Den skøre familie fra Springfield tager springet til det store lærred

Matt Groening havde brug for tyve års tilløb, før han kunne tage sin samspilsramte tegneseriefamilie Simpson med i biografen. Han ved ikke rigtig hvorfor.

LONDON: Et bagtæppe er spændt ud og forkynder, at vi befinder os på Moes Bar, og på det lille lave bord står en six pack med de berømte Duff øl, der kun eksisterer i det tegnefilmunivers, der er »The Simpsons«. I forgrunden sidder den amerikanske tegner og far til familien, Matt Groening. Han har netop vist de første ti hæsblæsende minutter af Simpsons-filmen til en broget flok af journalister og hardcore fans, der er gået gennem ild og vand for at møde deres store idol.

Manden, som for tyve år siden skabte »The Simpsons« som en slags åndehul i et amerikansk TV-show og som fandt det vittigt at gøre dem gule i hovederne i håb om, at det ville få seerne til at tro, at der var noget galt med farverne på deres TV.

To årtier senere er familien stadig gul som de citronmåner, man kan købe på tanken også selv om familien nu kommer til det store lærred.

»Tja. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det tog så lang tid at få taget os sammen til at lave en film. Det virker mærkeligt nu, hvor den er lavet,« siger Matt Groening og trækker på skuldrene.

»Egentlig går det helt og aldeles mod en trend, hvor det hele skal være 3D og computeranimeret. Vi ville gerne slå et slag for den gammeldags tegnefilm. Derfor har filmen også forskellige hyldester til blandt andet Disney,« siger den succesfulde tegner, der som barn sad bagest i klassen og brugte tiden på at skumle og tegne læreren.

Hvor ideen til den ærkeamerikanske familie, der er gået lige i hjerterne på det meste af klodens befolkning, er kommet fra, vil Matt Groening ikke afsløre.

»Men min mor hedder Marge, min far hedder Homer og min søster Lisa,« griner han.

Én lang historie
»Holdet bag filmen har arbejdet utroligt hårdt med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vi ville ikke bare lave en film, der skulle være som tre Simpsons-afsnit oven i hinanden. Det skulle være en kontinuerlig historie, men uden at miste den spændstighed, vi har på en halv times show,« siger han.

Det betyder blandt andet, at der, ligesom i en normal spillefilm, er masser af scener, der er blevet klippet væk for at holde handlingen kørende i et højt tempo, forklarer Matt Groening.

»Jeg hader altid at se jokes ende på gulvet i klipperummet, men det kan jo være, at de pludselig ender med at være med i de næste episoder af Simpsons,« siger han.

Om der kommer en fortsættelse af filmen er stadig ikke besluttet.

»Indtil videre vil vi se, hvordan den første går. I første omgang er det simpelthen så fantastisk at sidde i en biograf sammen med publikum og høre dem grine på alle de rigtige steder. Det får man ikke på TV. I hvert tilfælde ikke hjemme ved mig.«