Den nye kulturborgmesters plan: Mindre fodboldbanesnak – mere opgør med kulturstøtte

København har fået en ny kultur- og fritidsborgmester, Alternativets Franciska Rosenkilde. Hun vil have mere kulturliv ind i skolerne og mindre snak om fodboldbaner. Berlingske har interviewet hende om de kulturpolitiske planer.

Franciska Rosenkilde taler med pressen, efter at Alternativet i København har valgt hende som kulturborgmester på Kulturstationen i Vanløse søndag den 28. oktober 2018. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

For et par uger siden forlod en af Alternativets frontfigurer Niko Grünfeld posten som kultur- og fritidsborgmester i København efter kritik af hans kontorindretning og fejlbehæftede CV. Søndag den 28. oktober blev Franciska Rosenkilde valgt af partimedlemmerne til posten med 52 procent af stemmerne.

Hvad er den vigtigste kulturpolitiske opgave, du står over for lige nu?
»Jeg ser to store opgaver foran mig. Den ene er børne- og ungelivet i København, og den anden er kultur- og idrætshusenes indretning. I forhold til københavnerbørnelivet vil jeg arbejde for, at det bliver lettere for børn og unge at melde sig ind i idræts- og foreningslivet. Der er lange ventelister hos idrætsfaciliteterne, og mange af dem er udfordrede i standarden. Men vi skal også tale om idræts- og foreningslivet på en mere nuanceret måde, og vi skal tale med børnene om deres behov. Vi skal også have mere kultur ind i folkeskolen, så alle elever får kendskab til Københavns kulturtilbud.«

Du har udtalt, at der bliver talt for meget om fodboldbaner. Hvad mener du med det?
»Jeg synes, at fodbold er alletiders sport, men vi diskuterer meget de her fodboldbaner i byen, fordi mange børn gerne ville dyrke sporten. Vi skal selvfølgelig arbejde for at få flere fodboldbaner, men idræt er meget mere end den ene sport.«

Du vil gerne udvide kultur- og fritidsudbuddet. Hvad vil du gerne have mere af?
»Jeg synes godt, at vi som kommune kan være mere undersøgende i forhold til, hvad børn og unge vil, så udbuddet repræsenterer deres behov. Der er eksempelvis meget stor efterspørgsel på musik og dans, og det har måske ikke været så højt prioriteret.«

Du har også en idé om at oprette en kulturstilling på hver folkeskole. Hvad indeholder et sådant job?
»Man skal have en funktion i folkeskolen, hvor en person har til opgave at formidle indgangen til kultur- og idrætsfaciliteterne i København. Man skal bruge tid på at informere elever om mulighederne og bruge nogle ressourcer på at få dem løftet dem ind i foreningslivet. Kultur er også dannelse. Det er folkeoplysning, og det er oplagt, at den opgave ligger i folkeskolen.«

Hvorfor skal der mere kultur ind i folkeskolen?
»Kultur er en vigtig del af vores dannelse, og den handler om det, vi identificerer os med. Den er også med til at løfte socialt, hvor børn kan få en anden oplevelse af sig selv gennem kulturen. I første omgang vil jeg helt klart have mere fokus på at styrke fundamentet i det københavnske børneliv. Det generelle kulturliv skal ikke negligeres, men jeg vil fokusere på børnene først.«

Hvad skal de lære? Er det trommespil, maleteknik eller noget helt tredje?
»Jamen, det ene udelukker ikke det andet. Men børnene skal introduceres til det kulturliv, der i København.«

Hvordan kommer københavnerne til at mærke Alternativets aftryk på den her post?
»Vi er hele tiden gået til valg på, at vi tager kulturen alvorligt. Den er ikke en biting. Den spiller meget ind i det samfund, vi har.«

I jeres parti taler I meget om at involvere københavnerne. Hvordan vil I gøre det?
»I første omgang er det noget med at undersøge københavnernes behov. Og hvilken kunst og kultur skal støttes? Der bliver støttet meget gennem de kommunale skattekroner, og københavnerne kunne godt have en stemme i forhold til de ting, der bliver støttet. Hvad skal have penge? Og hvorfor? Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at fortsætte den ordning, som den er nu.«

Hvad har i dine øjne mest værdi for byen: En mega-event i Royal Arena eller en kulturfestival på Vesterbro?
»Begge ting har stor værdi. Sådan en mega-event kan dryppe ned gennem flere lag og tiltrække en masse turister, men de mindre gadeevents har en stor effekt på lokalområdet og fællesskaber. Vi skal dog have et mere stramt syn på de store events i forhold til bæredygtighed. Man skal indtænke bæredygtigheden i begivenheden.«

Du vil bevare de kreative fællesskaber i byen. Hvorfor?
»Jamen der har været en tendens til, at man ikke anerkender den kultur, der er opstår i de her mindre kreative fællesskaber. Det kunne være Slagterhusgårdene på Vesterbro eller Ungdomshuset på Jagtvej. Den slags fællesskaber kan blive ofret i en byudviklingsproces. Vi skal værne om de her kunstnermiljøer. København er kendt for sin rummelighed. Den skal vi bevare, så jeg forestiller mig, at man som fællesskab kan ansøge om at blive fredet.«