helt op på tåspidserne. Ikke at man kan høre den slags. Men man ser jo på dem i timevis. Og finder efterhånden ud af, hvad han kan med dem.

Helt som man lærer musikerne at kende. Godt nok ikke så meget den enkelte. Dertil forbliver mange billeder for ufokuserede. Man oplever enten en helt bestemt førsteviolinistinde og en helt bestemt bratschist - simpelthen fordi kameraerne stod på den måde. Eller man ser orkestret allernederst, dirigenten helt ude i det ene hjørne og en masse af Radiohusets luft. Så flere billeder forfra og oppefra havde da været dejligt. Når kameraerne af og til bevæger sig, er det en lise uden lige. Pyh...

På den anden side falder TV-produceren ikke for fagets værste synd: At hvis en musiker spiller solo, så skal hun også klippes ind i billedet - hver gang. Og når kameraerne ikke flyttede sig mere, var det selvfølgelig af hensyn til publikum de aftener. Helt fint.

Men igen: Hvor man dog lærer meget om de kunstnere. Ikke mindst hvor alvorligt, de tager arbejdet. Ingen er større end orkestret selv. Og vel virker de meget afhængige af deres noder - mere end for eksempel Wiener Filharmonikerne gør af noderne til deres hjemlige wienervalse. Men netop Carl Nielsen er også ulige meget sværere.

Desuden var orkestret et andet for seks år siden. Siden dengang har mange musikere nået pensionsalderen eller søgt væk - se bare dem på cello, på kontrabas, på horn og mange andre. Andre ser bare seks år yngre ud og har mere hår. Kun den unge musikkritiker på første balkon er årene gået sporløst henover. Jamen er det ikke utroligt.

I nøddebrunt
Ellers nogen indvendinger? Farverne ser lidt sære ud - især den nødderøde belysning på orglet. Men heldigvis har sopranen Inger Dam-Jensens kjole fuldstændig samme nuance. I de sekunder nærmer sættet sig kunst.

Desuden kan messingblæserne virke noget hårde i virkeligheden. Her på DVDen står de nærmest lidt svagt. Tænk at kunne skrive dét...

Og så er der publikum. Det danske har to særkender: For det første rejser det sig næsten altid op - også når det ikke er nødvendigt. For det andet klapper det i takt. Andre steder i verden gør man det modsatte: Her er selve klappet tak nok. Bare det kommer fra hjertet på hin enkelte.

Endelig kunne man godt have kælet mere for de sidste par symfonier. Nummer fem savner den sjove dramatik, der reddede fjernsynets kanongalla fra totalskade. Og nummer seks savner mere vægt på den skæve, anderledes, pseudomodernistiske brug af instrumenterne. Til gengæld står sidstnævnte stadig som en af Nielsens bedste - den hvor toner og instrumenter passer bedst sammen. Også selv om de fleste siger det modsatte.

De to DVDer med Nielsens symfonier er en guldgrube. En milepæl i selve offentligheden om den store dansker. Og med Karl Aage Rasmussens portræt af manden selv kommer man helt ud af andegården. Carl Bielsen: Complete Symphonies. DR Radiosymfoniorkestret. Dir.: Michael Schønwandt. Solister i »Espansiva«: Poul Elming og Inger Dam-Jensen. To DVDer. En tredje DVD er med Karl Aage Rasmussens portrætfilm »Lyset og Mørket«. Dacapo 2.110403-04