Den nye stjerne

Denne uge tilhører Johanne Louise Schmidt. I aften har Det røde rum premiere på Ibsens psykologiske drama Hedda Gabler, med Johanne Louise Schmidt i titelrollen, i morgen modtager hun Kronprinsparrets Stjernedryspris i Aalborg og på torsdag spillefilmdebuterer hun i Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen »Fasandræberne«.

Johanne Louise Schmidt spiller Lola i den nye film "Fasandræberne", af Mikkel Nørgaard. Schmidt er desuden er et af de største nye teatertalenter i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Johanne Louise Schmidt kommer dansende. Sådan må man nødvendigvis beskrive det. Den måde hun stiller cyklen på, som en tanke, der allerede er glemt. Den måde hun går på, som om hun har taget skridtet, før foden rammer jorden. Den måde hun naturligt fører an gennem bagindgangen til Skuespilhuset, der har været hendes kunstneriske base, siden hun i 2011 blev fastansat på Det Kongelige Teater – bare halvandet år efter, at hun blev færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.

»Det er sjovt, du siger det. Der er mange, der spørger, om jeg er gammel balletdanser. Men jeg har faktisk aldrig gået til dans. Jeg har bare lange lemmer og meget smalle hofter – men jeg kan altså også tit have meget hidsige bevægelser, hvor jeg vælter ting og slår mig helt vildt meget,« griner hun.

»Jeg er også den, der bander mest i Det Røde Rum.«

Sådan er Johanne Louise Schmidt. Også. Et væld af kontraster og registreringer, der kommer til udtryk i både ansigt og krop. En energi, der skiftevis er stormende fremad­brusende som hendes viltre røde krøller eller helt stille og eftertænksom. Man forstår, hvorfor hun har fået store roser med på vejen i sine roller, uanset om de har været dramatiske og dystre eller muntre og lyse – som eksempelvis Agnés i »Fruentimmerskolen« på Grønnegårdsteatret sidste sommer.

»Jeg vil gerne spille alt. Det vigtigste for mig er, at man vil noget med det, man laver. At man vil publikum noget,« siger hun.

Og det vil Johanne Louise Schmidt. Hun kan mærkes. I en grad så hun i morgen bliver tildelt den ene af Kronprinsparrets Stjerne­dryspriser på 50.000 kroner, der uddeles i samarbejde med Bikubenfonden og gives til en kunstner med stort potentiale. Og som var det timet på forhånd, har hun samtidig premiere både på sin mest krævende teaterrolle til dato, som Hedda i Ibsens »Hedda Gabler«, og på sin spillefilmdebut, som den excentriske sekretær Rose i anden filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære krimiserie om Afdeling Q, »Fasandræberne«.

Her spiller hun over for Fares Fares og Nikolaj Lie Kaas, der allerede blev introduceret i »Kvinden i buret« sidste år, og det var lidt af en udfordring at være den nye pige på politigården.

»Det var lidt specielt, fordi de allerede havde fået noget op at køre, og så kom jeg og skulle ligesom byde ind med noget andet. Men de var rigtigt søde og tog godt imod mig,« siger Johanne Louise Schmidt. Rose bliver introduceret i »Fasandræberne« og udfolder sig meget mere i næste bog, »Flaskepost fra P«, selvom det endnu ikke vides med sikkerhed, hvordan filmmanuskriptet bliver. Johanne Louise Schmidt glæder sig under alle omstændigheder til at udforske krimiuniverset yderligere.

 

»Jeg elsker thrillere og kriminalromaner, og blev virkelig grebet, da jeg læste Jussis bøger. I krimigenren kan man på en måde gøre virkeligheden større, og det, synes jeg ,er spændende,« siger skuespilleren, der i høj grad er drevet af de menneskelige ekstremer.

»Den der kraft, der ligger i os mennesker og gør, at man kan gøre noget fuldstændigt »outrageous« eller destruktivt eller stikke ud af en tangent i den ene eller anden retning. Jeg er meget interesseret i alle de iboende verdener og trolde og dyr, der buldrer rundt under den sociale omgang, vi skal kunne have med hinanden. Når man fortæller historier, kan man sætte nogle af de kræfter fri i en selv og dykke ned i menneskets sind og blive klogere på det.«

 

Foto: Simon Skippper.

Johanne Louise Schmidt er opvokset i Skanderborg som datter af en boghandler og en sygeplejerske. Ikke et hjem, hvor det nødvendigvis lå i kortene, at hun en dag skulle spille på Det Kongelige Teater – selvom hun deler fornavne med en af de helt store danske skuespillere, Johanne Luise Heiberg. Alligevel vidste hun tidligt, at det var den vej, hun skulle.

»Jeg ved ikke, hvor bevidst man er om det, når man er barn, men jeg har altid mærket, at det kreative – musik, at tegne, male og skuespil – var et sted, hvor jeg følte mig fri. Jeg var ikke glad for at gå i skole. Jeg var langsom til at lære at læse og stave, og jeg gik i en meget dygtig klasse, men jeg kunne ikke finde ud af at koncentrere mig, og så blev jeg bange for at lave lektier. Jeg fik det skidt med mig selv, fordi jeg skabte en historie om, at der ikke var noget af det, jeg kunne finde ud af.«

Det varede dog kun, indtil hun kom i den lokale musikalske legestue, hvor hun kastede sig over klaver, kor og andre kreative aktiviteter.

»For første gang kunne jeg mærke, at her var noget, jeg kunne finde ud af.«

Johanne Louise Schmidt tog 10. klasse på musikefterskole og blev allerede som 13-årig optaget i ungdomsteatergruppen Musical Syd, hvor hun i løbet af de følgende seks år medvirkede i en række forestillinger på Århus Musikhus. Hun overvejede at søge ind på Musikkonservatoriet og blive sanger, men det var alligevel skuespillet, der trak mest, og som bare 21-årig blev hun optaget på Statens Teaterskole.

»Det var hele tiden skuespillet, jeg vendte tilbage til i mine teenageår, fordi der er sådan en stor diversitet i det. Der er så mange måder, man kan udtrykke sig på og fortælle historier – og spille musik og synge, som jeg også elsker og gør meget.«

Johanne Louise Schmidt føler, at hun fik mulighed for at bygge videre på teaterskolen, da hun i 2011 blev håndplukket af Emmet Feigenberg til at være en del af teatereksperimentet Det Røde Rum, hvor hun har fået lov til at spille så forskellige roller som en 17-årig dreng, en tyk og omsorgsfuld bagerjomfru og en kvinde, der var halvt hest.

 

»Der har virkelig været mange komplekse, skøre, sjove og udfordrende opgaver. Det har været en kæmpe gave at få lov til at være en del af sådan et ensemble. At få lov til at udvikle sig som skuespiller, men simpelthen også at få et indblik i og en holdning til, hvad teater skal kunne, og hvordan man er medskabende i en virkelig kreativ proces.«

På Det Røde Rum har Johanne Louise Schmidt fået lov til at afprøve nogle af sine mange ideer.

Hun var initiativtager til ensemblets opsætning af Shakespeares »Sonetter«, der indbragte instruktør Elisa Kragerup en Reumert for Bedste instruktør, og hun skabte sammen med musikeren Kristoffer Fabricius og Elisa Kragerup teaterkoncerten »Jagged Little Pill«, baseret på Alanis Morisettes album af samme navn.

 

Portræt af Johanne Louise Schmidt i Skuespilhuset. Hun spiller Lola i den nye film "Fasandræberne", af Mikkel Nørgaard. Schmidt er desuden er et af de største nye teatertalenter i Danmark. Fold sammen
Læs mere

»Jeg sagde fra starten til mig selv, at jeg ikke ville være bange for at komme med mine ideer. Jeg har en milliard ideer, som jeg ikke ved om kan forløses eller blive til noget, men når man siger sine ideer højt, så har de muligheden for at blive til noget, fordi andre folk spæder ind.«

Johanne Louise Schmidt er med andre ord en igangsætter – når bare det er sammen med andre.

»Når jeg finder folk, jeg stoler på og har en god kunstnerisk kemi med, er jeg god til at sætte ting i gang. Jeg er ikke sådan en, der gerne vil stå alene med noget.«

Indeværende sæson er Johanne Louise Schmidts sidste sæson som en fast del af ensemblet i Det Røde Rum – nu skal der være plads til noget nyt. Hun er meget glad for at få lov til at spille en så kompleks kvinderolle som Hedda Gabler, en ung kvinde, der føler sig fanget i sit liv og ægteskab. Hun føler, at rollen er lige så relevant i dag, som da Ibsen skrev stykket i 1890.

»Der er nogle ting, der ikke længere er relevante, som vi har pillet ud, som for eksempel det patriarkalske samfund. Men Ibsen skrev Hedda Gabler til en kvinde på min alder, som står et sted i livet, hvor de rammer, hun har sat, er blevet et fængsel for hende, fordi hun ikke har fulgt sin reelle lyst. Det handler om perfektionisme og kontrol. Om at vi skal være perfekte på alle fronter, samtidig med, at det skal virke helt naturligt, at det er sådan. Det tror jeg er noget, alle i generationen fra slut-tyverne til fyrrerne vil kunne nikke genkendende til: Har man taget de rigtige valg eller de forkerte? Og prøver man at fylde tomrummet med et dyrt hus, dyrt tøj, flotte negle og kosmetologbesøg? Følger man sin sande lyst? Og har man modet til at handle, på trods af det hårde arbejde, der måtte komme?« siger hun og tænker sig lidt om:

»Jeg kan da godt tænke, at vi kvinder i dag da følger vores lyster. Vi realiserer alt muligt. Men gør man nu også det, når man virkelig mærker efter inde i sig selv? Er man tro mod det, man har brug for og lyst til, jobmæssigt, følelsesmæssigt og seksuelt? Det er nogle af de spørgsmål, der gør stykket meget aktuelt.«

»Hedda Gabler« har premiere i aften i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater og spiller frem til 29. januar.

»Fasandræberne« har premiere torsdag 2. oktober.

 

Foto: Niels Ahlmann Olesen.