Den komplicerede tysker

En af Tysklands største forfattere, Thomas Mann, har fået en buste i Berlin og en bog, der prøver at gøre op med et par myter.

Den tyske nobelprisvinder i litteratur anno 1929, Thomas Mann, bliver nu<br> mindet med en buste og en bog, der er værd at stifte bekendtskab med. Foto: Scanpix/AFP Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Thomas Mann var en af Tysklands største forfattere, der i en novelle »Tonio Kröger« fra 1903 lader hovedpersonen sejle forbi Møns Klint, opsøge København og indlogere sig på et badehotel i Ålsgårde. Først og fremmest beskæftigede Mann sig imidlertid med sit eget land, hvilket der i løbet af hans liv var rigelig grund til. Da han døde som firsårig i 1955, havde han været vidne til to verdenskrige, og han var ikke den store optimist. Derimod udviklede han sig, efter en noget nationalistisk ungdom, til en kosmopolit og antinazist, han var flygtning i USA og betragtes i dag som en af De gode Tyskere, der i tide valgte den rigtige side. For et par uger siden blev der afsløret en buste af Mann i Berlin, hvor han står i selskab med andre pacifistiske helte.

Men ikke nok med det. Samtidig med opstillingen af det lidt bistre portræt man har sjældent set Mann smile er der udsendt en smuk bog. Den giver på et forholdsvis letforståeligt tysk en glimrende indføring i manden og hans værk. Især dvæler man ved hans forhold til tyskerne og det tyske, som han selv vidste var ledetråden i hans tilværelse. Bogen er, trods dystre afsnit, i det store hele opmuntrende. Unge, der har det svært i skolen, vil f.eks. vide at værdsætte, at han måtte gå to klasser om og afskyede datidens undervisningsvæsen. Det hindrede ham ikke i at få nobelprisen i litteratur i 1929. Han befandt sig næsten uafbrudt i spændingsfeltet mellem kunsten og det borgerlige liv, følte sig tiltrukket af det første, men forfalden til det sidste. Han var også, skønt tilsyneladende lykkelig gift og far til seks børn, fascineret af unge mænd.

Fantasierne
Det lille skrift om den store fortæller søger at gøre op med et par myter. Selv om han i sine arbejder, bl.a. »Døden i Venedig«, giver frit løb for homoseksuelle fantasier, foregik det meste i hovedet og blev sjældent, om nogensinde, praktiseret, hævdes det. Han var også, i Amerika og som foredragsholder i det britiske BBCs tyske udsendelser, en kompromisløs modstander af Det Tredje Rige og forfægter af det andet og bedre Tyskland, der siden udviklede sig til et af de mest loyale medlemmer af EU. Det gør ham ikke nødvendigvis til en politisk forfatter, forklares det. Man kan se hans levnedsløb som en udvikling fra konservativ patricier til engageret demokrat og antinazist. Men man kan lige så godt tolke hans udtalelser som en blanding af følelsesmæssige reaktioner og pligtfornemmelser, fremgår det af den biografiske gennemgang. Først og fremmest var han bundet af eller fanget i sit tilhørsforhold til fædrelandet. »Mine bøger er fortvivlende tyske,« som han skrev engang.

Man læser også, at hans tolvårige eksil i USA blev gjort tåleligt af bl.a. Agnes E. Meyer, medudgiver af Washington Post. Meyer var mor til Katherine Graham, der i begyndelsen af 1970erne, hvor hun selv var avisens udgiver, holdt ryggen fri for journalisterne Bob Woodward og Carl Bernsteins afsløringer af Watergate-skandalen. Deres artikler førte til Richard Nixons fald som Amerikas 37. præsident.

Flugten fra Amerika
På sine ældre dage følte Mann sig imidlertid hverken hjemme i De forenede Stater eller i Tyskland. Han forlod Amerika som følge af kommunistjægeren Joseph McCarthys jagt på virkelige og påståede sympatisører af Sovjetunionen. Han kunne ikke kende USA igen, talte om »tvangen til konformitet«, om »sindelagsspionage, mistro, opdragelse til angiveri« og »nægtelse af pas til ansete, men misliebige lærde«.

Thomas Mann døde som en oprigtig, men kompliceret, tysker i udlandet i Schweiz. Nu mindes han med en buste og en bog, der er værd at stifte bekendtskab med også på grund af en interessant samling fotografier. Der er ikke mange, som kommer i nærheden af ham, hverken på den ene eller på den anden måde.

Thomas Mann. Das Deutsche und die Deutschen. Be.bra Wissenschaft Verlag, Berlin, 187 sider, 32 euro.