Den der lever skjult, lever godt

Jesper Beinov, kulturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fonde, mæcener og andre givere fylder efterhånden godt i kulturlivet. Godt det samme, for deres stædige insisteren på kunst og kultur er med til at løfte os som folk. Men de seriøse givere er diskrete folk, som sjældent har lyst til at optræde i medierne. Da journalistik lever igennem konkrete personer, er vi på kulturredaktionen selvfølgelig stærkt interesserede i at tale med giverne.

Kun når vi er heldige, får medierne en kort snak med folkene bag, og sjældent bliver det til egentlige interviews. Fondsejerne lader sig oftest repræsentere af ansatte ledere.

Men kig selv efter, hvor meget der kun lever på grund af giverne. Rundt om på landets kunstmuseer hænger der masser af malerier i kraft af fonde. På og ved malerierne står der som regel, hvem der har haft en finger med i spillet. Mange værker er f.eks. doneret af Ny Carlsberg Fondet, som sidste år brugte omkring 55 millioner til kunstkøb.

Så vi er interesserede i folkene bagved. F.eks. følger vi nøje, hvem der kommer efter den meget respekterede kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, som snart stopper som direktør og formand for Ny Carlsberg Fondet efter 25 års virke i kunstens tjeneste.

Årsberetningen fra fondet taler sit tydelige sprog om de mange indkøb. F.eks. kan man resten af året på ARoS i Aarhus se Jens Erik Sørensens svanesang som direktør, »Director’s Choice«, men når der er noget at udstille, er det bl.a. i kraft af, at Ny Carlsberg Fondet donerer.

Det gælder indenfor mange af kunstarterne, at der på den måde støttes diskret og stille, så institutionerne ved siden af deres budgetter har råd til det ekstra. Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde muliggør f.eks. opsætningen af Twyla Tharps ballet »Come Fly Away« på Det Kongelige Teater. Så den virkningsfulde fusion af Frank Sinatras vokal, jazzbassisten Chris Minh Dokys sammensatte orkester har Detlef-parrets generøsitet som bagvedliggende forudsætning. Alligevel fortalte Otto Johs. Detlefs mig fredag aften ved premieren, at han er fuldt ud tilfreds med at leve helt stilfærdigt uden medievirak.

Fuldstændig tilsvarende er der andre familier, der i fondsregi gør så meget for kultur og kunst. Tænk på familierne Augustinus, Obel, Lauritzen, Salling. Eller Ane Uggla, formand for A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal« der f.eks.betaler Det Kgl. Teaters opsætning af Verdis Shakespeare-operaer. Sådan er det i kulturlivet: Gode kræfter supplererer offentlige bevilliger, så vi har adgang til et righoldigt udvalg af kunst og kultur.

»Publikum betaler, og kunst det vil de se,« sang skuespilleren Bodil Jørgensen for nylig, da Lauritzen Fonden uddelte en række kontante priser til skuespillere. Det er altså en sandhed med modifikation. Særligt fondene og mæcenerne bag betaler, så vi alle har adgang til store oplevelser.