Den syngende prædikant

Bono - sanger og sangskriver i U2 - fylder rundt i dag.

Foto: AXEL SCHMIDT / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et billede siger mere end tusinde ord. Siges det. Det er bare ikke altid helt rigtigt. Og slet ikke i tilfældet Paul David Hewson, der har skiftet look et utal af gange i karrieren som frontmand i U2 - uden at det har fortalt noget om det, der har været på spil i ham og hans sange.

I de spæde 1980ere, hvor U2 endnu ikke var andet end et lovende band, ja, der lignede han en diskodreng med opsmøget blazer og blød strit. Senere - da succesen rullede med »The Joshua Tree« - mindede han mest om en borger i et amishsamfund med forvasket bomuldsskjorte, filthat og langt hår, og da det hele kulminerede rent kunstnerisk med albummet »Achtung Baby«, foregik det med tilbagestrøget hår, cigarillos og blankt lædertøj.

I dag er han så blevet 50 og er klædt i motorcykeljakke og rødtonede solbriller. Men bag alle disse kostumer, som fotograferne har fanget igen og igen, findes en sangskriver, som hele vejen igennem har skrevet om det samme.

Billedserie: Rockfødselarens mange facetter

Den kristent rundede kærlighed er således det budskab, Bono uafladeligt prædiker på alverdens stadioner, mens resten af U2 underbygger ordene med deres store, indimellem smukke og altid let forståelige lyd.

Men hvor sangene sjældent har vakt anstød, så har Bonos kamp for kærlighed, ligestilling og menneskerettigheder sært nok gjort det. Billederne, hvor han trykker næver med Paven, Nelson Mandela, Fidel Castro og George W. Bush og lyden af hans patostunge taler for forandring, har givet mange kvalme og gjort ham til skydeskive for latterliggørelse og kritik for at være skinhellig og uden forståelse for realpolitik.

Men det er altså svært at mønstre nogen rimelig og rationel kritik af en mand, som i såvel sin kunst som i sin hverdag slås for kærlighed og retfærdighed. Ikke bare forbigående, som så mange andre stjerner, men altid.

Selv siger han dog, at han først og fremmest er sanger og sangskriver i U2, verdens største rockband, som har leveret SÅ mange klassikere, at det må få selv den største skeptiker til at nikke i respekt.

»Sunday Bloody Sunday«, »With Or Without You«, »I Still Haven't Found What I'm Looking For«, »One«, »Mysterious Ways«. Listen fortsætter, og ser man nærmere efter, handler de alle om den kærlighed, som Gud styrker - og som fanatisme, magtsyge og mistro slider på.

I dag bliver manden bag versene så 50 - og han fortjener i den grad et stort til lykke.