Den tunge arv efter Harry

J.K. Rowlings syv romaner om Harry Potter har solgt 325 millioner eksemplarer og er dermed blevet et enestående børnelitterært fænomen. Forlagene er alle på jagt efter den næste globale salgssucces. Men hvad vil følge efter Potter? Fantasy eller realisme? Eller noget helt tredje? Forfattere, forlagsfolk og forskere er uenige. Kun ét er sikkert: Ingen kender troldmandens opskrift.

Tegning Claus Bigum<a href='http://images.bm4.metropol.dk//279/279674/279674_thumbnail.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> <br> Fold sammen
Læs mere

Det er sjældent, at verdensbegivenheder finder sted hos boghandleren.

Men sådan var det, da den syvende og sidste roman i Harry Potter serien kom på gaden i forrige uge. Medier verden over beskæftigede sig indgående med »Harry Potter and the Deathly Hallows«, som på dansk får titlen »Harry Potter og Dødsregalierne«.

Siden den britiske forfatter J.K. Rowling i 1997 sendte sin første bog på gaden, har hun skabt noget, som vil få betydning for forlag og litteratur mange år frem. Hun har skabt dedikerede læsere: En verdensomspændende generation Potter. Millioner af børn og unge lige fra USA til Australien, Asien og Europa som har haft hæsblæsende læseoplevelser i Harrys univers.

»Vi burde i virkeligheden hver morgen falde på knæ og takke Rowling,« siger Lars Ringhof, der er litterær agent og erfaren forlagsmand.

»Det virkelig vidunderlige er, at de unge, som har læst Potter, vil vende tilbage til at læse romaner. De vil måske få en periode i livet, hvor de tager uddannelse og får børn og dermed ikke har så meget tid til at læse den slags. Men erindringen om engang at have læst noget, som væltede dem omkuld, vil komme bogbranchen til gode i mange, mange år frem. Det er helt vildt imponerende og vigtigt, at Potter i en periode med Playstation, Bruce Willis og alt muligt andet har kunnet skabe sådan en læserinteresse,« siger Lars Ringhof.

På verdensplan har Potter solgt 325 mio. bøger heraf 1,2 millioner i Danmark. Det er et astronomisk oplagstal, som kun overgås af få andre bøger, bl.a. Bibelen, Koranen og Agatha Christies krimier, men formentlig ikke af andre børnebogsforfattere. Astrid Lindgrens bøger er således solgt i et oplag på 100 millioner.

Forlagsbranchen er og har længe været på jagt efter Potters efterfølger. Men arven er tung, og endnu er ingen stødt på en ny litterær guldåre. Spørgsmålet er, om Potter er et enestående fænomen, som ikke vil kunne gentage sig, eller om en ny Rowling gemmer sig et sted derude. Og i givet fald: I hvilket genre, vil den næste mega-sællert dukke op? Vil det være fantasy igen, eller er tiden moden til nyrealisme, den historiske roman eller noget helt fjerde?

Tror på ny succes
Lene Kaaberbøl, fantasy-forfatter og stifter og medejer af forlaget Phabel, er sikker på, at Potter-fænomenet kan gentage sig.

»Der er opstået en global børne- og ungdomskultur, som kommunikerer fantastisk hurtigt og dermed har en meget stor sammenhængskraft ud over hele verden. Potters succes opstod i høj grad på grund af internettet, men selvfølgelig ikke kun på grund af det. Det er i vid udstrækning et globaliseringfænomen,« siger Lene Kaaberbøl, som også peger på, at succesen skyldes, at børn har fået en ny status: De er for alvor blevet forbrugere og dermed et betydningsfuldt forretningsområde for forlagene, som efter Potter virkelig viser muskler på området.

Torben Weinreich, professor emeritus i børnelitteratur, glæder sig over Potter, som har fået børn til at læse. Undersøgelser fra hans gamle arbejdsplads, Center for Børnelitteratur, viser, at Potter bøgerne har fået mange børn og unge særligt drenge til at holde fast i eller begynde at læse. Han tror der imod ikke, at en ny forfatter vil kunne gøre Rowling kunststykket efter. Dertil er hendes litterære tryllecocktail af en god historie, spænding, humor og fantasi kombineret med realisme for enestående.

»Jeg er sikker på, at vi indenfor de næste år vil se forlag og måske også anmeldere udnævne nye bøger til at være den nye Harry Potter, men jeg tror overhovedet ikke, at det vil komme i nærheden af det, vi her har set. Det har været enestående,« siger Torben Weinreich.

Hverken han eller en række forlagsfolk, Berlingske Tidende har talt med, er i tvivl om, at både forlag og forfattere over hele verden er på jagt efter den bog eller serie, der skal tage arven op efter Potter. Flere af dem tror, at den næste mega-sællert igen vil blive inden for fatasy-genren. Den repræsenterer nemlig et blandingsunivers af fantasi, realisme og den gode historie om kampen mellem det gode og onde, som taler stærkt til børn og unge.

»Fantasy-bøgerne har ret unikke forudsætninger for at blive globale succeser, fordi de krydser grænser så let. De har en universalitet, som også eventyrerne har,« siger Lene Kaaberbøl.

Hun kunne godt forestille sig, at en anden genre realismen også vil komme til at spille en rolle i børnelitteraturen i den nærmeste fremtid, men den vil aldrig kunne blive lige så global som fantasy, fordi den realistiske historie i højere grad vil være rodfæstet i en bestemt kultur, siger hun.

193 millioner hits
De fleste er enige i, at J.K. Rowlings bøger er om end ikke fremragende så rigtig god litteratur. Men hendes succes skyldes også, at markedsføringen af Potter har været i en klasse for sig. Hendes serie startede ganske vist stille og roligt uden det store mediecirkus og blev i første omgang kun udbredt via mund-til-mund metoden. Men da de store amerikanske koncerner kom ind i billedet, blev der skruet op for markedsføringen. Lanceringen af nye bøger med salg om natten (den nye Potter i dansk oversættelse kommer til salg den 10. november kl. 24.00), filmatiseringen af bøgerne og udbredelsen på nettet (googler man Harry Potter, får man 193 millioner hits) har for alvor banet vejen for Pottermania.

»Men men skal ikke glemme, at Potter først og fremmest er blevet en succes, fordi Rowling har skrevet gode bøger. Det er i bund og grund en meget ensom oplevelse at forbruge litteratur. Særligt set i forhold til en verden, hvor de fleste kulturelle oplevelser er meget sociale: Vi ser de samme film og TV-udsendelser. Men når man har læst en god bog, så vil man gerne dele oplevelsen med nogen. Man vil gerne have, at ens venner og familie også læser det, man selv har læst, så man kan være fælles om det. Denne virus-effekt er vigtig, når litteratur skal udbredes, og det er først og fremmest det, som er sket med Potter,« siger Lars Ringhof.

Andre mener, at Potter-succesen også skyldes held. Der er forfattere, som har skrevet mindst lige så gode bøger, men de har ikke haft det samme held og den samme timing, som J.K. Rowling, siger de. Èn ting er sikker: Potter har givet forlag over hele verden blod på tanden. Alle jagter den næste Rowling. Men det er også kun de færreste, der tror på en forudsigelig succes. Sådan én kan ikke planlægges. Den kommer, når den kommer. Hvis den kommer.

»Vi leder jo med lys og lygte efter den næste store succes. Ved alle bogmesser bliver nogen præsenteret som den næste Rowling, men det er ikke sket endnu,« siger Per Kølle, chef for Aschehougs børnebogforlag Sesam.

Lige som andre forlagsfolk har han svært ved at pege på mulige kronarvinger, som kan tage over, når kong Potter abdicerer. De fleste vil dog gerne krone deres egne forfattere.

Per Kølle tror således på, at den amerikanske fantasyforfatter Christopher Paolini med »Eragon« vil blive stor. Han har netop købt rettighederne af det engelske Chicken House forlag, som er startet af Barry Cunningham manden som opdagede Potter, da han var ansat på forlaget Bloomsbury.

»Han har virkelig næse for, hvad der kommer fremover,« siger den håbefulde forlagschef.

Lene Kaaberbøl har netop købt rettighederne til agentserien »Cherub« af Robert Muchamore, og ham satser hun på.

»Det er noget af det mest spændende, jeg nogensinde har læst inklusiv voksenlitteratur,« siger hun.

Hos Gyldendal tror lederen af børne- og ungdomsbogsafdelingen Mette Nejmann på forfatteren Philip Pullman, som netop har fået filmatiseret en af sine bøger fra trilogien »Nordstjernen« premieren kommer i dette efterår.

Torben Weinreich tror dog ikke på, at Pullman vil overtage Potters trone. Det er rigtig god litteratur, men mangler Rowlings humor, siger professoren, som forudsiger, at realismen vil blive en ny tendens i de kommende år. Men ikke tung, hverdagsagtig realisme, som man så det i 70erne og 80erne,

»Vi har allerede set tendenser til en form for psykologisk, eksistentiel præget nyrealisme med nogle tit meget barske skildringer. Ikke i den form, vi kender fra 70erne f.eks. voldsomme og detaljerede skildringer af incest. Jeg tror snarere, det kommer til at dreje sig om skildringer af børn og unge, som fravælger det samfund, vi lever i, fordi de er ude i en eksistentiel krise og støder imod en verden, der er fyldt med materialisme og forældre, som ikke har tid til at tage sig af dem, og et samfund, som negligerer dem. Det vil handle om børn, som grupperer sig, og vi vil få beskrivelser af sådan nogle robinson-agtige tilværelser, som vender samfundet ryggen,« siger Torben Weinreich.

Larry Lempert, juryformand for den internationale Astrid Lindgren pris, som uddeles en gang om året, tror, at en publikumssucces i Potter-størrelsen vil kunne gentage sig. Han er uddannet børnebibliotekar og har i mange år beskæftiget sig med børne- og ungdomslitteratur på internationalt plan og siger, at Potter har betydet utroligt meget for børns læselyst over hele verden.

»Når man kigger ud i verden, så ser vi mange nye bøger i den realistiske genre, f.eks. bøger, der handler om unge pigers hverdag. De er kommet meget stærkt ud på markedet. Men jeg synes, at vi i dag ser et langt bredere udbud af bøger end i 70erne, hvor der var en kraftig styring ind imod det socialrealistiske. I dag udkommer der, hvis vi kigger ud over verden, både socialrealisme, humor, realisme, historiske romaner og fantasy,« siger Larry Lempert.

Beder man ham give et bud på i hvilken genre, den næste Potter-succes vil komme i, tøver han, men siger så:

»Jeg kunne forestille mig, at ungdomskrimier i den realistiske genre kunne være et bud. Det har vi set i Sverige, hvor det er blevet en meget stor genre, og man ser noget tilsvarende i Italien.«

Giver skrivekløe
Det er ikke kun forlagene, som med dollartegn i øjnene jagter Potters efterfølger. Rowling har også fået tusindvis af unge til at skrive og drømme om forfattertilværelsen. Lars Ringhof formulerer det på denne måde:

»Lige som man i sporten taler om en Michael Laudrup- eller Anja Andersen-effekt, så kan man i forlagsverdenen tale om en Potter-effekt. Der sidder nok nogle gymnasieelever rundt omkring, der har haft store oplevelser med Potter-bøgerne, og tænker: »Gud, man kan være forfatter, stjerne og tjene en halv milliard pund? Det vil jeg også.« Potter har været med til at gøre forfattergerningen spændende. Man behøver ikke være tennisstjerne eller professionel fodboldspiller. Man kan også være forfatter. Det er der også sex, rocknroll, money og fame i.«