Den Sorte Hest på Vesterbro

Man holdt tydeligvis meget af heste på Vesterbro. Og for et par hundrede år siden kunne man være sikker på at møde et fuldtalligt firspand, når man var kommet ud af byen og drog mod vest ad Vester Landevej.

Foto: Fra 1900. Før og nu bind 6. Gæstgiveriet Sorte Hest på Vesterbrogade.
Læs mere
Fold sammen

Først kom den Grønne Hest, omtrent hvor Vesterbrogade 67 ligger i dag, og dernæst den Hvide Hest lidt længere ude. Så kom den Gule Hest, som lå, hvor Kingosgade nu munder ud i Vesterbrogade, og længst ude på kanten af Frederiksberg lå Sorte Hest. Alle fire heste var kendte gæstgivergårde med udskænkning til de mange vejfarende. Der var således ikke langt mellem snapsene på denne strækning, og slet ikke når man tager i betragtning, at der ind imellem hestene var utallige andre udskænkningsteder. Konkurrencen var således hård, og på et tidspunkt opgav både Den Grønne og Den Hvide Hest ånden. Den Gule med krostue, fire lysthuse og to keglebaner, var på skift ejet af en håndfuld øltappere, og den overlevede kun, fordi den blev indrettet til tobaksfabrik under det nye optimistiske navn »Håbet«. Herom berettede en medaljon indsat i husmuren:

»Den Gule Hest bortfaldt, og jeg blev Håbet kaldt«.

Det var ikke stor poesi, men det var prisværdigt kortfattet, og det rimede. En del af jorden mellem landevejen og Frederiksberg Alle blev udlagt til tobaksplantage, og en hestemølle blev opført til at male snustobak, men også excentriske afgrøder som ferskner, abrikoser, morbær og druer blev høstet på grunden.

Midt i 1800-tallet blev den tidligere krohave købt af et par brændevinsbrændere. De havde opdaget, at der var flere penge at tjene på handel med jord og fast ejendom end på fuselfri akvavit, og de blev hovedrige, da de udstykkede grunden og solgte den til nogle af byens entreprenante håndværksmestre. København rykkede i de år mod vest, den gamle landevej blev til Vesterbrogade, og ind mellem høje beboelsesejendomme blev tre nye gader anlagt - de fik senere navnene Kingosgade, Brorsonsgade og Boyesgade. Og nu tænkte ingen længere på, hvad Den Gule Hest engang havde bedrevet på stedet.

Længst ude på Vesterbro lå Sorte Hest. Den havde været gæstgiveri under navnet Den Gyldne Løve siden 1600-tallet, og huset, som stadig ligger der, er det ældste i bydelen. Det blev opført som landevejskro i 1771, men gennem en snes år i begyndelsen af 1800-tallet var det omdannet til kakkelovnsfabrik. Så købte værtshusholder Hans Rasmussen ejendommen, som nu hed Sorte Hest, og han lagde mere vægt på udskænkning end kakkelovnsfabrikation. Men han havde et problem, for den kongelige bevilling manglede. Sorte Hest var derfor en slags smugkrog, indtil den næste ejer opnåede privilegiet under henvisning til stedets fortrinlige beliggenhed og indretning til »et fuldkommen hensigtsmæssigt gæstgiveri.«

Noget luksushotel var Sorte Hest visselig ikke, for der var stadig fabriksvirksomhed på første sal, og nærmeste genbo på den anden side af landevejen var retterstedet på Vester Fælled ved den nuværende Amerikavej. Her var det, at greverne Stuensee og Brandt efter de offentlige henrettelser i 1772 blev udstillet på hjul og stejle, og her kunne interesserede krogæster fra tid til anden iagttage, hvordan mestermanden udførte sit håndværk.

Nu er alting forandret. Fælleden blev forvandlet til Vesterbros stenørken, og Sorte Hest med den fortrinlige beliggenhed er lukket. Det samme er krostuen, som til sidst hed Café Morgenstjernen.

Nu bor der en bager i hjørnehuset.