Den hemmelige alliance

Medarbejdere ved dagbladet Politiken favoriseres i DRs debat- og nyhedsudsendelser. Det særlige venskab bliver nu kritiseret udefra, selv om DR selv mener, at Politikens folk er de bedste.

DR er som hyppigt omtalt en såkaldt »public service«-institution. Det vil sige, at den skal servicere alle danskere med lødig information og journalistik og troværdige nyheder om staten og samfundet - lige fra politik til sport. DR skal være hele Danmarks TV- og radiostation, eftersom det er danskerne, der betaler gildet over skatten og licensen.

Men når DR indkalder eksperter til sine debat- og nyhedsudsendelser, såsom Debatten, Deadline, TV-Avisen og P1s programmer, favoriseres medarbejdere ved dagbladet Politiken. Det viser de tilgængelige tal fra DRs egen hjemmeside.

Således har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden det seneste år deltaget i 17 programmer på DR, mens Niels Lunde, chefredaktør på nærværende avis, har deltaget tre gange, Carsten Juste fra Jyllands-Posten ligeså og Kristeligt Dagblads Erik Bjerager seks gange. Politikens chefredaktør har - at dømme fra, hvad det er muligt at se på hjemmesiden - deltaget i flere programmer end de tre øvrige chefredaktører tilsammen. Ifølge DR Multimedie er det ikke muligt at gå længere tilbage i søgningen, da DR løbende sletter udsendelser og programmer. Og TV-Avisen og Deadline er kun søgbare den seneste måned.

Også Politikens udlands- og debatmedarbejdere er blandt topscorerne. Det er folk som Anders Jerichow, Vibeke Sperling, Hanne Foighel, Michael Jarlner, Anita Bay Bundegaard og de tidligere chefredaktører Herbert Pundik og Per Knudsen.

Er det en tilfældighed eller udslag af et bevidst valg fra DRs side? Eller skyldes det gammel vane? Og er alliancen mellem de to medier så hemmelig, at end ikke de implicerede er klar over den?

KIM MØLLER er lidt af en landevejsrøver i det danske medielandskab. Han er udannet historiker og blogger. Hans borgerlige blog Uriasposten er en af de mest populære politiske blogs i Danmark med over 1.000 daglige besøg, og han holder godt øje med DR. Favorisering af Politiken kommer ikke bag på Kim Møller, som siger:

»Jeg følger meget grundigt med i DRs sendeflade, og for mig står det helt klart, at der er en overrepræsentation af Politiken. Tøger Seidenfaden bliver ifølge DRs egne tal brugt mere end Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Weekendavisens chefredaktører til sammen. Og selv om Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har været en helt central person i hele 2006, så blev Politikens Mellemøstekspert og kronikredaktør Anders Jerichow anvendt mere end Rose.«

Det kan jo skyldes det simple forhold, at Tøger Seidenfaden og Anders Jerichow er mere interessante at høre på end de andre?

»Man kan da ikke se bort fra, at det er gode og dygtige folk, men det er næppe hele forklaringen. Det kunne jo også skyldes, at DRs folk finder dem sympatiske og vidende, fordi de er enige med dem. Der er en uudtalt alliance mellem DR og Politiken, som udgør en politisk slagside. Mediemastodonten kommer simpelthen ud af balance. Lad mig give et eksempel. Da Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i 2006 publicerede deres bog om Muhammed-krisen, var det Tøger Seidenfaden, der blev inviteret ind samme morgen til P1s populære interviewprogram hos Poul Friis. Her sad han i 52 minutter og fik frit slag til at nedgøre bogen. Ville det ikke have været naturligt at invitere Pittelkow og Jespersen? Men da Seidenfadens egen bog om Muhammed-sagen kom, som han skrev sammen med Minoritetspartiets leder, Rune Engelbreth Larsen, så var han selv inde og fik lov til at præsentere den som »det tætteste, man kom på en uvildig undersøgelse«. Denne favorisering af Politiken slår igennem i alle de debatudsendelser, som jeg med iver hører, og man skal jo også blot se på DRs egne tal for de mest benyttede personer, hvor tre af de fem første pladser besættes med folk fra Politiken.«

Er der favorisering også af prioriteringen af Politikens historier frem for andre avisers historier?

»Det er svært at dokumentere, men jeg kan da i hvert fald sige, at en række Politiken-historier om f.eks. Guantanamo og Irak glider direkte, ekstremt hurtigt og ukritisk videre til DR. Jeg har dokumenteret det på min blog, så der kan man selv checke mine udsagn.«

Overrepræsentationen i DRs debat- og nyhedsudsendelser af medarbejdere ved Politiken overrasker ikke MOGENS N. PEDERSEN, professor i statskundskab på Syddansk Universitet. »Det er ikke noget, der chokerer mig vildt. Jeg tror, det har meget at gøre med de netværk, journalister tilfældigvis har,« siger han.

Mogens N. Pedersen har før kritiseret visse samfundsvidenskabelige eksperter, der ifølge ham lader sig udnytte af medierne, men han mener ikke, at der er en bevidst alliance mellem DR og Politiken. »Jeg tror simpelthen, at det handler om old-boys-network.«

Forelagt resultaterne fra DRs egen statistik afviser DRs programdirektør LARS VESTERLØKKE, at der skulle ligge en ideologisk forklaring eller gammel vane bag udvælgelsen af eksperter udefra. Lars Vesterløkke forklarer Politikens dominans med, at avisens medarbejdere er gode på TV. Vi spurgte ham, om det ikke ud fra et licensbetaler- og lytter/seer-synspunkt er urimeligt at favorisere medarbejdere fra et bestemt medie. Han svarede:

»Jo, hvis man kun ser det fra den vinkel, så er det da rigtigt. Man kunne også kategorisere dem efter, hvem der er gode på TV. Hvem brager igennem - hvem har holdninger? Det kunne jo være, at de virker bedre på TV.«

Er der slet ikke andre forklaringer?

»Man kan sige, at Seidenfaden - uanset om man er enig eller uenig med ham - er meget god som kommentator, det kan man ikke komme udenom.«

Men jeres egne tal peger på, at DR også i dækningen af Mellemøsten favoriserer ét medie - er det rimeligt for dem, der betaler for DR, altså danskerne?

»Hvis der er en slagside, i forhold til at der kun fremføres én type politisk holdning, så skal vi arbejde med det. Men det kan man vel ikke konkludere ud fra, hvilken avis folk kommer fra. Hans Engell er nr. tre på listen og vel ikke ligefrem venstreorienteret.«

Er det alligevel ikke bemærkelsesværdigt, at Anders Jerichow bruges mere end Flemming Rose et år, hvor netop han er i vælten?

»Nej, de bruges lige mange gange.«

Det er dog bemærkelsesværdigt, at Flemming Rose ikke er topscorer, er det ikke?

»Det kan man sige.«

Er der så ikke andre forklaringer, end at Politikens folk er gode?

»Jeg håber og tror ikke, at der er andre grunde. Det er da muligt, at der er andre grunde, det kan jeg ikke sige. Seidenfaden er da rigtig god på fjernsyn. Hans Engell er også rigtig god på fjernsyn. Derfor ligger de i toppen. Hvis du skulle lave et debatprogram med kun én stol, hvem ville du så vælge: Niels Lunde eller Tøger Seidenfaden?«

Det er vel ikke kun Seidenfaden - er der ikke tale om en tendens eller en gammel vane?

»Jeg er meget åben over for alle mulige, uanset hvor de er ansat - også på Berlingske Tidende. Det kan godt være, at der er noget om de tal, det skal jeg ikke kunne sige.«

Forfatter, ph.d.-stipendiat og borgerlig kulturdebattør KASPER STØVRING tror gerne på oplysningerne om favoriseringen af Politikens medarbejdere i DRs programmer.

»Jeg har længe syntes, at der er en bestemt tendens i DR, som man kunne kalde venstreorienteret eller kulturradikal, og den samme tendens præger selvfølgelig Politiken. Men forskellen er, at hvor Politikens tendens jo er begrundet i at være en kulturradikal bastion, så skal DR helst være en objektiv institution, for så vidt DR er alles. Det, der er fælles for de to organer, er det folkeopdragende element.«

Hvad vil det sige?

»At man har en slags moralsk bedreviden, et forsøg på at hæve sig op på et eleveret punkt, hvor man mener at inkarnere en højere fornuft. De implicerede behøver ikke selv at være klar over alliancen - der behøver ikke engang at ligge et bevidst valg bag. For den opdragende og moralistiske tendens har netop at gøre med de impliceredes selvforståelse. Det føles bare naturligt at have de rigtige, progressive holdninger som journalist og meningsdanner på DR og Politiken. Og derfor finder de også uden videre sammen i deres fælles kulturradikalisme.«

Hvor ser du det i DRs programmer?

»Tag nu bare et program som f.eks. Udefra eller den såkaldte TV-dokumentar »Den hemmelige krig«, eller den måde DRs nyhedsdækning i efteråret kørte med på BUPLs kampagne om truslen mod den omsorgsfulde velfærdsstat - eller nu i tilfældet med Ungdomshuset, hvis besættere ofte fremstilles som uskyldige, kreative unge. Eller hør den måde, man omtaler Fidel Castro og Pinochet på. Pinochet er »diktator«, mens Castro er »leder«. Det er eksempler på tendensen. Men det er vigtigt at sige, at tendensen allerede ligger i det underforståede, i vinklingen. Da jeg selv var i studiet og diskutere attentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj, var vinklen pludselig, at Dansk Folkeparti var skyld i en polarisering, som kunne forklare voldshandlingen. Det var præmissen. Den skyldes sikkert den funktion, DR mener at varetage. Det her med at man vil opdrage og kvalificere menneskene til at være særligt gode borgere i et demokrati. Mennesker er ikke gode nok i sig selv, de skal præges eller bearbejdes.«

Det sidste er MOGENS RUKOV, afdelingsleder ved Den Danske Filmskole, enig i. Han har gentagne gange kritiseret DR for at være tendentiøs og mener, at der ligefrem er tale om en politisk strategi, dvs. en bevidst vildledning af seere og lyttere.

»DR har en politisk strategi. Den er oppositionens strategi, den er islams strategi. Og det vil sige, at DR naturligvis henvender sig til folk, der understøtter den strategi.«

Ordet »strategi« underforstår en bevidst handling og målsætning - er det tilfældet i DR?

»Ja, det er en meget bevidst alliance mellem DR, Politiken, opposition og islams støtter. Alliancen afspejler sig jo ikke kun i, hvem DR vælger at interviewe eller lader komme til orde, men i høj grad i, hvordan de redigerer deres programmer, og hvad de tager ud - det afspejler sig på alle områder.«

Kan du give et konkret eksempel?

»Jeg vil give det mindste eksempel, netop for at vise hvor langt ned i detaljen, det går. Det var da de omtalte, at Naser Khader afgav formandsposten for Demokratiske Muslimer med: NASER KHADER FORLADER DEMOKRATISKE MUSLIMER. Han forlod ikke organisationen, han blev blot menigt medlem. Helt ned i sådanne ubetydelige detaljer redigerer DR den virkelighed, vi skal høre.«

Men hvad var formålet med den historie?

»Det indlysende formål var at mistænkeliggøre Demokratiske Muslimer og sige, at ham, der startede organisationen, vil ikke engang være medlem mere. Det gør man naturligvis for at miskreditere.«

Er det ikke et meget lille eksempel?

»Jeg giver jer sådan et lille, latterligt eksempel for at få jer til at forstå, hvor dybt den politiske fordrejning stikker i DR. Det mest alvorlige har faktisk været DRs dækning af Libanon, hvor de stort set ikke nævner Iran og Irans indflydelse på Hizbollah. På samme måde har de stort set ikke gjort noget ved den iranske præsidents trussel om at tilintetgøre Israel, fordi det er meget ubekvem sandhed, hvis man ønsker at tegne et fordelagtigt billede af den muslimske verden. På samme måde med Irak-krisen og den øjeblikkelige situation. Fra småt til stort, det er virkelig patetisk. Stationen er ikke den fjerde statsmagt, men det femte parti. Partiets navn er Socialdemokraternes Venner.«