Den store lysfest er i fuld gang: Tag ud i natten og bliv oplyst

Copenhagen Light Festival gør hele København til et strålende lysværk.

 

Det er mørkt, og det er koldt, og det er vinter. Sne har vi ikke noget af, men mørket og den altfortærende nat i den skandinaviske vinter svigter aldrig. Derfor er det en fornøjelse og ikke bare ét, men mange lys i mørket, at en række kunst- og lysinteresserede institutioner i de senere år har skabt Copenhagen Light Festival, som i denne måned står og blinker i kyndelmissens kolde København.

Tivoli, der også for tiden har vintertivoli, og som til hver en tid er et lysorgie i sig selv, står som en af festivalens hovedsponsorer, og her er alle lyskontakter da også i bund, kan man se. Heldigvis for klimasamvittigheden har vi i de senere år fået det næsten ikke strømbrugende LED-lys, og man behøver altså ikke frygte, at lysfråseriet går ud over isbjørnene og indlandsisen.

Ud i natten, ud i lyset

Jeg er taget ud i natten for at se nærmere på Copenhagen Light Festival. Bevæbnet med cykel, kort og lommelygte bevæger jeg mig fra Rådhuspladsen, gennem Tivoli og ud langs havnen for at kigge på nogle af de mange værker, der på mange måder er som at præsentere grenkunst i en skov. Byen er jo fuld af lys hele tiden.

Det interessante er, om festivalens lys er anderledes eller mere af det samme. Allerede på Rådhuspladsen har vi jo hver eneste aften DIs brovtende diskoteksbelysning, men, tænker jeg, da jeg ser den i festivalens lys, så at sige, måske er det lige nu og lige her, at den faktisk giver mening.

Men jeg starter i Tivoli, som sagt. Her kan man se en overvældende smuk lyshimmel over skøjtebanen ved Nimb, et laser- og lydshow, 11 lysende svaner i Tivolisøen og hele 33 »svævende« Olafur Eliasson-geometrier med lys i –  hver for sig meget fine, men som sagt er lys en integreret del af Tivolis basistilbud, så den helt store wow-effekt udebliver måske lidt uretfærdigt her.

Så er det anderledes at cykle rundt i den natsorte by og pludselig få øje på Børsens facade, der står og ulmer i blåt og grønt, eller de flydende regnbueringe i vandet ved Skuespilhuset og naturligvis den grønne laserstreg, der tegnes på himlen mellem Tivoli, Danhostel ved Langebro og Refshaleøen. Laser er altid godt.

Grøn laser på himlen og blåt skær i børsbygningens vinduer. Der er masser af lys i mørket ved Copenhagen Light Festival Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.

Lysende trekanter med lyd til

I det hele taget opdager jeg hurtigt, at det stærkt kan anbefales at tage en tur ud i natten for at se på lysfestival. Mange af værkerne skaber deres helt egen stemning, som for eksempel den ensomt lysende mangekantede krystal, der står på pladsen ved Blox som en meteorit fra en fjern galakse, eller den meget spektakulære The Wave-installation på Ofelia Plads: En lys- og lydoplevelse, der består af en række lysende trekanter, som man kan gå igennem, mens lyset skifter og bevæger sig, og komponistens suggestive kormusik blander sig med vindens susen.

Nogle af værkerne er, som The Wave, engagerende og omsluttende, men de fleste har karakter af billeder – projektioner af lys eller levende billeder på byens forskellige facader – og det er velgørende at iagttage, hvordan nye belysninger af velkendte steder og bygninger formår at aktivere hele byen. For det er dét, Lysfestivalen egentlig gør, kan jeg konstatere.

Når noget af byens lys pludselig bliver udpeget som særligt, som et kunstprojekt, så trækker det alt det normale lys ind i oplevelsens og kunstens rum. Med ét bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de dansende lysobjekter i det fjerne er byggekranerne ved Posthusgrunden eller endnu et værk, og Rådhuspladsen, jeg lige var på? Dagmarhus plejer da ikke at have så meget lys på sig? Og nu, når jeg krydser Lille Langebro, bliver jeg opmærksom på det blå og violette lys. Plejer det altid at være her?

På den måde bliver hele København med og mod sin vilje inddraget i lysfesten, og som almindelig cyklist eller fodgænger får man på velgørende vis vækket sine sanser og finder nye oplevelser i det velkendte, samtidig med at man ser det nye.

»Så der er ikke meget at betænke sig på. Tag varmt tøj på, tag ud i mørket og lad lyset vise vej gennem byen.«


En mangedoblet opmærksomhed

Jeg har haft stor fornøjelse af at cykle rundt i byen på nogle triste og meget blæsende hverdage. Lysværkerne taler måske ikke så højt og griber ikke fat i beskueren som dén slags kunst, der findes i museernes og galleriernes beskyttende rum, men de gearer byen og mangedobler ens opmærksomhed på en meget inspirerende måde.

Så da jeg efter endt cykeltur selv kommer hjem til forstædernes øde og sorte nat, kigger jeg med ny interesse og en velgørende venlighed på tankstationernes røde neonbånd og deres svævende øer af lys i natten.

Der er altså ikke meget at betænke sig på. Tag varmt tøj på, tag ud i mørket og lad lyset vise vej gennem byen. Copenhagen Light Festival varer hele næste uge med, og ud over et website har bagpersonerne fremstillet en (lidt upraktisk) app, der kan vise vej til alle værkerne og forklare nærmere om deres baggrund og deres ophavsmænd og kvinder.