Den vilde skattejagt

Zahi Hawass er leder af Ægyptens arkæologiske myndigheder. Han er den meget snakkende mand, som farer rundt på en ræke tv-kanaler med en hat, som synes stjålet fra Harrison Ford-skikkelsen i Den vlde Skattejagt. Nu forlanger han den verdensberømte buste af Nefertiti udleveret fra Tyskland.

Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlin har netop genåbnet sit nye imponerende museum med historiske genstande. En tysk museumsklassiker, der nu har fundet sin smukke gamle form igen. Centralt for museet er busten af den ægyptiske dronning Nefertiti, hvis smukke ansigt er en af de mest fornemme kunstværker fra den gamle Ægypten.

Lederen af Ægyptens arkæologiske myndigheder har nu rejst spørgsmålet, om hun stadig skal stå i museet i Berlin. Han har rejst sagen, om hun ikke rettelig hører hjemme i Ægypten. I det tyske tidsskrift Der Spiegel bliver Zahi Hawass konfronteret med spørgsmålet, om han ønsker Nefertiti til Ægypten. Hawass svarer, at man stadig overvejer sagen i Ægypten. Spiegel spørger derefter, hvad der skal til for en afklaring og Hawass svarer: "Vi ønsker at vide om dronningens hoved, som nu udstilles, blev ulovligt udført af Ægypten. Først når det er fuldkommen klarlagt, ser vi på, om der er et problem."

Hawass siger til Spiegel, at han i en række henvendelser til museet har spurgt til dette forhold, men at hans henvendelser er forblevet ubesvaret: "Det er irriterende. Hvilken konklusion skal jeg drage af dette? Det virker mistænkeligt." Hawass tilføjer, at man i Ægypten mener at vide, at Nefertiti blev smuglet ud af landet ulovligt. Da han ikke har fået svar fra museet nægtede Hawass at deltage i åbningen af museet.

For øjeblikket er Hawass og hans hold af arkæologer travlt med at forsøge at finde Kleopetras grav. Over for Spiegel siger Hawass, at de er optimister og håber snart at finde hendes grav.