Den knivskarpe portrætmaler

Gravhunden Boris med sin familie af Peter Carlsen. Fold sammen
Læs mere

Peter Carlsen

HHHHII

Hvor: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød. Hvornår: Dagligt 11-15. Til 31. december

Af Torben Weirup tow@berlingske.dk

Ved siden af sit virke som en slags sædeskildrer udgør portrættet en stor del af Peter Carlsens kunstneriske virke.

Det er en genre, Peter Carlsen tydeligvis er optaget af. Anslaget til udstillingen er en slags privat portrætgalleri. Peter Carlsen har malet en lang række mindre billeder af de mennesker, der på den ene eller anden måde betyder noget for ham. Familie og kolleger, kokke og vintjenere.

Peter Carlsen går lystbetonet og med stor energi til arbejdet. Figurationen er enkel og penselstrøgene forholdsvis rå. De klare og stærke farver dominerer, og det samme gør overdrivelsen. Den mindre som når han diskret peger på særlige fysiognomiske eller psykologiske træk ved den portrætterede. Den større og humoristiske overdrivelse når han – blandt andet i nogle vellykkede, groteske skulpturer – bevæger sig helt over i parodien.

Hvad Peter Carlsen muligvis og forhåbentlig også gør i sit portræt af Danmark. Billedet, der er en parafrase over en af kunsthistoriens mest berømte og ikoniske malerier, Eugène Delacroix’ »Friheden fører folket på barrikaderne« fra 1831, fremstiller os som idioter, frygtelige og skræmmende mennesker, selvoptagede forbrugere på et bjerg af affald og faldne nationalsymboler.

Selv den godmodige roligan, der blev billedet på en fredsommelig dansk druk- og fodboldkultur, har en kølle i hånden, landmanden kommer med sin høtyv, bedsteborgeren med hævet golfkølle, og Anders Fogh Rasmussen har blodrød farve på jakken. I forgrunden sidder skræmmebilledet af en dansker i en plasticstol med en kasse øl bekvemt inden for rækkevidde og et formiddagsblad i hånden. Han kigger lidt op: Hva’ fa’en rager det egentlig mig?

Det Nationalhistoriske Museum har blandt andet til opgave at samle og udstille malerier og andre former for kunstværker, der erindrer om nationens historie. Den permanente samling er af kunstnerisk svingende kvalitet, men af stor historisk og kulturhistorisk interesse. Peter Carlsens udstilling ligger i naturlig forlængelse af museets undersøgelsesområde – og det samme gør det bataljemaleri, museet sammen med forsvaret bad Peter Carlsen male som et monument over den danske militære indsats i Libyen.

Peter Carlsen fik buddet i anden omgang, efter et forslag af Simone Aaberg Kærn var blevet afvist på baggrund af de skitser, hun havde udarbejdet. Heldigvis færdiggjorde Simone Aaberg Kærn på egen hånd billedet, der kan ses på Charlottenborg til 15. januar. Vi kan altså sammenligne de to besvarelser af opgaven.

Simone Aaberg Kærns maleri viser krigen, som den er på jorden. Kaos, vold, lidelse, død. Det er sådan, vi kender krigens rædsler i billedkunsten fra for eksempel Goya til i dag og i det meste af den store litteratur i det 20. århundrede.

Peter Carlsens maleri viser krigen set fra luften. De elegante bombemaskiner på den smukke blå himmel og i det fjerne på jorden røgskyen efter et missil er slået ned og har spredt kaos, lidelse og død. Forskellen er synsvinklen. Fra cockpittet er det blot en røgsky mange kilometer nede – og dermed et billede på den højteknologiske krigsførelse, der kan få kamphandlinger til at ligne et computerspil. Simone Aaberg Kærns billede er direkte og pågående. Peter Carlsens distanceret og frysende. Men ikke mindre tankevækkende.