Den Gamle By i Aarhus har haft det svært under coronatiden. Men nu er der åbent og fuld gang i aktiviteterne i de gamle huse og stræder.
Fra 26. juni har Den Gamle By et tema om kaffe som totaloplevelse. Der er ikke blot tale om en enkelt udstilling om kaffe i Danmark, for hele Den Gamle By vil være præget af kaffetemaet. Historikeren Annette Hoff har forsket i kaffens historie og sammen med Den Gamle By udgivet bogen »Den danske kaffehistorie«.
»Overalt i Den Gamle By vil man kunne fornemme, dufte, smage og høre om kaffetid. Det bliver et ekstra fortællelag, som vi kender det fra »Jul i Den Gamle By««, lyder det fra direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, der fortæller, at publikum vil opleve »Kaffetid«, som temaet hedder, som en historisk tidsrejse, når man bevæger sig gennem byens gader og ind i husene.
Der er dækket op til kaffe i forskellige hjem, der er foredrag om kaffe og der er smagsprøver. Byen kan også præsentere en rekonstrueret kaffevogn, som stod på havnen i Aarhus i 1900-tallets begyndelse. Kaffevognen havde det formål at få havnearbejderne til at drikke mindre øl og brændevin til fordel for kaffe. Denne kaffevogn blev inspiration for de københavnske kvinders kaffevogne, der blev hyppige i bybilledet og skulle få mændene til at drikke mindre alkohol, fordi kaffen var billig, varmende og opkvikkende.
Kaffe kom til Danmark for cirka 350 år siden. Den første omtale af kaffe i Danmark er fra 1665, hvor et pund kaffe kostede det samme som en hest. Det var en gevaldig udgift og kun for eliten. I dag er prisen til at betale for alle, bortset fra at en kop kaffe på de mere snobbede steder i København let kan koste 45 kroner – og så er den endda ofte lunken.
Anette Hoff, der har været i Rigsarkivet, da hun skrev sin bog, fortæller:
»I Danmark begyndte vi som tedrikkere og endte som kaffedrikkere – i modsætning til England. I Danmark var det først bønderne og senere industriarbejderne, der drak kaffe. Ganske vist var det startet som en elitær drik, men bønderne tog kaffen til sig efter deres frigørelse efter landboreformerne.«
Ifølge Anette Hoff havde bønderne mulighed for selv at lave te af de urter, der voksede på landet, så hvorfor bruge dyre penge på fin, grøn kinesisk teimport? Så var det mere fristende at købe kaffe, som desuden havde en kraftig og hurtig opkvikkende virkning. Da bønderne kom til de store byer i løbet af 1800-tallet, bredte kaffen sig til arbejderkredse og store arbejdspladser, mens embedsmænd og præster i vid udstrækning holdt sig til te.
Da Danmarks Statistik i 1840erne udarbejdede den første store undersøgelse, blev det dokumenteret, at kaffen var en mere populær drik end te. Ifølge Anette Hoff var det først efter Anden Verdenskrig, at pulverkaffe kom til landet.
Kaffe er en vigtig ingrediens i alle sociale sammenkomster, og selv der også drikkes alt muligt andet, så er kaffen dog det centrale, når familier og arbejdskollegaer samles. Men ikke nok med det, for en undersøgelse fra 2010 viser, at kaffe har en mulig præventiv virkning mod en række kræftformer.
»Kaffetid« i Den Gamle By løber frem til efteråret.
