Den der ler sidst ...

»DU HAR VUNDET EN MILLION«. Måske har du allerede modtaget en af disse e-mails, hvori afsenderen lover dig millioner af dollar, frelse i himlen eller et bedre sexliv hvis du vel at mærke sender et par tusinde kroner først. Det er fup det hele, men mange falder alligevel for fristelsen. Nu er der indledt et modangreb for at udstille og frustrere fup-mailenes bagmænd. Læs hvordan!

»Greetings in Jesus name. I am the widow of Idi Amin.«

Du har muligvis ikke modtaget præcis denne hilsen fra Idi Amins enke, men højst sandsynlig en mail der har samme formål. For hvad enten det er en rig afrikansk eks-diktators enke, der forsøger at vinde sin tabte formue tilbage eller en gevinst i et lotteri, som du ikke vidste, du havde deltaget i, er budskabet det samme: Du vil få en stor lottogevinst eller måske en betragtelig del af en eks-diktators formue udbetalt, hvis du lige først sender et par tusinde kroner.

Scammers er det populære navn for fupmagerne bag sådanne mails. Afsenderen kan sidde hvor som helst i verden, men faktum er dog, at en stor del af brevene afsendes fra computere i Nigeria. Så mange, at et andet populært navn for disse breve er »419-letters«. Tallet 419 refererer til paragraffen for bedrageri i den nigerianske straffelov. Selv om langt de fleste mennesker smider fupbrevene i den digitale papirkurv, falder nogle for fup-numrene. Hvor mange danskere, der er faldet i fælden er godt nok uvist, men det amerikanske justitsministerium vurderer, at flere tusinde amerikanere har mistet titusindvis af dollar til scammers. Myndighederne er magtesløse over for fupbrevenes bagmænd og mulighederne for at få pengene igen er lig nul.

Men der er andre måder at få hævn på og nu har tusindvis af modtagere taget sagen i egen hånd og indledt et storstilet digitalt modangreb. Scam-baiters kalder de sig, og der er her tale om almindelige IT-kyndige borgere, der ser det som deres fornemmeste opgave at få ram på de mange bedragere, der står bag brevene. Formålet er dog ikke at få stillet fupbrevenes bagmænd for retten, men i stedet at udstille og ydmyge dem groft med billeder og historier på internettet.

Metoden er simpel. Når en scam-baiter modtager et fupbrev fra en scammer, indleder han frivilligt en korrespondance med personen. Målet er at vinde bedragerens tillid i en sådan grad, at han vil gøre hvad som helst for at få én til at sende penge.

»Jeg gør det for at spilde scammernes tid og for at holde dem væk fra rigtige ofre. Forhåbentlig kan jeg også være med til, at han til sidst opgiver at bedrage folk,« fortæller scam-baiteren The Great Ook i en mail til Berlingske Tidende. Han ønsker ikke at stå frem med andet end sit alias på nettet af hensyn til sin sikkerhed:

»Jeg fik engang en dødstrussel fra en scammer. Men det sagde mig også, at jeg virkelig havde gjort det besværligt for ham at stole på folk igen. Det gjorde mig faktisk lidt stolt.«

Og en scam-baiter skal være en tålmodig sjæl. Mange bruger halve år på at opnå et fortrolighedsforhold til en scammer gennem e-mail for til sidst at afsløre og ydmyge personen på internettet.

For at undgå at deres identitet bliver kendt, gemmer de mange scam-baiters sig bag mange forskellige proforma e-mail adresser og andre former for digital anonymitet.

Resultaterne af The Great Ooks og resten af scam-baiternes anstrengelser kan ses på hjemmesider som www.419eater.com Siden har over 24.000 registrerede medlemmer, som mødes i fora for at diskutere tips og tricks om scam-baiting men også for at udstille deres »trofæer«. Trofæer der kommer i form af ydmygende billeder og historier om scammers, som scam-baiterne har lokket dem til at sende.

De bedste eller værste om man vil er samlet i såkaldte trofæ-rum. På de fleste trofæbilleder ser man typisk scammers, som holder et skilt op, der ydmyger dem. Nogle gange er teksten på skiltet uskyldige ting som »I am a bad person«. Flere genstande er blevet fast inventar på billederne, som til tider er meget grænseoverskridende og sjofle.

Således er trofæ-rummet fyldt med fotografier, hvor storsmilende scammere holder en fisk på hovedet eller har bukser og undertøj nede om anklerne.

Faktisk er nogle af dem så grove, at den internationale politiorganisation Interpol har opfordret til, at de mange scam-baiters holder igen med ydmygelserne.

»Jeg har set nogle billeder af folk, der er meget nedværdigende. Scammers er bedragere, og de er ikke gode mennesker. Men de har trods alt menneskerettigheder,« sagde en ansat i Interpols højteknologiske kriminalafdeling til avisen International Herald Tribune for nylig.

Men spørger man en scam-baiter som The Great Ook, er der ingen grund til, at han eller andre burde have moralske skrupler.

»Jeg bifalder intet, som kan være ulovligt. Det er scammerne, der stjæler penge fra uskyldige ofre,« siger The Great Ook.

Hvis der findes en konge af scam-baiting, må han hedde Mike Berry. Den engelske computeringeniør er også manden bag hjemmesiden www.419eater.com og hans bedste trofæer er ikke billeder, men begivenheder.

Han har blandt andet fået en scammer til at skrive en hel Harry Potter bog ud i hånden. En anden gang lykkedes det ham at narre en scammer til at flyve til Glasgow for at deltage i et møde, der aldrig fandt sted. Desuden overbeviste han engang en scammer om, at han skulle tatovere sig med symbolet for Mike Berrys selvopfundne kirke. De bedste af historierne er samlet i hans bog »Gretings in Jesus name! The scambaiter letters«.

»Den gyldne regel er aldrig nogensinde at give din rigtige e-mailadresse eller fortælle, hvor i verden du bor. Den scammer, du skriver med, bor muligvis 3.000 mil væk, men han kan have venner, som bor tæt på dig, og det er ikke folk, du har lyst til at møde,« fortalte Mike Berry for nylig til den amerikanske radiostation NPR.

Og Mike Berry må virke som troværdigheden selv. Udover at det er lykkedes ham at få en scammer til at skære en perfekt kopi af et Commodore 64-keyboard ud i træ, er hans mest berømte trofæ en video, der kan ses på hjemmesiden www.youtube.com.

Søg på»nigerian dead parrot sketch«, og du vil kunne se den 7,19 minutter lange video, hvor to nigerianerne i et supermarked i Lagos laver en komplet genindspilning af Monthy Pythons originale »dead parrot sketch« fra 1970erne.

Mike Berry kom første gang i kontakt med en af de to scammers seks måneder før genindspilningen. Dengang hævdede scammeren, at han var en rig mand, der var døden nær af kræft. Han havde brug for Mike Berrys hjælp og naturligvis hans penge. Seks måneder senere var rollerne vendt om, og Mike Berry fik overbevist nigeraneren om, at genindspilningen ville vinde en enorm pengepræmie i en falsk filmkonkurrence. Videoen var en overgang en af de mest sete på youtube overhovedet.

Men hvorfor lader fupmagerne sig fuppe så groft? Ifølge Mike Berry handler det om at få en scammer til at tro, han har alt at vinde.

»En scammer er mere villig til at gå med til dine vanvittige krav, hvis han tror, der er en kæmpe gevinst i vente. Derfor spiller jeg ofte rollen som den meget rige, men naive forretningsmand,« siger Mike Berry.

Og scam-baiting gør en forskel. I hvertfald ifølge Mike Berry. Ifølge ham er flere scammers simpelthen stoppet med at sende breve ud, fordi de hele tiden blev narret af scam-baiters. Men strømmen af fupbreve i folks indbakker er ikke blevet mindre, og det er antallet af dødstrusler heller ikke. Dem har Mike Berry fået en del af, men det skræmmer ham ikke, for som han siger:

»Dødstrusler er et adelsmærke blandt scam-baiters«.