Den der gemmer til natten

Operaen »Søvngængersken« er sangligt suveræn som på en verdensscene og visuelt konsekvent som en kunstinstallation. En historisk sejr for Opera Hedeland. Oplev den næste weekend!

Ægteseng og målløse borgere i den vellykkede »Søvngængersken« på Opera Hedeland. Scenografien ved Christian Lemmerz forvandler sand og vand til et lærred med fantastiske farver. (Foto: Mikal Schlosser)
Læs mere
Fold sammen

En kran, masser af sand, rigeligt med vandpytter.

Hvad sker der lige? Er folkene bag Opera Hedeland ikke blevet færdige til tiden?

Den udendørs scene ved Hedehusene skuffer ved første øjekast. Arrangørerne har satset for stort og tabt, tænker man.

Årets forestilling er for det første »Søvngængersken« fra 1831 af Vincenzo Bellini. For så vidt et glimrende værk, men alt for ukendt.

De ansvarlige har for det andet engageret Christian Lemmerz som scenograf. Altså ham den tyskfødte billedhugger, der provokerede med slagtede svin for et par årtier siden.

Og de lader endda første kvarter hengå med nogle mærkværdige marchtoner fra et band flere hundrede meter væk. Hvilket vil sige næsten uden for synsvidde. Og stort set uhørlige.

Så når man endelig er nået frem til grusgraven, når man har fortæret den obligatoriske madkurv fra Meyers Køkken, når man har fået sat sig på skrænten mellem de tusinder af andre valfartende – så får man alle fordomme bekræftet. Kunstnerne på Opera Hedeland har ikke taget opgaven alvorligt nok. Et flop er i støbeskeen.

De kan den i søvne

»Søvngængersken« er historien om Amina og Elvino. De to unge stammer fra samme landsby i Schweiz og skal have hinanden. Men da den grevelige Rodolfo dukker op til festen, går der bjergged i planerne.

For greven bliver som fortryllet af Aminas skønhed. Og kroværtinden Lisa er omvendt brændt varm på Elvino. Så greven og Lisa finder sammen i mangel af bedre – og får afbrudt deres hyrdetime af en spøgelsesagtig skikkelse.

Det er Amina, der går i søvne. Og som derfor ender i grevens seng. Selvfølgelig med en triumferende Lisa som tilskuer.

Nuvel: Selv om søvngængeriet har været Aminas forbandelse, ender det også som hendes redning. For hun gentager det i anden akt og afslører her sin kærlighed til Elvino. Hvilket den unge helt jo ikke kan stå for. Af børn og fulde folk får man sandheden. Og af folk, der taler i søvne.

Den indledende tvivl på årets satsning forsvinder som sne for søndenvinden fra første minut:

Amina synges af norske Lina Johnson med den klare stemme – inklusive mange af de ekstra høje toner, man traditionelt pynter partiet med. Rollen som Elvino er overladt vor egen Adam Frandsen og klinger utroligt godt og originalt i hans lyse strube.

Anna Forsebo i Lisas parti åbner forestillingen så fint og bliver endda stadig bedre efterhånden. Fabio Previati fra Italien er Rodolfo med både teknikken i orden og det helt rigtige udseende. Og man får både Kristina Wahlin og den ret så lovende Thomas Storm i to mindre roller.

Det hele flankeret af Collegium Musicum og Opera Hedelands tjekkede operakor under ledelse af den stadig mere rutinerede Martin Nagashima Toft.

Alt får mening

Selv hvis man kender »Søvngængersken« godt, er der overraskelser på vej. Ikke kun fordi samtlige sangere kan det utroligste i sensommerens semikulde. Men også fordi romantikkens velkendte kærlighed til fordoblinger tages til nye højder.

Og hvad der sker med Christian Lemmerz’ halvfærdige scenografi undervejs, skal ikke afsløres her. Eller rettere: Den forbliver sådan set sig selv hele vejen. Men noget fuldstændig magisk indtræffer ved mørkets frembrud. Kranen, sanddyngerne, vandpytterne knyttes sammen til noget højere og får mening.

Lemmerz integrerer omgivelserne i sit værk. Han har på enestående vis forstået friluftsspillets natur og lyskunstens væsen. Og han ender med et dybt betagende udtryk af blå, røde og giftiggrønne overraskelser.

Husk tæpper og varm kaffe og hold helt bogstaveligt ud til sidste øjeblik. Det lønner sig.

Hvem: Diverse sangere og musikere samt danseren Esther Wrobel og ryttersken Camilla Rode

Hvad: »Søvngængersken« af Vincenzo Bellini

Hvor: Opera Hedeland, lørdag. Spiller igen 12. og 13. august kl. 20